De røde vinduers politik

De røde vinduers politik Et rødt vindue kan dreje snakken over på et enkeltelement. Måske har sundhedsministeren brugt den taktik i udspillet til en sundhedsreform, for tiltag om tobak og alkohol overskyggede, hvor lidt sammenhæng fyldte i udspillet, skriver Inge Kristensen

Dengang bjergene var unge, og jeg var embedsmand, lærte jeg om ’de røde vinduers politik’.

Det dækker over, at man i et udspil eller en sagsfremstilling skriver noget spektakulært eller overraskende som f.eks. at foreslå røde vinduer i et stort byggeri. På den måde kan man få snakken drejet over på nogle enkeltelementer og undgå andet.

Måske har sundhedsministeren gået i samme skole som mig. Så vigtigt forebyggelse af alkoholmisbrug og rygning blandt unge end er, så var det alligevel overraskende, at det nærmest alene var forebyggelsesdagsordenen, der kom til at fylde, om ikke det hele, så rigtig meget i forbindelse med lanceringen af udspillet til en sundhedsreform.

Man skal passe på med sine kæpheste, men det er alligevel tankevækkende, grænsende til foruroligende, hvor lidt håndtering af den manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet fylder i udspil og diskussioner.

Sundhedsvæsenet som organisation kræver udvikling

Manglende sammenhæng er måske en af de største udfordringer for borgere og især borgere, der er udsatte. Mødet med sundhedsvæsenet kan være overvældende for alle. Men det kan være helt uoverskueligt, hvis man har flere samtidige sygdomme og samtidig har forløb i f.eks. jobcenter og på det sociale område.

Vi lader alle vores dygtige sundhedsprofessionelle i stikken, hvis vi ikke forbedrer organisationen, som de skal bruge deres faglige kompetencer i

Hvert år fører overgange mellem afdelinger, sektorer, behandlere osv. til et utal af utilsigtede hændelser og skader. Vi kan helbrede selv alvorlige sygdommen, men vi kan ikke sikre at vi kender medicinen hos hr. Hansen eller fru. Jensen, når de bliver udskrevet fra sygehuset. Igen.

Der er et meget stort behov for at udvikle sundhedsvæsenet som organisation. Og der tænker jeg ikke på oprettelse af nye enheder eller nye funktioner, men på det daglige arbejde med at forbedre arbejdsgange, rydde op i procedurer osv. Alt det arbejde, som ledelse og medarbejdere skal løse hver dag. Men som reelt ikke berøres i udspillet.

Eller rettere det kan være, at de såkaldte nærhospitaler skal løse noget af problemet.

I den situation sundhedsvæsenet er i lige nu, er der ikke mulighed for at løse problemer med flere og mere. Løsningerne skal snarere være ‘less is more’.

De faglige kompetencer

Sundhedsstyrelsen udgav i 2016 en ny plan for den ældre medicinske patient. Jeg ved ikke hvor opfølgningen og læringen fra planen er i det nuværende udspil, men det vil være gavnligt at se på nogle af anbefalingerne fra dengang – og nogle af de projekter og tiltag, der blev sat i gang på bagkant af planen.

I projektet om ‘sikker sammenhæng’ blev der afprøvet, hvordan de aftaler, der findes, rent faktisk kan implementeres. Skabelse af robuste arbejdsgange kræver ikke mere og flere, men det kræver kompetencer til at lave prøvehandlinger, samle data, lave arbejdsgangsanalyser osv.

Vi lader alle vores dygtige sundhedsprofessionelle i stikken, hvis vi ikke forbedrer organisationen, som de skal bruge deres faglige kompetencer i. Og hvis vi ikke sikrer, at de får kompetencer til at håndtere samarbejdet på tværs, får vi ikke løst problemerne med sammenhæng og implementering.

Så bliver det lige meget, hvilken farve vinduerne i nærhospitalerne eller sundhedshusene har.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.