Projektchef: Buurtzorgs model for brugertidsprocenter har stort potentiale
Hvis projektchef Pia Kürstein Kjellberg skulle etablere et selvstyrende team, ville hun styre efter Buurtzorgs brugertidsprocenter frem for den danske model. Buurtzorg er nemlig mere anerkendende og helhedsorienteret, mener hun.Foto: VIVE

Projektchef: Buurtzorgs model for brugertidsprocenter har stort potentiale Den danske ældrepleje bør lade sig inspirere af Buurtzorgs model for brugertidsprocenter. Det mener projektchef hos VIVE, fordi tallet er mere end et styringsredskab, da Buurtzorgs model er mere anerkendende og helhedsorienteret end den danske model.

61 pct. Så meget af arbejdstiden skal en sundhedsfaglig i et Buurtzorg-team i Holland bruge på borgerne. Det tal bør den danske ældrepleje lade sig inspirere af eller i hvert fald skæve til, mener projektchef Pia Kürstein Kjellberg fra VIVE. For tallet på 61 pct. rummer mere end blot borgerrelateret tid.

I et nyt notat fra VIVE om brugertidsprocenter i ældreplejen bliver den danske BTP-model, der bruges til opgørelse af brugertidsprocenter i Danmark, sammenlignet med Buurtzorg-modellens måde at opgøre den tid, medarbejderne bruger med borgerne. Og selvom det kan virke som et dataarbejde, der måske primært er interessant for økonomikonsulenter, så kan den hollandske models måde at opgøre brugertidsprocenter potentielt betyde noget for både arbejdsmiljø og sygefravær, vurderer Pia Kürstein Kjellberg.

»Det var lidt af en aha-oplevelse at finde ud af, at Buurtzorg-modellen opgør brugertidsprocent på en anden måde. Der er nogle fordele ved deres model, som man i det mindste burde overveje at lade sig inspirere af i dansk kontekst,« siger hun.

Direkte og indirekte borgertid

I Danmark bliver brugertidsprocenter opgjort, efter den tid medarbejderen har i direkte fremmøde med borgeren, og den bliver opgjort i forhold til den tid, medarbejderen er på arbejde. I den hollandske model er der et bredere syn på både tid med borgeren og medarbejderens arbejdstid.

Den måde, vi måler brugertidsprocent på i Danmark, er netop designet til at kigge på, at man skal have mest muligt ud af medarbejderne

Pia Kürstein Kjellberg, projektchef, VIVE

I Buurtzorg bliver alt tid brugt på en borger anerkendt som borgerrelatereret tid. Medarbejderen skal altså ikke ind over en dørtærskel for at have borgerrelateret tid. Det tæller også med, når der uden for borgerens hjem bliver dokumenteret, ringet til en læge på borgerens vegne eller bestilt nødvendige hjælpemidler.

»Når man er fagprofessionel og arbejder som sygeplejerske, terapeut, social- og sundhedsassistent eller hjælper, giver det rigtig meget mening, at det er alt den tid, man bruger, der bliver anerkendt. For det er jo også vigtig og relevant for borgeren, når en medarbejder f.eks. bestiller hjælpemidler. Det giver en større anerkendelse af medarbejderes arbejde,« siger projektchefen.

Det giver tværfagligt også god mening at inkludere alle gøremål, der har med borgeren at gøre. For ofte har sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter mindre direkte tid med borgeren sammenlignet med en social- og sundhedshjælper. Når både direkte og indirekte tid med borgeren opgøres samlet, bliver faggruperne mere sidestillet.

»Social- og sundhedshjælpere kan nogle gange have svært ved at forstå og anerkende, at f.eks. sygeplejersker bruger mere tid på kontoret end ude i borgerens hjem. Hvis man skal have et ligeværdigt, tværfagligt samarbejde, så giver det rigtig god mening at måle på alt den tid, man bruger på borgerens sag, fordi det mindsker forskellighederne blandt faggrupperne og gør den borgerrelaterede tid mere sammenlignelig,« siger Pia Kürstein Kjellberg.

Helhedsorienteret model

En anden forskel mellem den danske måde at opgøre brugertidsprocent på i forhold til Buurtzorgs model er, at den danske brugertidsprocent tager udgangspunkt i den tid, medarbejderen er på arbejde. I Buurtzorg tæller alt den tid, hvor medarbejderen er til rådighed for arbejdsgiveren. Det betyder, at ferie og sygefravær også er med i regnskabet.

»Der er mange udekørende medarbejdere på ældreområdet, der oplever, at de har rigtig travlt, når de er på arbejde, og der er et stærkt fokus at få dem til at lave så meget som muligt i løbet af en vagt,« siger Pia Kürstein Kjellberg.

Hun ser den hollandske opgørelse som én, der viser en større interesse i medarbejderens fulde liv frem for blot tiden, hvor medarbejderen er en del af vagtplanen. For på en arbejdsplads vil der altid være nogle medarbejdere, der er fraværende grundet ferie eller sygdom.

Der er en grænse for, hvor meget de enkelte medarbejdere skal levere hos borgerne, og det giver tid til at arbejde med kompetenceudvikling

Pia Kürstein Kjellberg, projektchef, VIVE

»Ved at kigge på Buurtzorgs metode, slog det mig, at den måde, vi måler brugertidsprocent på i Danmark, netop er designet til at kigge på, at man skal have mest muligt ud af medarbejderne, når de er mødt på arbejde. Dermed er det også det, der bliver styret efter organisatorisk. Den hollandske model ser mere helhedsorienteret på medarbejderen,« siger hun.

Tid til kompetenceudvikling

Der er ikke sat et specifikt måltal for medarbejderens tid sammen med borgeren i den danske ældrepleje, men der er en tendens til, at jo mere direkte tid, en medarbejder har med en borger, desto bedre er det, siger Pia Kürstein Kjellberg. Igen skiller Buurtzorg-modellen sig ud. Tallet på de 61 pct. er nemlig fastsat ud fra, at medarbejderne skal levere 61 pct. af arbejdstiden på borgere, de skal ikke nødvendigvis bruge mere arbejdstid.

»Der er en grænse for, hvor meget de enkelte medarbejdere skal levere hos borgerne, og det giver tid til at arbejde med kompetenceudvikling, holde ferie eller arbejde med teamudvikling. Modellen anerkender, at begge sider er vigtige, for at en medarbejders arbejdsdag hænger sammen,« lyder det fra projektchefen.

Lavere sygefravær

Alle de tre faktorer for at opgøre brugertidsprocent tror Pia Kürstein Kjellberg på kan være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø og mindske sygefraværet, fordi det kan smitte af på medarbejderne, at modellen tager udgangspunkt i det hele menneske.

»Der er et bemærkelsesværdigt højt sygefravær for personalegrupperne i ældreplejen, og det bør man interessere sig for at reducere. Vi ved, at et godt og velfungerende arbejdsmiljø er indikator for et lavere sygefravær, og så kan vi se, at forsøg med selvstyrende teams i dansk kontekst nedbringer sygefravær,« siger Pia Kürstein Kjellberg.

Hvis Pia Kürstein Kjellberg selv skulle etablere et tværfagligt og selvstyrende team, så vil hun hellere styre efter Buurtzorgs metode frem for den danske.

»Buurtzorgs model for brugertidsprocent viser en tilskyndelse af medarbejderne, ved at der er en interesse for, at en arbejdsplads kun hænger sammen, når medarbejdere både har tid til at være på arbejde, på ferie og har sygefravær. Og samtidig tager den højde for alt den relevante tid, medarbejderne bruger på borgerne.«

 

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.