Arbejdet med strukturerede og valide data er et langt, sejt træk, der kræver en solid ledelsesmæssig forankring og bevidste strategier, mener faglig leder Hanne Søndergaard (tv) og udviklingschef Henriette Qvist fra Defactum.Foto: Defactum

Kommunale sundhedsdata gør en forskel for borgeren En systematisk, bevidst og koordineret tilgang til kommunale sundhedsdata er afgørende. For ud over at skabe synlighed om de kommunale indsatser, kan sundhedsdata også bidrage med evidens, skriver faglig leder og udviklingschef fra Defactum.

Både de patientrapporterede data (PRO) og data rapporteret af sundhedsfaglige medarbejdere, har afgørende betydning for borgernes forløb i sundhedsvæsenet. De data giver os en værdifuld viden om den kommunale praksis på grund af deres bidrag til kvalitetsudvikling, monitorering, ledelsesinformation og forskning.

Arbejdet med strukturerede og valide data er et langt, sejt træk, der kræver en solid ledelsesmæssig forankring og bevidste strategier, som skal være med til at sikre den gode datakvalitet.

Hvorfor kommunale sundhedsdata?

I det danske sundhedsvæsen har der gennem de seneste år været øget opmærksomhed på rehabiliteringsforløb, som er tilpasset den enkelte borger og i takt hermed stigende interesse i at indhente viden om borgerens perspektiv på egen helbredstilstand. Parallelt med den opmærksomhed har der også været fokus på udflytning af opgaver fra hospitalerne til kommunerne.

I udflytningen er monitorering af den faglige kvalitet væsentlig, da det set fra et borgerperspektiv er fundamentalt, at den gode kvalitet sikres, uanset hvor i sundhedsvæsenet opgaverne løses.

Et grundlæggende afsæt for at kunne vurdere kvaliteten af den faglige indsats i kommunerne er, at der er data til rådighed, der giver mulighed for at vurdere og monitorere kvaliteten af de kommunale indsatser over tid og på tværs af enheder.

Data kan give viden og vejlede beslutningstagere, de fagprofessionelle medarbejdere og de tværsektorielle samarbejdspartnere. En viden om de tilbud, der tilbydes borgerne, og ikke mindst en viden om hvordan det går borgerne i de kommunale forløb.

Erfaringer med dataindsamling

DEFACTUM er systemudbyder, og forestår etablering, udvikling og drift af to kommunale databaser: MoEva og HjerteKom.

MoEva har eksisteret i ca. 15 år og er et generisk værktøj til monitorering og evaluering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i kommuner ved brug af PRO. MoEva lukker ned ved udgangen af 2024 og erstattes af den nationale database Kommunal PRO.

For at lykkes med gode, valide sundhedsdata, er den ledelsesmæssige forankring vigtig

HjerteKom, hvis formål er at indsamle sundhedsfaglige data på hjerteområdet til kvalitetsudvikling og monitorering, blev etableret som følge af udflytning af den ikke medicinske hjerterehabilitering fra hospitaler til kommuner i Midtjylland i 2017.

De to kommunale databaser var de første, og de mange års samarbejde mellem DEFACTUM og kommunerne har givet værdifulde erfaringer om arbejdet med patientrapporterede og sundhedsfaglige data, som kommunerne nu høster frugterne af i deres arbejde med kvalitetsudvikling, monitorering, ledelsesinformation og forskning.

Forankring, integreret dataindsamling og feedback

For at lykkes med gode, valide sundhedsdata, er den ledelsesmæssige forankring vigtig. Ud over ledelsens forpligtelse til løbende at pointere værdien af data – at efterspørge og fokusere på at anvende data til løbende forbedring af de kommunale indsatser – så er det også ledelsens ansvar at sikre, at dataindsamling er velintegreret i den daglige kommunale praksis.

Ledelsen skal sørge for, at de sundhedsprofessionelle får løbende feedback, så data kan anvendes af frontpersonalet. Også tydelighed om data, hvad de kan anvendes til, og hvilken forskel de gør for den kommunale praksis, giver mening og motivation. Og det kræver, at ledelsen stiller de nødvendige ressourcer til rådighed til sikring af kompetenceudvikling af medarbejdere og strategier til håndtering af datakvalitet.

For at understøtte ledelsens nødvendige, vedholdende fokus på dataindsamling og feedback, er der gennem et tæt samarbejde mellem it-udviklere og konsulenter i Defactum, kommunale ledere og sundhedsprofessionelle udviklet standardrapporter i de to databaser. Standardrapporterne giver tidstro og løbende information om f.eks. borgernes profiler individuelt, på hold-, diagnose- og populationsniveau samt rapporterer nøgletal og nationale indikatorer.

Et stærkt samarbejde er altafgørende 

Skal indsamling af data lykkes, så de kan bidrage med viden ud over den enkelte kommune til klynge-, regionale- og nationale opgørelser, kræves der også et stærkt samarbejde om dataindsamlingen på tværs af kommuner. Et samarbejde der sætter den strategiske og operationelle retning, og som er rammesættende for driften og udviklingen af dataindsamlingen.

Data giver potentiale i at få bragt forskning tættere på kommunerne

Det tværkommunale samarbejde skal bl.s. være med til at sikre ensartet udvikling, løbende fokus på datakvalitet, sikre anvendelse af ensartede, validerede spørgeskemaer og datas anvendelse i praksis. Derudover skal samarbejdet være med til at kvalificere dataindsamlingen, udarbejde kravspecifikationer ved nye tiltag og give plads til fælles erfaringsudveksling.

Dataindsamlingen via MoEva er etableret i et samarbejde mellem DEFACTUM og de deltagende kommuner. Aftalen danner rammen om det strategiske samarbejde og organiseringen med både styre-, brugergruppe og netværk, hvor viden deles og udvikling og læring er gennemgående.

Kommunale sundhedsdata er vigtige for det samlede sundhedsvæsen

En systematisk, bevidst og koordineret tilgang til kommunale sundhedsdata er altså afgørende. Både PRO data og sundhedsfaglige data er vigtige redskaber i dialogen med borgeren, men data skal også være til rådighed på aggregeret niveau til kvalitetsudvikling og forskning.

På den måde skabes mulighed for monitorering af kvaliteten af de kommunale sundhedsindsatser ikke bare i den enkelte kommune, men på tværs af kommuner, på klyngeniveau og nationalt med fastsættelse af fælles meningsfulde kvalitetsstandarder. De kommunale data kan bidrage til det samlede forløb i sundhedsvæsenet og samtidig bidrage til at tydeliggøre, hvordan det går borgeren i forløbet på tværs af sektorer.

Ud over at skabe synlighed om de kommunale indsatser, kan data også bidrage med evidens. Der er områder og problemstillinger, som har behov for at blive udforsket. Data giver potentiale i at få bragt forskning tættere på kommunerne og arbejde visionært med at skabe evidens for, hvilke indsatser der virker og giver værdi for borgeren.

Databaserne MoEva og HjerteKom har bidraget med data til mere end ti forsknings- og udviklingsprojektet inden for de kommunale sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, og flere er på vej.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.