I Aarhus Kommune står vi på, at sundhed ikke alene handler om behandling af sygdom, men i lige så høj grad om, hvordan vi helt undgår, at folk bliver syge til at begynde med.

Sundhed skal blomstre, der hvor vi bor og lever vores liv. Derfor ser vi ind i systematiske modeller, der kobler sundhed tættere på aarhusianernes hverdag, og som er en del af løsningen af det vilde problem ‘sundhed skal ind i alt’.

Foreningsfællesskaber kan noget helt særligt i forhold til at fremme både fysisk sundhed og mental trivsel. Vi ved, at deltagelse i foreningslivet gør en positiv forskel for den enkelte – og for samfundet som hele. At være med i et foreningsfællesskab gør os sunde, aktive og ansvarsfulde.

Vi forebygger ikke alene sundhedsudfordringer som ensomhed og inaktivitet, vi sikrer også en øget livskvalitet og samhørighed

Det er i foreningsfællesskaberne, at vi bliver nysgerrige på hinanden, på verdenen, og vi udvikler vores egen identitet. Og samtidig ruster foreningsfællesskaberne os til arbejdsmarkedet, og vi lærer at deltage som demokratiske medborgere.

Derfor har vi i Aarhus særligt tre greb, der sammen skal få flere aarhusianere ind i sunde, lokale fællesskaber; foreningsudvikling, foreningsbrobygning og aktivitetspas.

Alle tre initiativer er udviklet på tværs af forvaltninger sammen med borgerne og viser, at vi med relativt få midler har en betragtelig indvirkning på menneskers sundhed og trivsel.

Investering  i social sammenhængskraft

Første indsats i vores kinderæg er foreningsudvikling, hvormed vi udvikler aktiviteter og foreninger som helhed, især i områder med lav foreningstæthed. Ved at understøtte det lokale engagement og støtte op om foreningslivet kan vi skabe sunde fællesskaber for børn, unge og voksne, så flere får oplevelsen af at indgå i positive fællesskaber.

Det er ikke kun en investering i sundhed, men også i social sammenhængskraft, og vi ser, at én enkelt foreningsudvikler opnår betydelige resultater og skaber en bæredygtig sundhedsfremmende praksis i den lokale forening.

Anden indsats er foreningsbrobygning. Med foreningsbrobygning ønsker vi at eliminere barrierer for borgerne, så de kan deltage i forenings- og fællesskabsaktiviteter. Det er særligt vigtigt efter kommunale genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb, hvor borgere ofte har behov for at fortsætte i meningsfulde aktiviteter og fællesskaber.

Vi samarbejder med NGO’en Social Sundhed, hvis frivillige brobyggerkorps af studerende har vist sig at være en effektiv måde at skabe inklusion og engagere forskellige samfundsgrupper i foreningslivet. Samtidig har vi kommunale brobyggere, der støtter en individualiseret, helhedsorienteret og differentieret efterbyggelsesindsats.

Kombinationen sikrer, at vi kan hjælpe mange, og vi forebygger ikke alene sundhedsudfordringer som ensomhed og inaktivitet, vi sikrer også en øget livskvalitet og samhørighed.

Kinderægget

Foreningsudvikling og foreningsbrobygning går hånd i hånd og har stor indvirkning på hinanden; Jo mere foreningsudvikling vi skaber på tværs af kommunen, des flere muligheder har foreningsbrobyggerne for at hjælpe borgerne godt på vej til et tilbud, der passer den enkelte.

Den sidste indsats i vores kinderæg er fritids- og aktivitetspas. Det er økonomiske tilskud, der gives til henholdsvis børn og unge fra økonomisk trængte familier og til dem, der har afsluttet et kommunalt sundhedstilbud. Begge sikrer de, at børn og voksne kan dyrke lige præcist det, de har lyst til, og altså være en del af foreningsfællesskabet, uden at økonomien er stopklodsen.

Vores erfaringer i Aarhus viser, at når vi tænker sundhedspolitik og idræts- og foreningspolitik sammen, så skaber vi en stærk synergi, der når 360 grader rundt om udfordringerne med at skabe aktive fællesskaber, der sikrer øget livskvalitet for alle. Og dét kan da kaldes et kinderæg.