Der er mange højdepunkter i årets løb, når man som jeg er ansat i en uddannelsesinstitution. I slutningen af januar ligger ét af dem. Her dimitterer en stor del af vores studerende, og efter flere års studieliv er de klar til at træde ud på arbejdsmarkedet.

I år rummer glæden et ekstra lag. Fredag 26. januar kunne vi fra Absalons campus i Næstved ønske de første 19 sundhedsadministrative koordinatorer tillykke med deres uddannelse.

For Absalon som uddannelsesinstitution – og for vores meduddannere i sundhedsvæsenet – er dette hold helt specielt. For årgangen er den allerførste, vi sender ud i verden.

En profession med store perspektiver

Vi kender alle til den alvorlige problematik med mangel på ressourcer i sundhedsvæsenet. Det bliver debatteret, om man for eksempel kunne omlægge arbejdsopgaverne for sygeplejerskerne, men ligningen er svær at få til at gå op, når hænderne er for få.

Derfor er sammenhængskraften afgørende – og de nyuddannede sundhedsadministrative koordinatorer kan være en del af løsningen. Gennem to et halvt år har de studerende opnået en bred faglighed inden for administration, kommunikation, teknologi og data kombineret med viden om sundhed og sygdomslære.

Det er klogt at have ansatte, der brænder for administration frem for at bruge sygeplejersker og assistenter, der skal bruge deres tid sammen med borgeren og på plejeopgaver

Udover at skærpe arbejdsgangene med deres viden om smidige sagsgange, klare arbejdsdelinger og digitale løsninger, så byder de sundhedsadministrative koordinatorer ind med en anden afgørende kompetence – nemlig evnen til respektfuld borgerkontakt og professionel kommunikation, der bidrager positivt til borgerens mødet med sundhedsvæsenet.

Engang troede vi måske, at nye it-systemer kunne overflødiggøre det administrative personale i sundhedssystemet. Sådan er det ikke gået. Tværtimod er vi nået til en erkendelse af, at systemet ikke kan stå alene. De fleste, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet, kan nok skrive under på, at det ikke er uden betydning, hvem man møder i modtagelsen, eller når man har fået en svær besked.

Et løft af kommunerne

Kombinationen af tværfaglig viden og evnen til at håndtere direkte borgerkontakt er ikke kun vigtig på hospitalsgangene eller i ambulatorier. De sundhedsadministrative koordinatorer er uddannet på sygehusene. Men vil de også kunne spille en rolle i kommunerne? Det mener jeg bestemt, de kan. På det kommunale område kan administrative opgaver med fordel løses af en sundhedsadministrativ koordinator, så både kvalitet og effektivitet vinder.

Jeg har tidligere argumenteret for, at det er klogt at have ansatte, der brænder for administration frem for at bruge sygeplejersker og assistenter, der skal bruge deres tid sammen med borgeren og på plejeopgaver.

Det er min erfaring, at man let kan blive fanget af administrative opgaver som leder i det kommunale – og i mindre grad have tid til den faglige ledelse, som i sidste ende giver korrekt sundhedsfaglig indsats og værdig pleje. Her kan de sundhedsadministrative koordinatorer bidrage med kontakt til sygehuse og det øvrige sundhedsvæsen, varetage planlægning og registrering – til gavn for både borgere, pårørende, fagpersonale og ledere.

I takt med at nye sundhedsopgaver flytter til kommunerne, er der behov for professionelle, der netop har særlig viden om og kompetencer til at sikre det gode sammenhængende patientforløb.

Jeg glæder mig til at følge de nyuddannede sundhedsadministrative koordinatorers vej ind på arbejdsmarkedet. Samtidig håber jeg, at de også får mulighed for at vise, hvad de kan bidrage med i det nære sundhedsvæsen. Derfor kan jeg kun opfordre kommunerne til at tage godt imod dem – tag dem i praktik og ansæt dem bagefter. Hvis I er i tvivl, så gå i dialog med mig om, hvordan de nye kompetencer, vi nu endelig sender ud fra professionshøjskolerne, kan gavne i det kommunale system. For det er jeg ikke i tvivl om, at de kan.