Fredag 15. marts kl. 12 udløb fristen for at søge uddannelse via kvote 2. Her kunne ansøgere, der har en gymnasial eksamen, men har brug for at blive vurderet på andet end blot karaktergennemsnittet, sende en ansøgning til en videregående uddannelse. 

Uddannelsesinstitutionerne venter altid spændt på årets første ansøgertal. For de er et pejlemærke for, hvor det samlede optag placerer sig i slutningen af juli.  

Udviklingen i søgningen til professionsuddannelserne er dybt bekymrende og kræver handling nu

Tilbagegang er en langvarig tendens

Desværre viste ansøgertallene til kvote 2 igen i år en tilbagegang til de store sundhedsuddannelser. Der var en mindre stigning på fem pct. på landsplan i ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen, hvilket dog ikke var et opsving, vi kunne mærke på Professionshøjskolen Absalon, hvor uddannelsen gik tilbage med 13 pct. blandt 1.-prioritetsansøgerne. På landsplan er fremgangen desværre også langt fra stor nok til at kunne opveje de tidligere års tilbagegang. 

Søgningen mod samfundsbærende professionsrettede uddannelser har været dalende de seneste ti år. På sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen er antallet af ansøgere faldet med henholdsvis 46 og 40 pct. siden 2015. 

Tallene understreger, at vi som samfund fortsat ser ind i en alvorlig mangel på dygtige fagprofessionelle. 

Er professionsuddannelserne attraktive nok?

Udviklingen i søgningen til professionsuddannelserne er dybt bekymrende og kræver handling nu. Men der venter en stor opgave forude. For antallet af unge, der kan søge ind på en videregående uddannelse om ti år, vil være faldet med godt 35.000. Samtidig forventer vi, at antallet af ældre stiger. Denne gruppe vil med stor sandsynlighed skulle behandles for kroniske sygdomme og multisygdom. 

Mange unge oplever desværre ikke, at det er attraktivt nok at blive f.eks. sygeplejerske eller socialrådgiver

Det kræver dygtige fagfolk – og det kræver mange af dem. For mange unge oplever desværre ikke, at det er attraktivt nok at blive f.eks. sygeplejerske eller socialrådgiver. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut skyldes de unges fravalg af en professionsuddannelse, at de ofte hellere vil på universitetet. Desuden svarer de, at valget af en professionsuddannelse er et fravalg af karrieremuligheder.

Vi skal sikre, at man som professionsuddannet kan dygtiggøre og udvikle sig hele livet – også inden for professionen. 

Vi har brug for et kursskifte

Som direktør på en professionshøjskole, der igen i år ser ind i markant tilbagegang på de sundhedsfaglige uddannelser, bruger jeg meget af min vågne tid på at overveje, hvilken vej vi kan gå for at komme denne nedadgående spiral til livs. 

Regeringen har afsat tre mia. kr. frem mod 2030 til løn og forbedrede arbejdsvilkår i den offentlige sektor – bl.a. til sygeplejerskerne. Men ansøgertallene til kvote 2 gør det tydeligt, at der skal stærkere midler i brug. Vi har brug for handling og ambitiøse reformtiltag fra regeringen og de øvrige partier på Christiansborg, for at vi for alvor kan vende udviklingen. 

Fra politisk hold er man bl.a. nødt til at se nærmere på, hvorfor og hvordan børn og unge allerede i grundskolen og på gymnasierne bliver skubbet i retning af universiteterne. Vi har brug for en indsats, hvor de unge i langt højere grad end nu bliver præsenteret for de muligheder, der er i at vælge en uddannelse til f.eks. sygeplejerske. 

På gode dage overbeviser jeg mig selv om, at vi allerede er på vej i den rigtige retning, men at vi mangler at se resultaterne. Jeg håber, at en indsats med fokus på bedre løn og arbejdsvilkår samt en kommende reform kan gøre den nødvendige forskel over tid. 

Sideløbende har vi som uddannelsesinstitution en stor opgave foran os, hvor vi fortsat skal kommunikere bredden i vores uddannelser, paletten af job-, karriere- og videreuddannelsesmuligheder – og se på nye veje til at oplyse om mulighederne i en professionsuddannelse.