I de fleste Akutafdelinger har de seneste år været udfordret på plejepersonaleressourcer og mange perioder med overbelægning, som hverken gavner patientforløb eller medarbejdertrivsel. Den dobbelte demografiske udfordring er kun lige i sin vorden med flere ældre og kronisk syge patienter og færre sundhedsprofesionelle til at udøve diagnostik, pleje og behandling. For at sikre et robust akutområde, er der et behov for, at vi gentænker måden at drive sundhedsvæsen på.

Robusthedskommissionen har i år givet sine anbefalinger til et mere robust sundhedsvæsen, hvor faglig prioritering, vagtudtynding, fælles beslutningstagning og digitalisering blev fremhævet. Om ganske få måneder kommer Strukturkommissionen med sine anbefalinger.

Kommissionens medlemmer har i de forgangne måneder været rundt i vores sundhedsvæsen og ladet sig inspirere af det, der fungerer godt, og forhåbentlig også fået øjnene op for, hvor vi oplever benspænd i bl.a. struktur og arbejdsgange.

For at kunne håndtere den demografiske udvikling bliver vi nødt til at styrke det nære sundhedsvæsen og vores kompetencer, så alle sygehusspecialer bliver aktører…også på akutområdet. Anbefalingerne til den nye speciallægeuddannelse med fokus på de brede kompetencer understøtter også tilpasningen af lægernes kunnen til den kommende ældre befolkning.

Økonomi i vejen for optimale patientforløb

På Akutafdelingen i Kolding har vi positive erfaringer med, at vi som sygehus stiller os til rådighed for både praksis, præhospital og kommuner i forhold til sparring og undervisning. Ved at styrke det nære sundhedsvæsen styrker vi vores sygehuse, da vores samarbejdspartnere bliver dygtige til selv at varetage de relevante behandlinger og dermed hindre unødige indlæggelser og henvisninger.

Det er en vanskelig opgave, der ofte bremses af systemernes incitamentstruktur, eller rettere mangel på samme, hvorfor det er besnærende at ønske sig et system, hvor økonomi mellem kommuner, regioner eller almen praksis ikke står i vejen for det gode og optimale patientforløb. På den måde ville man kunne skabe en struktur, hvor patienten først ville blive et mantra for alle sundhedsvæsenets aktører, og ikke en diskussion om ressourcer. Dette handler også om kultur og ledelse på tværs af sektorerne.

Intensiveret sektorsamarbejde

I det forgangne år har vi på Sygehus Lillebælt gjort en stor indsats for at intensivere samarbejdet med vores praktiserende læger, vores omkringliggende kommuner og præhospitalet i et forsøg på at opbryde silotænkningen.

Med præhospitalet har vi etableret en præhospital visitationsenhed. Vi har besøgt hver enkelt kommune for at forstå deres arbejdsgange, uddybet gensidige udfordringer og for at se, hvordan vi som sygehus kan bidrage til sparring og ideer til projekter. Viljen og lysten til at efterprøve og teste vores fælles løsninger har været stor.

Vi er rigtig gode til at igangsætte og fortsætte behandlinger, men vi skal turde at tale med patienterne om, hvad de har af ønsker til deres behandling

Konkret har vi; ladet akutsygeplejen i flere kommuner kunne ringe direkte til vores vagthavende læger i akutafdelingen for sparring; hjulpet med videreuddannelse af paramedicinere og kommunernes akutsygeplejersker; inviteret kommunerne indenfor, for sammen med vores udskrivningskoordinatorer at sikre de gode udskrivelser. Sammen har vi identificeret og fundet løsninger på udfordringer i vores daglige virke.

Et andet eksempel på en styrkelse af det nære sundhedsvæsen er vores samarbejde med Middelfart Kommunes akutsygepleje og almen praksis. Almen praksis har givet rammedelegation til blodprøvetagning (POCT) og diagnostik ved akutsygeplejen inden kontakt til praksis eller sygehus. Ved arbejdsgangen er patienternes tilstand vurderet kompetent af akutsygeplejen og suppleret med blodprøver med sparring fra enten praksis eller sygehus.

Det har været en øjenåbner i forhold til reduktion af både indlæggelser, genindlæggelser og for praksis sparet et utal af sygebesøg naturligvis med det gode patientforløb for øje.

Vigtig gatekeeper

De alment praktiserende læger er uden sammenligning de vigtigste gatekeepere for det specialiserede sundhedsvæsen. På Sygehus Lillebælt stiller vi specialistviden tilgængelig for de praktiserende læger med hotlines bemandet med speciallæger i alle specialer, hvorved vi opkvalificerer de praktiserende lægers viden, og samtidig får vi ud over kvalificerede henvisninger også et værdifuldt blik fra almen praksis til sygehuset.

I Akutafdelingen har vi indført et ‘hurtig spor’ til de patienter, som er henvist af den praktiserende læge, men hvor vores visitationen vurderer, at patienten ikke nødvendigvis behøver en hospitalsseng. Patienterne afklares og afsluttes ofte uden at behøve indlæggelse.

Patientens ønske

‘Hurtig sporet’, samarbejdet med kommunerne og præhospitalet stiler alle mod at sikre den rette behandling til den rette patient til den rette tid. Vi er rigtig gode til at igangsætte og fortsætte behandlinger, men vi skal turde at tale med patienterne om, hvad de har af ønsker til deres behandling.

Kunne man forestille sig fælles it-systemer på tværs af regioner og kommuner, så vigtig information ikke går tabt, f.eks. når patienten bliver indlagt eller udskrives?

Det kan betyde fravalg af behandlinger, som vi som læger finder fagligt indicerede, men som patienten ikke længere ønsker at få. Det skal vi turde at tage til efterretning efter grundig vejledning af patienten om mulige følger forstås. Fælles beslutningstagning som koncept vinder indpas, og vi skal som sundhedsprofessionelle lære at mere behandling ikke nødvendigvis for patienten er den rigtige behandling.

Stillingtagen til fremtidige hospitalsindlæggelser, intensiv terapi og hjertelungeredning er andre vigtige samtaler, som vi bør tage med patienterne, og når det så er gjort, skal vi sørge for at dokumentere, hvad der er aftalt og ikke mindst at få det videreformidlet på tværs.

Her spænder de mange forskellige it-systemer i sundhedsvæsenet ben for deling af vigtig information og bliver afhængig af den enkeltes erindring og museklik. Kunne man forestille sig fælles it-systemer på tværs af regioner og kommuner, så vigtig information ikke går tabt, f.eks. når patienten bliver indlagt eller udskrives?

Tiltagende digitalisering

Digitalisering betyder ikke kun elektroniske patientjournaler. ChatGPT og anden form for kunstig intelligens vinder frem. I sundhedsvæsenet skal vi anvende kunstig intelligens klogt og som et støtteværktøj til vores faglighed som det f.eks. ses på det radiologiske område og som nyligt beskrevet i ugeskriftet i oftalmologien.

Vi er på Sygehus Lillebælt i gang med at teste, hvorvidt algoritmer baseret på klinik og biokemiske undersøgelser kan anvendes som støtteværktøj til lægernes diagnostik i den akutte fase. Det har ikke været uden sværdslag at udvikle og gennemføre projektet grundet den eksisterende jura.

Man er fra central side nødt til at se ind i den tiltagende digitalisering og evaluere, hvorvidt der skal ske ændring af vores love for ikke at komme til at bremse udviklingen. Robusthedskommisionens anbefalinger understøtter dette.

Jeg tror, at vi alle med hvert vores perspektiv ser frem til Strukturkommissionens anbefalinger og den efterfølgende politiske behandling. Uanset udfaldet er vi gensidig afhængige i opgaven om at sætte patienten først, og ingen, hverken speciale, fag, sygehus, almen praksis eller kommune er noget uden hinanden.

Godt nytår