Meget tyder på, at tandlægeområdet sundhedspolitisk er faldet ned mellem to stole, selvom der er store, akutte udfordringer med ulighed i tandsundhed.

Voksentandplejen har i snart fem år været et stort spørgsmålstegn i den sundhedspolitiske debat

Selvom udfordringerne i efteråret blev belyst i programmet ‘Det Tandløse Danmark’ på TV2, er tandsundhed ikke nævnt i regeringsgrundlaget. Ligeledes synes området heller ikke at fylde i hverken Robusthedskommissionen eller Prioriteringsrådets arbejdsområder.

Det er problematisk, da mere og mere forskning viser, at det tandplejefaglige område har vital betydning for forebyggelsen af kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, leddegigt og diabetes, og derfor har potentiale til at spille en større rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen.

Heldigvis ser vi fra Dansk Tandsundheds side en række områder, hvor regeringen hurtigt kan bringe det tandplejefaglige område på sundhedsdagsordenen og udnytte de endnu uforløste potentialer ved en styrket tandsundhed.

Genoptag arbejdet med ny aftale for voksentandplejen

Voksentandplejen har i snart fem år været et stort spørgsmålstegn i den sundhedspolitiske debat. Det forberedende arbejde med en ny aftale blev ellers påbegyndt allerede i 2018 under VLAK-regeringen, men blev senere forsinket af Folketingsvalget i 2019.

I februar 2022 gav tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtryk for, at han havde som ambition at genoptage det forberedende arbejde med voksentandplejen inden udgangen af 2022. Arbejdet havde indtil da ligget stillet på grund af COVID-19 og blev igen udsat af Folketingsvalget og regeringsforhandlingerne.

Forløbet understreger, at to af regeringens tre partier, Socialdemokratiet og Venstre, tidligere har haft en positiv interesse i at sikre en ny aftale for voksentandplejen.

Det momentum bør regeringen udnytte til at sætte hurtigt gang i forhandlingerne, da nye rammer for tilskud til udsatte borgere og patienter med kroniske sygdomme netop vil kunne bidrage til at nedbringe ulighed i sundhed, som er et prioriteret område i regeringsgrundlaget.

Sidestil tandlæger med almen praksis

Et andet mål, som også inden regeringsdannelsen har samlet de tre regeringspartier, er ønsket om at afbureaukratisere. Og det er der også rig mulighed for at gøre på det tandplejefaglige område.

Det bedste eksempel på unødvendigt bureaukrati er ændringen af journalføringsbekendtgørelsen, der blev indført i 2021. I den nye bekendtgørelse fremgår det, at patienter skal give aktivt samtykke til at lade deres journal overgå til en ny klinikejer i tilfælde af ejerskifte.

Det er mere vidtgående end for almen praksis, hvor patienterne i forbindelse med ejerskifte, selv skal tilkendegive, hvis de ikke ønsker at fortsætte med den nye ejer af klinikken.

Reglerne har medført voldsomme bureaukratiske udfordringer i forbindelse med ejerskifte på klinikker, som bruger enorme ressourcer på at indhente samtykke fra patienterne.

Samtidig har reglerne en kraftig social slagside, da patienter risikerer at falde ud af den forebyggende tandpleje, hvis ikke den nye ejer får indhentet samtykke. Her overgår patientens journaler i stedet til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Derfor håber vi, at regeringen vil tage initiativ til en ændring af journalføringsbekendtgørelsen, så området igen kan sidestilles til med almen praksis. Det vil frigøre ressourcer direkte fra bureaukrati til behandling.

Integrer det tandplejefaglige område i sundhedsvæsenet

Endeligt opfordrer vi til, at regeringen inddrager det tandplejefaglige område i strukturkommissionens arbejde, da kommissionens formål netop er at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af fagligheder.

Det vil give en oplagt mulighed for at integrere tandsundheden bedre i det øvrige sundhedsvæsen og forebyggelsen af kroniske sygdomme.

Et eksempel på dette er forebyggelse af diabetes, som også havde en høj prioritet i sundhedsreformen, men hvor tandsundhed og god mundhygiejne ikke var inddraget i indsatsen, selvom begge elementer har vital betydning for forebyggelse af diabetes. Det bør selvfølgelig ændres.

Fra Dansk Tandsundheds side ser vi gode muligheder for, at Strukturkommissionen kan sikre de nødvendige initiativer, der kan skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Men det kræver et bredt perspektiv med inddragelse af alle dele af sundhedsvæsenet. Også det tandplejefaglige.