Ældreplejen, og ikke mindst intelligent anvendelse af it og teknologi på området, er højt prioriteret i den nye finanslov for 2024.

Samtidig peger man igen på Nederlandene og den måde organisationen Buurtzorg driver pleje på, som et sted vi skal hente inspiration til at udvikle vores hjemlige praksis. Det er ikke mindst interessant, fordi Buurtzorgs it-platform, Buurtzorgweb, er en vigtig del af forklaringen på organisationens resultater. Buurtzorgs medarbejdere oplever, at den it, de arbejder med i det daglige, hjælper dem med at løse kerneopgaven: Pleje af syge og ældre borgere.

Ud af disse samtaler har der materialiseret sig særligt én meget konkret idé: Tanken om en personlig og tværfaglig digital assistent

Herhjemme oplever kommunernes sundheds- og plejepersonale det ofte vanskeligt at overskue og få gavn af al den dokumentation og de informationer, som findes i de forskellige fagsystemer, når borgerne skal hjælpes og plejes. Og det vil blive endnu vanskeligere i takt med, at flere sundhedsopgaver i fremtiden skal løses i kommunerne. Samtidig er der øget fokus på, at der skal arbejdes tværfagligt, så borgerne oplever en sammenhængende pleje, hvilket også øger kravene til vidensdeling.

Den seneste tid har jeg besøgt en række danske kommuners frontpersonale og drøftet denne problemstilling med et øje stift rettet mod, hvad det er Buurtzorg kan, når mulighederne i it skal udnyttes til at forbedre plejen. Jeg har også haft samtaler med en tech-ekspert, en direktør fra en stor dansk kommune og to forskere om, hvad man kan gøre ved det.

Ud af disse samtaler har der materialiseret sig særligt én meget konkret idé: Tanken om en personlig og tværfaglig digital assistent. Den dygtige og altid tilgængelige tværfaglige kollega, nogle måske har savnet? Kollegaen, som både kan hjælpe én med faglig sparring i konkrete situationer, og som samtidig kan aflaste én, så der er mest mulig tid og overskud til kontakten med borgerne?

Tankegangen er følgende:

1. Find de dygtigste fagfolk

Man samler en håndfuld af landets dygtigste fagprofessionelle inden for de fagområder, som er vigtige for at skabe en helhedspleje: Sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger mv.

2. Vrid deres hjerner

Man ‘vrider deres hjerner’ for al deres erfaring og visdom i forhold til den gode opgaveløsning. De dygtige fagfolk skal sætte ord på al deres indlejrede viden. Hvordan de præcist kommer af med deres viden og erfaring, skal være op til, hvad der passer den enkelte bedst. Det vigtigste er, at det ikke er en barriere, at man partout skal formulere sig på en vis måde eller ramme et bestemt sprogbrug, for at ens viden kan anvendes. Allerede dér vil vi nemlig tabe en masse vigtig viden.

3. Destillér de dygtige fagfolks viden og sæt den sammen på tværs

Den viden, som er vredet ud, gennemtygges og struktureres med hjælp fra AI. AI sikrer også de tværfaglige koblinger – og dermed at viden fra forskellige faglige perspektiver forenes og beriger hinanden. Resultatet er destilleret viden om den gode, tværfaglige og sammenhængende pleje.

4. Tilsæt et ordentlig skvæt borgerperspektiv

Den destillerede viden suppleres med den viden vi efterhånden har om, hvad der er vigtigt for forskellige målgrupper af borgere, når de skal have hjælp. F.eks. at der ikke kommer for mange forskellige medarbejdere i borgerens hjem, og at de som kommer, ved hvad de skal.

5. Personificér den destillerede viden til den enkelte frontmedarbejder

Den destillerede viden stilles herefter til rådighed i personificeret udgave til den enkelte fagprofessionelle i den kommunale sundheds- og ældrepleje. Det personificerede består i, at AI-programmet kender den enkelte medarbejders borgere og medarbejderens kompetencer. Rådgivningen kan dermed blive skræddersyet den enkeltes situation og forudsætninger.

6. Giv den enkelte i marken nem adgang til den personificerede viden

Endelig får de fagprofessionelle medarbejdere nem adgang til den personlige assistent. Er man f.eks. ansat i den udkørende pleje kan man billedlig talt ‘trykke på en knap i cykelhjelmen’ på cyklen fra den ene borger til den anden og modtage rådgivning målrettet den næste borger, der skal have hjælp. Det vigtige er, at rådgivningen kommer til én – og på en måde, der passer bedst til den enkeltes præferencer.

Èt af de helt store perspektiver i en sådan tilgang vil være, at fokus flyttes fra personhenførbare data og til verbaliseret, kondenseret viden fra kompetente fagpersoner, når sundheds- og ældreområdet skal gøres mere vidensbaseret. Dermed flyttes en stor barriere for vidensdeling: Reglerne om databeskyttelse.

Ifølge folk med større forstand på it end jeg, er det forholdsvist simpelt at udvikle en sådan personlig assistent. Teknologien er med andre ord ikke en barriere. Så: What’s not to like – ikke mindst, når vi ser ind i en fremtid med mangel på kvalificeret, fagprofessionel arbejdskraft?