Din kommunes størrelse, geografi og demografi påvirker i dag de forebyggelsesindsatser, du tilbydes. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Det skyldes, at kommunerne ingen forpligtende minimumskrav eller kvalitetsstandard har for forebyggelse.
Siden 2007 har kommunerne været ansvarlige for etableringen af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Men den vage lovgivning – der meget sigende kaldes ‘gummiparagraffen’ – medfører en uforpligtende og forskellig forebyggelsesindsats på tværs af landet. Og det har hverken patienterne, sundhedsvæsenet eller samfundet råd til på langt sigt.
I dag kan de såkaldte ‘forebyggende og sundhedsfremmende tilbud’ nemlig rumme alt fra rygestopkurser til nye cykelstier.
Lovgivningen kræver blot, at kommunerne varetager og etablerer tilbud til borgerne. Og det betyder i praksis, at der er stor forskel på, hvad og hvordan kommunerne prioriterer i deres indsatser.
Sundhedsvæsenet og samfundet udfordres af det stigende antal borgere med kronisk sygdom
En af sundhedsvæsenets største udfordringer i dag er antallet af borgere med kronisk sygdom. De seneste ti år er antallet af kronikere steget med 21 pct., og to ud af tre danskere over 16 år lever med én eller flere kroniske sygdomme ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet.
Det forventes desuden, at 420.000 danskere vil leve med type 2-diabetes i 2030. Men flere af sygdommene kan altså forhindres gennem forebyggelse og tidlig indsats.
Forebyggelse har et uudnyttet potentiale til både at forhindre sygdommes opståen men også deres forværring
Det kræver bare, at vi stiller krav. I Dansk Erhverv mener vi, at forebyggelse skal prioriteres og være med nationale forpligtende mål, og at de indsatser, der igangsættes, løbende skal evalueres. Og det skal gælde både inden for somatik og psykiatri.
For forebyggelse er ikke kun vigtig for den enkelte. Det er også vigtigt for sundhedsvæsenet, der presses til stadighed. Og det er vigtigt for samfundet.
En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at syv kroniske sygdomme trækker hele 70.000 fuldtidsbeskæftigede personer ud af arbejdsstyrken. Og med færre hænder til at hjælpe flere, mener vi i Dansk Erhverv, at det både er klogt og nødvendigt at se forebyggelse som en langsigtet investering.
Klare krav og forpligtelser
I dag er niveauet for forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser meget forskelligt fra kommune til kommune inden for følgende fem forskellige områder: Ryge- og nikotinstop, forebyggelse af skadeligt forbrug eller storforbrug af alkohol, fremme af fysisk aktivitet, forebyggelse af moderat- og svær overvægt samt fremme af mental sundhed.
Ser man bredt på det, er det de færreste kommunerne, der har tilbud inden for alle fem indsatser. De fleste kommuner har kun tilbud inden for to til tre indsatser. I 30 landkommuner er det dog ca. 50 pct. der tilbyder alle fem indsatser.
Naturligvis varierer udfordringerne og sygdomsbyrderne mellem kommunerne. Men der hvor sygdomsbyrden nationalt er størst, er vi nødt til at fastlægge nationale, klare og forpligtende mål. Vi skal have en national kvalitetsplan for at sikre, at der sættes ind med en tidlig og håndholdt indsats, når danske patienter bl.a. er i risiko for at få en kronisk sygdom.
I fremtidens sundhedsvæsen er vi nødt til at bruge ressourcerne klogere, og forebyggelse har et uudnyttet potentiale til både at forhindre sygdommes opståen men også deres forværring. Det er vi nødt til at handle på.
