Skal nærhospitaler have sundhedsfagligt personale? Spørgsmålet kan måske lyde mærkeligt, men jeg synes alligevel, at det har sin relevans, hvis vi ikke blot tænker nærhospitaler som regeringens nuværende udmøntning, men ser det ind i et større perspektiv i forhold til, hvordan næste etape af et nært sundhedsvæsen skal se ud. 

Mit håb er, at vi for alvor tør være modige og ændre vores perspektiv og fokusere på, hvordan færre mennesker i fremtiden får brug for hjælp, frem for at vi kun har øje for, hvordan vi hjælper, når sygdommen har ramt. Det handler om, at vi giver et større råderum til den enkelte til at kunne leve det liv, de ønsker.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi fortsat skal sikre et sundhedsvæsen i topform, men vi må ikke undervurdere, at en del af løsningen handler om, at vi i højere grad undgår, at folk bliver syge. Det begynder der, hvor vi bor og færdes, med udviklingen af bæredygtige lokalsamfund.

Lokal forankring

For vi skal i endnu højere grad lykkes med at skabe lokale miljøer, der styrker menneskers mulighed for at tage vare på deres egen sundhed både fysisk og mentalt. Et lokalsamfund hvor du kan være en del af et fællesskab, hvor du kan være aktiv, når du skal fra A til B, og hvor du har adgang til grønne områder, der inviterer til at være sammen med andre på en aktiv måde. Men for at lykkes, så skal udviklingen bygge på de ønsker og behov, som lokalsamfundet har, og som løbende kan tilpasses og rumme nye ønsker.

I Aarhus har vi gode erfaringer med at inddrage borgere og foreninger, lytte til deres ønsker og omsætte deres engagement som aktive medspillere i at forme den sundere fremtid. Vi ved, at de fleste kan så meget selv, når det handler om at skabe en sundere og mere meningsfuld hverdag. 

Men når behovet for hjælp opstår, så skal man kunne få hjælp til sine problemstillinger i lokalsamfundet. Det er vores samarbejde med Bydelsmødrene under covid-nedlukningen et eksempel på. Her var Bydelsmødrene en uundværlig ressource til at oversætte og formidle sundhedstiltag og restriktioner lokalt. Steder der samler, og hvor man lyst til at komme.

Mursten er ikke nok

I Aarhus er vi også allerede langt med at etablere sundhedshuse i udvalgte områder af kommunen. Det gør vi for at komme tættere på nogle af dem, der har de største sundhedsudfordringer. Det er huse, vi skaber sammen på tværs af kommunen og praktiserende læger, fordi det sikrer både nærhed, tilgængelighed og sammenhæng for borgerne, og fordi vi tror på, at sundheden står stærkest sådan.

Er løsningen så at bygge sundhedshuse eller nærhospitaler i hvert et lokalsamfund? Nej, mursten er ikke nok. Vi skal i højere grad udnytte potentialerne, som gemmer sig i det lokale forsamlingshus eller dér, hvor folk allerede mødes, og vi skal investere i de fælles mødesteder, der giver fleksible muligheder for sports-, idræts- og kulturtilbud lokalt.

Derfor ser vi i Aarhus Kommune frem til, at vi snart kan give en række håndgribelige bud på, hvordan fremtidens nære sundhedsvæsen kan se ud. Det gør vi i et nyt vidensprojekt støttet af Realdania sammen med en række hospitaler og sygehuse foruden Danmarks Almene Boliger og Akademisk Arkitektforening. 

Og når jeg her tør spørge, om nærhospitaler skal have sundhedsfagligt personale, så er det for at udfordre vores logik i udviklingen af vores sundhedsvæsen. Vi skal turde tænke sundhed uden altid at tænke sundhedsvæsen. Den nære sundhed og nærhospitalerne skal i fremtiden nok i mindre grad bestå alene af sundhedsprofessionelle, og vi skal i højere grad turde tænke mindre på os selv som sundhedsvæsen og mere på at række ud og støtte mange af de positive og livsbekræftende aktiviteter, der rundt omkring er med til at give mange mennesker en bedre livskvalitet.