Ældre borgere ’fortjener’ sygeplejersker med geriatrisk viden og kompetence i ældreplejen. Vi må gentænke ældreområdet, så udgangspunktet bliver borgerens liv, hele situation og sundhedsudfordringer. Ny lovgivning skal sætte rammer for krav til kvalitet, kompetencer og organisering i sundheds- og sygeplejen, som matcher ældre borgeres komplekse problemstillinger og særlige sårbarhed.

Ældre har, ganske som alle andre borgere, krav på at blive mødt med en sundhedsfaglig praksis, der matcher denne gruppes komplekse behov. Begrebet ’fortjener’ reducerer retten til relevant sundhedsindsats, blot fordi mennesker hører til kategorien, ’ældre’.

Ingen ældrelov uden sundhed’ er titlen på et webinar i KL regi og ser vi på ældre og andre sårbare mennesker, som i dag er i regi af ’ældreplejen’, så har hovedparten problemstillinger, der omfatter sundhedslov indsatser.

Værdig ældrepleje er meget mere end ’en kop kaffe’, som ellers er blevet et mantra i den aktuelle debat. Værdighed handler om at føle sig mødt med de sundheds- og helbredsmæssige udfordringer, den ældre har, og mødt som menneske med det levede liv, så forskelligt det end er. Geriatrisk sygepleje giver helhedsvurdering af, hvad der kan understøtte den ældre i et godt liv med svækkelser i helbred og formåen. Relationen med borgeren er i fokus og skaber den tryghed, der er afgørende for samarbejdet. Omsorg er således integreret i alle handlinger og aktiviteter omkring borgeren.

Mogens døde fredfyldt med børnene og mig ved sin side og med en af jeres dygtige sygeplejersker diskret i baggrunden.

Det kommunale sundhedsvæsen er her ’diskret i baggrunden’ i borgers liv.

Pas på at gøre ældrepleje til et spørgsmål om at ’drikke kaffe’. Det er blår i øjnene på alle og fjerner debatten fra det, det handler om. Ny lov skal sikre ældre borgeres adgang til indsatser ud fra forståelse af ældre borgeres komplekse sundhedsfaglige behov og sårbarhed kommunikativt, kognitivt, fysisk, psykisk eller socialt.

Pas på med teamorganisering

I den verserende debat gøres teamorganisering til løsningen af alle problemer i ældreplejen. ’Fru Jensen er lidt træt i dag’, fortæller SOSU-hjælperen til sygeplejersken. Det kræver geriatrisk kompetence at se et sådant tegn på akut sygdom, herunder det anderledes symptombillede uden de almindelige symptomer. Hvilket kompliceres yderligere af, at ældre ikke tåler forsinkelse i diagnostik.

Forudsætningen for effektiv indsats hos fru Jensen er koordineret samarbejde med flere aktører i flere dele af sundhedsvæsenet. Der skal koordineres i flerhed af teams; med hjemmeplejen, som skal sikre fru Jensens basale behov, med praktiserende læge i hurtig diagnostik og behandling, med visitation i at hjælpen tilpasses de aktuelle belastninger, med fru Jensens datter i at støtte sin mor og ikke mindst med kollegerne i sygeplejen i at sikre det sundhedsfaglige kompetenceniveau.

Pas på med kun at knytte sygeplejerskerne til teamorganisering med hjemmeplejen. De øvrige ’teams’ er lige så afgørende for, at ældre kan modtage en professionel sundhedsindsats.

Fru Jensens situation er kompleks og skal mødes af en samlet indsats omkring hende. Ny lovgivning skal sikre placering af sundhedsfagligt ansvar og give sygeplejersken mandat i det kliniske lederskab.

Ældreplejen kalder på en helhedsorienteret sygepleje

Sygehuse og kommuner har høj gensidig afhængighed omkring borgere/patienter med mange sygdomme, meget medicin, svækkelse, sårbarhed og mange kontakter ind i sundhedsvæsenet. Sygeplejersker i kommuner og på sygehuse har brug for kompetencer i og organisatoriske rammer for at agere som team omkring denne gruppe.

Ældre borgere/patienter har behov for både individuel og klinisk tilpasning af forløbene. Lovgivningen bør sætte standarder for samordning af tværgående forløb og ikke blot overlade dette til hensigtserklæringer om ’samarbejde’.

Hr Frandsen udskrives efter et fald med ’personlig pleje’ under servicelov og ydelsen ’smertestillende medicin’ hos sygeplejen. Sygeplejersken skal ’bare’ administrere medicinen, men helhedsblikket ser et menneske med usammenhængende tale og symptomer på demens, med et lavt funktionsniveau begrænset til sofaen i stuen og med tøj, der hænger løst som tegn på stort vægttab. 

Alt sammen faresignaler, som udstiller syge og svækkede ældres sårbarhed i et opdelt sundhedsvæsen. Kommunale sygeplejersker styres ud fra enkeltydelser, som ’medicin’, men varetager reelt en sundhedsfaglig omfattende og organisatorisk tværgående indsats uden mandat og klare rammer. Der mangler lovgivning med krav til struktur for samordning mellem kommunale enheder, som varetager ældrepleje. Pas på med at reducere sygepleje til instrumentelle opgaver, når ældreplejen kalder på en helhedsorienteret, personcentreret og koordinerende sygepleje.

Krav om kliniske retningslinjer

Ældre patienter med hoftebrud er indlagt få dage og resten af forløbet er i kommunen. Aktuelt er det overladt til lokale forhold, hvor store chancer den ældre borger har for at komme sig og hvor stor risiko, der er for det modsatte.

En anden aktuel debat lægger afstand til dokumentation. Den sundhedsfaglige dokumentation er afgørende for kvalitet og sammenhæng. Patientsikkerhed og retssikkerhed er en nødvendig ramme for at faglighed, vurderinger og plan kan være udgangspunkt i ældreplejen. Ny lovgivning skal indeholde krav om, at kliniske retningslinjer og referenceprogrammer følges i alle dele af sundhedsvæsenet. Dokumentation er ligeledes forudsætning for viden og forskning. I hvilket andet område i sundhedsvæsenet ville mangel på viden om effekt af indsatser, være acceptabel.

I Fagligt Selskab for Geriatrisk Sygepleje håber vi, at ny lovgivning vil fremtidssikre sundheds- og sygeplejen med krav til faglig og organisatorisk kvalitet, uddannelse og kompetencer, der matcher ældre borgeres faktiske behov. Her ser vi geriatriske kompetencer, sygeplejens mandat til at lede forløb og rammer, der fremmer sammenhæng, som afgørende.

Indlægget er skrevet Irmgard Birkegaard sammen med Dora Fog og Bente Høy, og er på vegne alle fra bestyrelsen for det Faglige Selskab for Geriatriske Sygeplejersker.