Kommunerne har i disse år voldsomt stigende sundhedsudgifter på grund af flere ældre borgere, øget mistrivsel blandt børn og unge og flere borgere med kroniske lidelser eller mentale sygdomsperioder.

Samtidig er der massive rekrutteringsudfordringer inden for især sundhed, pleje, omsorg og dagtilbud. Det kalder på transformation af velfærden, og mange beslutningstagere sætter deres lid til, at sundhedsteknologi og innovation kan løse de problemer. Ja, teknologi italesættes endda som den vigtigste driver i innovation af velfærden.

Kommunerne afprøver i dag masser af teknologiløsninger på velfærdsområderne. Mange pilotprojekter i offentlige organisationer initieres og støttes af puljer, fonde og regionale erhvervshuse. Men alt for ofte udebliver de varige effekter. Både fordi projekterne stopper efter afprøvningen og ikke implementeres i den daglige drift. Udbredelsen når heller ikke videre til andre kommuner – fordi samarbejde på innovationsområdet mangler.

De senere år er der glædeligvis sket en stigende interesse i kommunerne for gå ind i offentlige-private partnerskaber om at udvikle og teste nye teknologier med entreprenante virksomheder. Men vi skal videre fra de små samarbejder mellem én kommune og én virksomhed til at skabe reelle samfundsgevinster. Effekten skal ud til andre kommuner og markeder – til gavn for samfundet, kommunerne og virksomhederne, der investerer tid og penge i partnerskaberne.

Vi vil her argumentere for, at kommunerne samler kræfter og kompetencer og gør sig til mere attraktive partnere for private aktører, når der skal udvikles og skaleres innovative velfærdsløsninger. Vi peger her på tre af de største barrierer og tre anbefalinger for de kommunale beslutningstagere i partnerskabsprojekter.

Barrierer for at få effekt af partnerskaber

For småt og for lidt

Hovedparten af kommunerne har ikke ressourcer og penge til at udvikle velfærdsteknologi alene. Det har ført til mange små afprøvninger, hvor løsningen hjælper i hverdagen. Det batter bare ikke i forhold til de større udfordringer, og løsningen skaber kun lille effekt.

Samtidig bliver der ofte ikke arbejdet med reelle behovsafdækninger eller udviklet business cases før afprøvningen, ligesom mål og evalueringer er for utilstrækkelige til at indgå som beslutningsgrundlag for skaleringer i andre kommuner.

Implementering mangler investering

Finansiering af innovationspartnerskaber er ofte bundet op på eksterne projektpenge, som alene dækker tilskud til løn og måske materialeindkøb i selve udviklings- og testforløbet. Midler til implementering og skalering kan derimod være svære at finde.

Hvis partnerne er en mindre kommune og virksomhed, kan de ikke budgettere mange midler til skalerings- eller go-to-market omkostninger. Det er netop de penge, der skal til for at sætte teknologien i drift på andre relevante kommunale institutioner, eller for at virksomheden kan sælge sin løsning til andre kommuner.

Uden de penge – ingen varig effekt af partnerskab og innovation.

Den tværgående projektledelsesopgave undervurderes 

Det kræver mere end en politisk eller ledelsesmæssig beslutning at gå ind i tværgående partnerskaber. For selvom den kommunale topledelse har sagt ja, så glider samarbejdet ikke af sig selv.

Der er brug for at facilitere samarbejdet: Skabe matchmaking, facilitere gode rammer, afdække viden og styrke relationer m.v., hvis innovationsarbejde skal lykkes. Det kræver bl.a. gode projekt- og procesledelseskompetencer og et tilstrækkeligt mandat fra opdragsgiverne (partnerskabets aftaleparter), så der hurtigt kan sættes retning og træffes fælles beslutninger. Med flere kommunale partnere, skal hver kommune tage stilling til sine klare beslutningsveje.

Tre anbefalinger til at styrke gevinsten i innovationspartnerskaber

Gå sammen om behov og fælles business case

Kommunerne leverer velfærdsydelser ud fra samme lovgivning, derfor ligger der allerede i behovsafdækning og prototypeudvikling et skaleringspotentiale. Det kan både kommuner og virksomheder profitere af. Ved at pulje kompetencerne på tværs kan kommunerne løfte mere.

Midlerne til udviklingsarbejde kan bruges mere effektivt, og det kan muliggøre, at der også kan afsættes midler til implementering og skalering af initiativer, så man ikke ender med de mindre pilotprojekter. Det gælder f.eks. et spændende tiltag mellem seks kommuner i Hovedstadsområdet, som sammen investerer i partnerskab om innovation på ældreområdet.

Involver de fagprofessionelle tidligt og skab behovsdrevet innovation

En ny teknologi kan virke besnærende i et pitch, men grundig behovsafdækning og idéudvikling til løsningen er afgørende af flere grunde:

1. Man inddrager medarbejdernes viden i den praktiske løsning og afdækker behov samt mulige forhindringer for implementering. Udvikling og implementering tænkes dermed tættere sammen.

2. De fagprofessionelle får medejerskab og viden om løsningen, som tager højde for deres hverdag.

3. Den private virksomhed får adgang til den kommunale drift og kan teste og tilpasse prototyper og ideer med brugere og borgere.

Partnerskabsinnovation er en investering i transformation

At innovere via partnerskaber giver i første omgang ikke hurtige økonomiske gevinster for kommunen, men bør ses som en mere langsigtet investering. Investeringen handler også om at geare organisationen og udvikle samarbejdende mindset, forståelse for virksomheders behov, og at skabe nødvendige kompetencer inden for partnerskabs- og projektledelse og stabsstøtte til jura, økonomi, brugerinddragelse.

Arbejdet bidrager dermed til at opbygge kapabiliteten og læring hos kommunen selv. Endelig lærer kommuner også af deres fælles dialog og indblik i hinandens praksis.

Mange virksomheder har også behov for at se på partnerskaber med kommuner som mere end afprøvning af egne produkter og salg her og nu. De har også behov for kompetencer til at navigere i partnerskabets knastede farvande af regler om statsstøtte, indkøb, kontrakter osv.

Innovation i partnerskaber ikke nødvendigvis en ’walk in the park’. Men uden innovation lykkes vi ikke med at håndtere nogle af de store fremtidige sundhedsopgaver, som kommunerne skal løse.