I Danmark har vi ikke den ældrepleje, svækkede har krav på. Heller ikke selvom der er sagt mange flotte ord og taget mange velmenende initiativer gennem de seneste mange år. Derfor kan vi i Ældre Sagen også kun være enige med statsminister Mette Frederiksen (S), når hun med nytårstalen annoncerer en genstart af ældreplejen.

Problemerne i ældreplejen er todelte. For det første er der alt for mange svækkede ældre, der ikke møder den værdige ældrepleje, de har behov for. Det er uacceptabelt, og det er et brud med de berettigede forventninger, ældre kan have til den pleje og omsorg, vores velfærdssamfund bør tilbyde. De seneste år alene har budt på den ene uværdige historie fra virkeligheden efter den anden.

For det andet eroderer problemerne i ældreplejen den tillid, yngre generationer kan have til, at også de kan se frem til værdig pleje og omsorg, hvis det en dag bliver nødvendigt. Ja vi bliver flere ældre – men vi har også accepteret store reformer af samfundet for netop at kunne opretholde velfærdssamfundet og samfundskontrakten generationerne imellem: Nemlig at der ville blive råd til både folkepension samt behandling og pleje til et voksende antal ældre, fordi de simpelthen selv betalte ved at arbejde længere, betale mere skat i løbet af livet og betale mere af deres pensionstilværelse selv.

De seneste år er milliarderne væltet ned i finansministerens kasse, fordi folkepensionsalderen sættes op. Alligevel er budskabet fra kommunerne, at der ikke er midler nok til ældrepleje.

Problemerne kan ikke ignoreres eller løses med håb om sund aldring, effektiv genoptræning eller nye velfærdsteknologier. Det er heller ikke nok at fjerne en regel eller to.

Værdighed, selvbestemmelse og valgfrihed

Om en ny ældrelov er løsningen, må tiden vise. Regeringen har sat et ambitiøst mål op, og vi må alle holde regeringen op på, at målet nås. Frem for det må der konkrete handlinger til, der ikke skal stoppe for at afvente den nye ældrelov. Vi hungrer efter konkrete initiativer, der kan hjælpe nu og her.

I Ældre Sagen er vi med på at være modige og kaste os ud i gennemgribende forandringer for at sikre svækkede ældre et værdigt liv. Vi kan godt opstille nogle dogmer for, hvad en værdig ældrepleje kan bygges på.

Ældre Sagen mener, at ældreplejen skal formes ud fra, hvad der tjener svækkede ældre bedst. Ældreplejen skal bygge på værdier som værdighed, selvbestemmelse og valgfrihed.

Den enkeltes ret til selvbestemmelse skal være et centralt element. Vi er alle forskellige og har forskellige behov, og sådan fortsætter det hele livet. Det skal en kommende ældrelov efter Ældre Sagens mening støtte op om.

Regeringen har sat et ambitiøst mål op, og vi må alle holde regeringen op på, at målet nås

Den gode relation mellem de ansatte i ældreplejen og ældre med behov for hjælp er afgørende for både svækkede ældres livskvalitet og ansattes arbejdsglæde. Derfor giver det god mening at organisere hjemmehjælpen i mindre teams, så kendskabet til den ældres levede liv, aktuelle behov og drømme for fremtiden indgår som en naturlig del af plejen og omsorgen.

Der skal være færre dokumentationskrav, så der bliver mere tid til pleje og omsorg. I den forbindelse skal både lovgivningskrav og lokalt besluttede krav og regler i den enkelte kommune tages op til genovervejelse.

Målet er, at hjælpen i højere grad tilrettelægges i et tæt samspil mellem den enkelte ældre, de pårørende og de konkrete hjælpere, der kommer hos den ældre.

Ældres retssikkerhed på at få den fornødne hjælp efter behov altid skal sikres. For selvom tiden bliver brugt bedre på pleje og nærvær end på registrering og dokumentation, betyder det selvfølgelig ikke, at vi skal give afkald på retssikkerheden. Men det skal være mindre bøvlet end i dag.

‘New Deal’

Ældre Sagen har i flere år opfordret til en ”New Deal”, altså ny måde at organisere og styre ældreplejen på, som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Mange af kerneideerne er reflekteret i de ord, som statsministeren brugte i nytårstalen: Mere faglighed, tillid og beslutningskraft til personalet. Mere tryghed og selvbestemmelse for svækkede ældre. Bedre samarbejde med pårørende.

Og flere ideerne – blandt andet om mindre og selvstyrende teams ala Buurtzorg – er afspejlet i det udviklingsarbejde, der foregår i mange kommuner.

Mens vi arbejder på alt det, må vi ikke svigte de mange sårbare ældre, der her og nu mangler hjælp og gøre alt, hvad vi kan, for at skaffe hænder i ældreplejen og konkrete forbedringer.