En ny rapport fra VIVE konkluderer, at borgerne endnu ikke oplever de forventede positive effekter ved en organisering i faste teams på ældreområdet. Det handler blandt andet om, at borgerne fortsat oplever mange og skiftende medarbejdere i hjemmet samt om udfordringer med sammenhæng på tværs af vagtlag, faggrupper og kommunale instanser. 

I dette indlæg kigger vi på tværs af vores øvrige – afsluttede og igangværende – studier, når vi giver tre bud på, hvad der kan være årsag til dette, og hvad der i så fald skal til for at styrke kontinuiteten i de faste teams, der etableres på ældreområdet. 

Årsag nr. 1: Faste teams omfatter ikke helheden

For det første er det en væsentlig pointe, at der er store forskelle på de ’faste teams’, der etableres rundt i landets 98 kommuner. Der er både forskel på, hvor store de er, hvor mange forskellige faggrupper der er repræsenteret, og hvor mange forskellige former for ydelser de leverer. 

Som én yderlighed findes faste teams i hjemmeplejen, hvor en mindre gruppe af social- og sundhedshjælpere og ufaglærte leverer personlig pleje, praktisk bistand samt overdraget sygepleje fra kl. 7-15 i hverdage og weekender.

Som en anden yderlighed findes ’tværfaglige og selvstyrende teams’, hvor en lidt større gruppe af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte og terapeuter med fast tilknyttede visitatorer leverer personlig pleje, praktisk bistand, sygepleje og træning/rehabilitering fra kl. 7-23 i hverdage og weekender.

Faste teams, der består af alle relevante fagligheder, og som leverer alle relevante ydelser på alle relevante tidspunkter af døgnet i alle ugens dage, øger sandsynligheden for, at der kommer færre forskellige medarbejdere i borgerens hjem. 

Bud nr. 1: Skal kontinuiteten styrkes, er det nødvendigt at inddrage alle relevante faggrupper i alle relevante vagtlag. 

Årsag nr. 2: Faste teams er ikke selvdækkende

Der er samtidig tendenser i kommunerne til, at de teams, der etableres, reelt ikke er selvdækkende. I flere tilfælde er der eksempler på teams, der har flere opgaver, end de har personale til at løse – eller teams, der har færre opgaver, end de har personale til. 

Medarbejderne oplever, at fælleslokaler forstyrrer planlægning, relationsdannelse og faglige drøftelser internt i det enkelte team

Der er også eksempler på teams, hvor medarbejdernes vagtplaner ikke er koordinerede. Det betyder, at der kan mangle medarbejdere den ene dag og være for mange på arbejde den anden dag. Det giver behov for at indkalde vikarer og afløserer eller trække på personalet fra andre teams de dage, hvor der henholdsvis er for få eller for mange på arbejde.

En central årsag til at teamene ikke er selvdækkende teams, er ifølge vores studier, at der fortsat planlægges på distriktsniveau. Det vil sige for et større område, der typisk dækker flere teams. Her er der ansat en distriktsleder og et antal planlæggere, der har ansvaret for at sikre effektiv ressourceudnyttelse i distriktet som helhed – og det gør de med afsæt i eksisterende overenskomster, ansættelseskontrakter og diverse former for personlige hensyn til den enkelte medarbejder. 

Når de skal få kabalen til at gå op, optimerer de på distriktsniveau. Det bevirker for det første, at der kan komme medarbejdere fra hele distriktet (og ikke bare fra teamet) i borgerens hjem, samt dernæst, at medarbejderne ikke kan få lov at koncentrere sig om arbejdet om deres egne borgere og deres eget team, selvom det egentlig er det, de helst vil.

Bud nr. 2: Skal kontinuiteten styrkes, skal vagtplanlægningen tage afsæt i det enkelte team – og ikke i distriktet som helhed.

Årsag nr. 3: Faste teams har ikke egne lokaler

En sidste pointe vedrører de fysiske rammer for de faste teams, der etableres på ældreområdet. Det kan virke trivielt, men det er faktisk relevant at beskæftige sig med betydningen af de lokaler, som teamene får stillet til rådighed til deres arbejde. 

Vives studier viser, at de teams, der har fået deres eget teamlokale med egen storskærm, mødebord, whiteboards med videre fungerer bedre end de teams, der ikke har fået dette. 

Mange steder samler man flere teams i samme lokale, hvor hvert team har deres eget mødebord. Her planlægger teamet dels sammen som team, dels sammen med de øvrige teams, som de forventer at hjælpe i tilfælde af sygdom eller andet fravær. 

Medarbejderne oplever, at fælleslokaler forstyrrer planlægning, relationsdannelse og faglige drøftelser internt i det enkelte team. Det kan yderligere betyde, at nogle medarbejdere søger tilflugt i andre lokaler for at få arbejdsro, hvilket mindsker teamets muligheder for fagligt fællesskab og uformel tværfaglig dialog om borgerne. 

Bud nr. 3: Skal kontinuiteten styrkes, skal hvert team have sit eget lokale.

Anbefaling: Invester i reelt tværfaglige teams i rette rammer

Vives studier peger samlet set på, at teamsammensætning, planlægning og lokaler har stor betydning for, om borgerne oplever den kontinuitet og sammenhæng, som faste teams på ældreområdet er tænkt at give. 

En investering i reelt tværfaglige teams med koordinerede vagtplaner, egne afløsere og egne lokaler fremstår som en central løsning, hvis kommunerne for alvor skal lykkes med faste teams på ældreområdet.