De sidste par uger har jeg haft Rikke og Michelle, som er social- og sundhedshjælper og – assistent, med på besøg i Horsens og Slagelse Kommune. Rikke og Michelle har været med i et af de første tværfaglige faste teams, der blev dannet med støtte fra nationale puljemidler. Formålet med besøgene var, at kommuner, der i denne tid går i gang med at udvikle deres version af helhedspleje og faste teams, bygger på erfaringer, der er skabt via de nationale puljer.

Temaet for besøgene var, hvordan man som medarbejder har oplevet forandringen, og hvad man som kommune, ledelse og kommende medarbejdere kan lære i forhold til at forberede denne forandring hos egne teams.

Rikke og Michelles oplevelser og fortællinger ligger i fin forlængelse af de konklusioner, Vive bl.a. er kommet frem til. Rikke og Michelle vil på ingen måde tilbage til den gamle hjemme- og sygepleje. Samtidig har de været igennem en proces, der har givet knubs og blå mærker, fordi det er svært.

I denne udgave af min klumme har jeg valgt at dvæle ved tre ting, som Rikke og Michelle fremhæver igen og igen – og som indrammer den opgave, særligt lederne af den kommende helhedspleje står over for.

1. Som medarbejdere vil vi have mere ansvar, men vi vil også have en ledelse, der er tæt på og nærværende

Michelle og Rikke er fagligt set vokset som aldrig tidligere af at have været en del af et mindre team med større faglige beføjelser. Som den ene af dem formulerer det: 

»Jeg er blevet sindssygt meget dygtigere fagligt. Nu stilles der krav til mig, fordi jeg har et større ansvar. Jeg kan ikke bare brokke mig til lederen. Jeg opsøger meget mere viden selv. Samtidig har jeg hjælp inden for rækkevidde. Sygeplejerskerne er i mit team og derfor altid tæt på.«

Samtidig er Michelle og Rikke enige om, at de har brug for en daglig leder, som er nærværende, og som også er tæt på, hvis det skal fungere i teamet. Det efterlader den kommende ledelse af helhedsplejen med en vigtig opgave: Medarbejderne skal have mere råderum samtidig med, at ledelsen skal være tæt på. 

Det er en svær balancegang som leder. Jeg tror, at én vej at gå er i højere grad at adskille det faglige ansvar fra personaleansvar. Teamet og medarbejderen skal have stort råderum på de faglige spørgsmål. Lederen skal sørge for, at der er kort vej til kvalificeret faglig sparring – uden nødvendigvis selv at skulle stå for denne. Samtidig skal lederen være verdensmester i personalepleje.

2. Et fast team skal være et forpligtende fællesskab, som alle bidrager aktivt til 

Rikke og Michelle beskriver det bedste ved at være en del af et fast team som de dage, hvor alle løfter i flok, og de værste dage, som dem, hvor nogle i teamet ikke bidrager. De fortæller: 

»Når det lykkes, så flyver man. Når man hjælper, støtter og anerkender hinanden hele vejen rundt i teamet. De værste dage er dem, hvor nogle ikke tager fra for fællesskabet.«

I ethvert team til enhver tid vil der formentlig være begge typer dage. En af ledelsens fornemmeste opgaver bliver at skubbe til balancen: At sørge for flest mulige dage, hvor alle oplever, at alle bidrager. Det er ikke nemt. Mange opgaver er usynlige, nogle kan mere end andre – og evnerne til at kaste lys på egen indsats er formentlig også ulige fordelt. Jeg tror, et af de første skridt som leder er at skabe mest mulig gennemsigtighed for alle – hvad er der af opgaver, hvorfor er de vigtige, hvem løser dem mv. 

3. Vi skal være fleksible og hjælpe hinanden, samtidig skal vi gøre dét, vi er bedst til

Den store lyserøde elefant i frokoststuerne i de faste teams i øjeblikket er den fremtidige faglige arbejdsdeling. Som det står direkte i den nye ældrelov, skal helhedsplejen bygge på tværfaglighed. Det skal sikre, at kompetencerne anvendes mere fleksibelt. Samtidig er mange medarbejdere bange for, hvad der kommer til at ske med deres spidskompetencer eller specialer. Det dilemma oplever Rikke og Michelle også.

Igen er der tale om en situation, som er svær at lede. Jeg tror, første skridt – måske lidt kontraintuitivt – er nogle tydelige funktionsbeskrivelser, der gør det klart, hvad forskellige fagligheder kan og skal løse af opgaver. 

En tydelig arbejdsdeling og et klart fagligt mandat er en forudsætning for, at medarbejderne føler sig trygge nok til at udvise fleksibilitet i hverdagen.