Forandring fryder, siger man. Men forandring skaber også utryghed, særligt når der er usikkerhed om ens egen fremtidige rolle.

Med den nye ældrelov bliver mange roller kastet op i luften, og de skal gribes på ny, når kommunerne skal lykkes med målsætningerne om helhedsorienterede, tværfaglige, rehabiliterende indsatser, som sikrer kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng med fokus på borgerens selvbestemmelse og medindflydelse på hjælpen.

Vives rapport om faste tværfaglige teams fra maj 2024 viser, at mange sygeplejersker har været bekymret for at skulle indgå i en tværfaglig organisering. Men også at bekymringen i praksis er blevet gjort til skamme, idet et tæt og integreret samarbejde ikke behøver at være på bekostning af sygeplejerskernes faglighed. Snarere fortæller ledere og sygeplejersker, at adgangen til social- og sundhedspersonalet fremmer sygeplejerskernes opgaveløsning.

Klinisk lederskab afhænger udelukkende af den sundhedsprofessionelles viden, holdninger, færdigheder og kompetencer

Men der er ingen tvivl om, at sygeplejerskerne står med en ny rolle. I Komponent har vi gennem de seneste år været tæt på de udviklings- og forandringsprocesser, der skal til for at kommunerne kan leve op til ældrelovens ambitioner. Her har vi været med til at rokke ved sygeplejerskers egen forståelse i forhold til udfordringen med at finde balancen mellem det øgede tværfaglige samarbejde og behovet for også at stå stærkt i sin monofaglighed som sygeplejerske.

Klinisk lederskab

Et væsentligt svar på denne udfordring er at opruste sygeplejerskernes kliniske lederskab. Klinisk lederskab er ikke nyt, men skal bruges i en ny kontekst, hvor kompetencen til at kunne vejlede andre, organisere og prioritere arbejdsopgaver og bruge plejeteamets samlede ressourcer og kompetencer bedst muligt i forhold til, at møde borgerens behov aldrig har været vigtigere.

Målet med klinisk lederskab er at skabe en kultur med et synligt engagement for patientsikkerhed og høj faglig kvalitet. Når sygeplejersken udøver klinisk lederskab, vil vedkommende være i stand til at motivere andre, og blive anset som en professionel rollemodel, som kolleger ønsker at følge.

Klinisk lederskab afhænger ikke af, at man er samlet som monofaglig gruppe. Eller at man som sundhedsprofessionel har en formel lederstatus med f.eks. personaleansvar. Klinisk lederskab afhænger udelukkende af den sundhedsprofessionelles viden, holdninger, færdigheder og kompetencer.

Det fordrer, at sygeplejerskerne er tæt på det social- og sundhedspersonale, som de skal samarbejde med, samt at sygeplejerskernes ansvar er tydeligt og afstemt med andre faglige roller i organisationen.

Tydelig retning

Ældreloven er tydelig på, at der skal være et fagligt ledelsesfokus. Sygeplejerskerne spiller en helt afgørende rolle i ledelse af faglige processer. Faglig ledelse, der understøtter, at sygeplejersken kan lede de faglige processer, er derimod personalelederens ansvar.

Lederen af de nye tværfaglige teams skal derfor sikre, at de rette kompetencer er til stede, samt at ramme og retning for teamet er tydeligt, herunder at faglige relationer og faglige råderum er afklaret.

I Komponent arbejder vi derfor både med lederens og sygeplejerskens rolle i vores praksisnære understøttelse og udvikling af sygepleje som fag i de faste teams. Vi kender nødvendigheden af at etablere faglige fora, der har fokus på, hvordan det kliniske lederskab kan udfoldes i praksis med plads til monofaglighed, så sygeplejerskerne kan udfolde klinisk lederskab i den tværfaglige helhedspleje til gavn for borgerne nu og i fremtiden.