Kampagnen ’Meld en regel’ sat i gang af innovationsminister Sophie Løhde (V) har modtaget mere end 800 forslag til regler og dokumentationskrav, der bl.a. står i vejen for, at medarbejderne i den offentlige sektor får tid til kerneopgaverne. Kampagnen er sat i værk for at afbureaukratisere den offentlige sektor.

Og det er også behov for, mener Inge Jekes, formand for selskabet for sygeplejersker i kommunerne. Der er flere problemer i det daglige arbejde med dokumentation og journalføring for sygeplejersker i hjemmesygeplejen.

Det gælder f.eks. de 12 sygeplejefaglige problemområder, som også skal journaliseres, hvor der i Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser står, at hvis en eller flere problemområder ikke er aktuelle for den enkelte patient, skal det også fremgå af journalen.

»Når der i vejledningen står ved hver kontakt, skal der taget stilling til de 12 sygeplejefaglige områder. Men hvad betyder ved hver kontakt? Vil det sige, at man ved hvert besøg i hjemmet skal tage stilling til alt det, der står under de 12 problemområder? Der er der ingen, der gør, for det er ikke realistisk overhovedet. Hvis du har en ung mand i hjemmeplejen med blindtarmsbetændelse, hvor der er gået infektion i cicatricen, så forholder du dig til cicatricen, som du skal behandle. Men der skal du også gå ind og skrive, hvad der ikke er relevant i forhold til problemområderne. Det er for tåbeligt. Der burde man bare kunne skrive, at det er blevet vurderet, at det er det her, problemet omhandler, og ikke så meget andet,« siger Inge Jekes.

Tiltro til fagligheden

Inge Jekes understreger, at dokumentation er meget vigtigt, og at det er fundamentet for en ordentlig pleje og behandling.

»Der skal være styr på dokumentationen, det er vi slet ikke uenige om. Der skal være en meget faglig klar og relevant dokumentation, og det skal være borgerens problemer og behov, der skal beskrives. Ingen tvivl om, at dokumentationen skal være klar, tydelig og gennemsigtig.«

Det kan nogle gange føles irrelevant at dokumentere alle 12 problemområder. Problemområderne forholder sig bl.a. til funktionsniveau og psykosociale forhold. Og når Inge Jekes tilser en ældre kompliceret patient, så giver det god mening at gennemgå alle 12 problemområder.

»Alle 12 områder er ikke irrelevante, de er bare ikke nødvendigvis relevante, hver gang du er i dialog med en patient. Ved de mindre behandlinger, som f.eks. en øjendrypning, så er der altså ingen grund til at lave hele dette journaloptag. Der tænker jeg, at vi er uddannet, og så må den faglighed, vi har fået gennem vores uddannelse, være den, vi bruger i vurderingen. Der må være lidt tiltro til vores faglighed,« siger Inge Jekes.

Uhensigtsmæssig brug af sygeplejefaglige ressourcer

Et dokumentationskrav som Inge Jekes også gerne vil være foruden, er når sygeplejersker skal rette i medicinkort, når en borger får et analogpræparat. Det gælder f.eks. ved brugen af panodil og pamol, hvor indholdsstoffet for begge er paracetamol.

Borgerne skifter jævnligt mellem disse præparater, da apotekerne skal udlevere det billigste medicin. Det betyder, at en sygeplejerske eller sosu-assistent hver 14. dag skal køre ud til borgeren, der får dosispakket medicin fra apoteket, for at tjekke, om det nu er pamol eller panodil, der er i pakkerne for derefter at rette ændringer i systemet.

»Hvis du bare kører med indholdsstoffet, paracetamol på medicinlisten, så slipper vi for besøget og det administrative arbejde efterfølgende. I nogle sammenhænge kan du på den samme dag have en borger, der får panodil til morgen- og middagsmedicin, mens der til aften er pamol i stedet. Hvordan administrerer man lige det? Det er simpelthen et tåbeligt system,« siger hun.

Inge Jekes mener ikke, at det ændrer på patientsikkerheden, hvis der står paracetamol på medicinlisten. For selvom der er forskellige stoffer ud over indholdsstoffet, og de stoffer kan give bivirkninger, så mener hun, at man altid vil kunne finde ud af, om det er panodil eller pamol, der har givet evt. bivirkninger. At skulle skrive navnet på analogpræparatet er for hende at gå med livrem og seler og uhensigtsmæssig brug af sygeplejefaglige ressourcer.

Fælles Sprog III er ingen hjælp

Her i januar er der blevet sendt en rapport ud fra Sundheds- og Ældreministeriet med titlen »Forenkling af regler og dokumentationskrav.«

Der står i rapporten, at arbejdet har haft til formål at identificere regler og dokumentationskrav, som binder personaleressourcer til administrative opgaver frem for pleje og omsorg af de ældre.

Inge Jekes mener ikke, at dokumentet vil give hende en forenkling set i forhold til dokumentation.

»Umiddelbart kan jeg ikke se, at der er meget forenkling i det, der er for mig mere en beskrivelse af det eksisterende. Der bliver lagt op til, at Fælles Sprog III vil systematisere vores dokumentation, da vi derigennem får en tjekliste, vi skal krydse af. Og det er muligvis en bedre løsning, men det burde ikke være nødvendigt. Vi burde kun skulle forholde os til det, der er fagligt relevant.«