Annemarie Kloborg
Sundhedsreformen skal styrke det nære sundhedsvæsen ved at indføre en national kvalitetsplan. Det kommunale akutområde er det første, hvor der skal sættes nye kvalitetsstandarder.Foto: Jesper Balleby

Tre aktører enige: Kvalitetsplan i det nære sundhedsvæsen vil styrke fagligheden En sundheds- og ældrechef, en sygeplejechef og formanden for de kommunale sygeplejersker ser alle kvalitetsplanen for det nære sundhedsvæsen, som den rigtige vej at gå for at hæve og ensarte kvaliteten. Der er ønsker til flere kvalitetspakker og tiltag, når kravene skal indføres. 

Nu får det nære sundhedsvæsen endelig den kvalitetsplan, der så længe har været efterspurgt fra nærmest alle sider.

Sundhedsreformen er vedtaget, og her fylder styrkelsen af det nære sundhedsvæsen en stor del, hvor en national kvalitetsplan er en vigtig brik. Planen har til formål at sikre kvaliteten i de kommunale sundhedstilbud og skabe en større ensartethed på tværs af landets 98 kommuner.

Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne og udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune, er godt tilfreds med, at reformen vil give kommunerne kvalitetsstandarder.

»Vi kan ikke blive ved med at have 98 forskellige løsninger, så det er på høje tid at ændre det. Det kommunale sundhedsvæsen har udviklet sig i en sådan grad, at de kompetente medarbejdere er klar til at løfte opgaverne. Standarder vil også gavne vores samarbejdspartnere, der ved, hvad de udskriver borgerne til,« siger Inge Jekes.

Hun er overbevist om, at kvalitetsplanen vil forbedre patientsikkerheden, fordi standarderne vil betyde en anden sikkerhed, når opgaver går fra en sektor til en anden.

De kommende kvalitetsstandarder bliver en måde at ensarte kommunernes kvalitet på, mener Charlotte F. Gjørup, sundheds- og ældrechef i Horsens Kommune.

»Kvalitetsplanen bliver værdifuld især fra et borgerperspektiv, fordi kvalitetsplanen bliver en fællesnævner for et minimum af kvalitet. Dermed ikke sagt, at der ikke er god kvalitet i kommunerne i dag, men måske kunne der trænge til en højere standard på nogle områder. Planen vil betyde, at vi får et mere fælles sprog for opgavens omfang, uanset hvem der løser den,« siger Charlotte F. Gjørup.

Fagligheden bliver styrket

Sygeplejechef i Aalborg Kommune Helen Kæstel ser også kvalitetsplanen som en mulighed for at ensarte kvaliteten på tværs af kommuner, hvilket hun både ser som en nødvendig understøttelse og rammesætning af kvalitetsudviklingen i kommunerne og som en hjælp for kommunernes samarbejdspartnere.

Samtidig er det også en vej til at skabe højere faglighed i det kommunale sundhedsvæsen. Det oplevede hun nemlig, at Den Nationale Kvalitetsstandard for kommunale Akutfunktioner var med til at gøre.

»Når vi skal leve op til et vist fagligt niveau, skal både ledelsen og personalet løbende udvikle sig og omsætte viden til kompetencer, der kommer borgerne til gavn. Det spreder og højner fagligheden, fordi der bliver noget, vi skal leve op til. Og med et højt fagligt miljø følger en attraktiv arbejdsplads, der hjælper til at fastholde medarbejdere,« siger sygeplejechefen.

Hun tror på, at kvalitetsstandarder vil være til stor gavn for kommunerne, fordi det bliver lettere at lave de rigtige tilbud til borgerne, når man har Sundhedsstyrelsens ord for, hvad et tilbud skal kunne, og hvilke faglige ressourcer det indebærer.

»Det allervæsentligste er, at kommuner får et fælles setup og en ramme at arbejde indenfor, så vi hver især kan udfylde den ramme, der handler om faglighed, forebygge indlæggelser og gøre det attraktivt at arbejde i kommunerne,« siger Helen Kæstel.

Fint at starte med akutområdet

Sundhedsreformen lægger op til, at det kommunale akutområde bliver det første, hvor der kommer nye krav til kvaliteten.

»I 2017 var der mange kan’er i retningslinjerne, og der regner jeg med, at vi skal ud i nogle flere skal’er,« siger Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Kommunale Sygeplejersker.

For Inge Jekes er det fint at begynde med akutområdet. Her kom den første retningslinje fra Sundhedsstyrelsen i 2017, og den trænger til en genopfriskning.

Inge Jekes sidder som repræsentant for KL med i arbejdsgruppen, der skal kigge på kvalitetspakken for de kommunale akutfunktioner. Første møde holdes 24. juni, og den kommunale kvalitetssygeplejerske har klare forventninger til de kommende kvalitetskrav til de kommunale akutfunktioner.

»I 2017 var der mange kan’er i retningslinjerne, og der regner jeg med, at vi skal ud i nogle flere skal’er. Der skal være helt styr på behandlingsansvar og regionernes ansvar for supervisering,« siger Inge Jekes.

Kvalitetsplanen for de kommunale akutfunktioner er plansat til at blive færdig i 2022.

Her må de næste kvalitetsstandarder gerne komme

Mens de kommunale akuttilbud er første trin, er næste trin en såkaldt kvalitetsplan for patientrettede forebyggelsestilbud for borgere med kroniske sygdomme, som skal findes i 2023.

Inge Jekes har et bud på et tredje trin, hun gerne så, der kom kvalitetsstandarder for. Nemlig udskrivelsen fra sygehus til kommune, som kommunerne i dag arbejder meget forskelligt med.

»Den første tid efter en borgers udskrivelse er enormt vigtig for, at borgeren undgår at blive unødigt genindlagt. Hvis der ikke er lagt en ordentlig plan eller er samlet op på aftaler, kan forløbet skride. Det ville være godt med krav for, hvornår en borger skal tilses, og hvilke kompetencer der kræves, og hvordan kommunikationen mellem kommune og sygehuset skal være,« siger Inge Jekes.

Helen Kæstel så meget gerne en fælles tværsektoriel kvalitetsstandard for multisyge borgere. De multisyge borgere er nemlig nogle af dem, kommunerne bruger flest kræfter på.

Deres forløb er præget af høj kompleksitet, fordi de får mange forskellige medicinske præparater og er tilknyttet mange forskellige behandlingstilbud både regionalt og kommunalt. Samtidig er der også flere socialt udsatte i gruppen.

»De kvalitetskrav, vi har brug for her, skal være fælles for sektorerne og være rettet mod de skrøbelige og multisyge borgere og patienter, hvis forløb mange gange er afhængige af vores samarbejde. Med denne gruppe af borgere kan vi kun højne kvaliteten i forløbene, når vi samarbejde med almen praksis og sygehusene,« siger Helen Kæstel.

»Lige nu mangler vi fælles mål, fælles ledelse af disse forløb og fælles økonomiske incitamenter for at lykkes med opgaven med multisyge i et tværsektorielt samarbejde,« siger sygeplejechef Helen Kæstel, Aalborg Kommune.

Udgør 2 pct., koster 30 pct.

Hun henviser til en undersøgelse, der viser, at multisyge borgere udgør 2 pct. af borgerne i sundhedsvæsenet, men at de lægger beslag på 30 pct. af ressourcerne. Selv har hun ansat fire APN-sygeplejersker til at opspore borgere og hjælpe dem til de ydelser, de har brug for.

»Lige nu mangler vi fælles mål, fælles ledelse af disse forløb og fælles økonomiske incitamenter for at lykkes med opgaven med multisyge i et tværsektorielt samarbejde. Vi ser desværre en tendens til, at vi skubber disse forløb rundt imellem os uden at have klare kvalitetsmål for, hvad der er bedst for patienterne, eller hvem der skal tage ansvar for hvad,« siger hun.

Sygeplejechefen foreslår f.eks., at der stilles krav til, at kommunerne i samarbejde med almen praksis og regionale samarbejdspartnere afdækker regionale og lokale kvalitetsudfordringer og målretter deres fælles initiativer mod at finde løsninger herpå.

»I samarbejde med almen praksis og regionen har vi i Nordjylland opbygget en praksis, hvor vi i fællesskab afdækker kvalitetsbrister, og sammen finder de bedst mulige fælles løsninger for de mest skrøbelige og multisyge patienter. Det skal vi løfte op på et nationalt niveau og understøtte med den kommende nationale og tværsektorielle kvalitetsdatabase for den ældre skrøbelige patient,« lyder det fra sygeplejechefen.

Når standarder skal indføres

Når kvalitetsplanen skal gå fra arbejdsgrupper til virkelighed, er der flere tiltag, der er vigtige, for at standarderne kan lykkes.

Sundhedsreformen afsætter samlet set 264,1 mio. kr. årligt ved fuld indfasning til de første indsatsområder i kvalitetsplanen og udviklingen heraf. Til udarbejdelsen af kvalitetspakker afsættes der 10,8 mio. kr. i 2022, 11,0 mio. kr. i 2023, 10,0 mio. kr. i 2024 og 8,7 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til Sundhedsministeriets koncern, herunder til Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af konkrete kvalitetskrav og -anbefalinger samt dataunderstøttelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

»Kvalitetsplanen kommer til at kræve flere hænder og nogle nye arbejdsgange,« siger sundheds- og ældrechef Charlotte F. Gjørup, Horsens Kommune.

Charlotte F. Gjørup så gerne, at der fulgte flere penge med kvalitetsplanen.

»Økonomien er afgørende for, at kvalitetsplanen kan løftes af kommunerne. Pengene skal bruges til at tilrettelægge og organisere opgaverne og selvfølgelig kompetenceudviklingen af personalet i kommunerne, så de kan leve op til kvalitetsstandarden. Der tror jeg ikke, at vi når så langt for de afsatte millioner,« siger hun.

»Kvalitetsplanen kommer til at kræve flere hænder og nogle nye arbejdsgange. Det er en spændende fremtid og den helt rigtige vej at gå, og derfor er rekruttering af de rette medarbejdere et andet vigtigt parameter for succesfuld kvalitetsplan,« fortsætter sundheds- og ældrechefen.

Rekrutteringsproblemer fylder også hos Inge Jekes.

»Stort set alle kommuner er udfordret af personalemangel – derfor bliver det også en stor opgave i arbejdet med standarder at klargøre, hvilke faggrupper der skal løse hvilke opgaver, og hvordan bliver ressourcerne bliver brugt bedst muligt. De kommuner, hvor der ikke er så mange sygeplejerske, hvilket særligt gælder på Sjælland, er nødt til virkelig at kigge på, hvordan det hele skal hænge sammen, når de skal leve op til et vist fagligt niveau,« siger Inge Jekes.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.