Kommunal vaccinelogistik trækker tænder ud
Næsten 5.000 af de 80-84-årige i gang med deres vaccinationsforløb. Kommunerne har en stor logistisk opgave, når de skal hjælpe borgerne med at få en tid og transport til vaccinationscentrene.Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Kommunal vaccinelogistik trækker tænder ud Vaccineindsatsen i kommunerne medfører en stor logistisk opgave med at koordinere tider og transport til borgere. Vaccinemangel, retfærdig fordeling og for få tider har gjort opgaven meget håndholdt.

Tirsdag sender Statens Serum Institut lister til kommunerne med borgere, som er i målgruppe til at få en vaccine mod COVID-19, men endnu ikke har fået den. Udsendelsen sætter gang i en arbejdsmølle, som for nogle få måneder siden var helt ny, men nu virker mere vant. Det indebærer blandt andet en større logistisk udfordring med at kontakte og hjælpe borgere, som nu får mulighed for at modtage vaccinen. Indtil nu har kommunerne erfaringer fra de grupper, der har stået forrest i vaccinationskøen, nemlig dem over 85 år, og dem der er over 65 år og får personlig pleje og praktisk hjælp fra kommunen. De næste borgere i vaccinationskalenderen er de 80-85 årige.

»Alle kommuner har ringet rundt til disse målgrupper. Det har været en stor opgave at finde frem til borgernes telefonnummer, kontakte dem for at høre, om de vil have en COVID-vaccine og derefter evt. hjælpe med at booke en tid med tilhørende transport,« siger Lone Becker Kjærgaard, der er direktør for social og sundhed i Holstebro Kommune. Hun er derudover kommunal medformand for Region Midtjyllands tværsektorielle arbejdsgruppe om COVID-vacciner.

»Det har været vigtigt, at vi har fået fat i de rette borgere. Der er jo mange, som gerne vil have vaccinen hurtigst muligt, og en stor del af vores opgave er at sikre oplevelsen af retfærdighed i hele vaccinationssetuppet,« fortsætter hun.

»Det er en ikke en opgave, man bare sådan kan tilrettelægge. For pludselig får vi f.eks. en melding om, at der kommer et færre antal vacciner, og så kan alt det, vi planlagde i går, ikke længere bruges,« siger Lone Becker Kjærgaard, direktør for social og sundhed i Holstebro og kommunal medformand for Region Midtjyllands tværsektorielle arbejdsgruppe om COVID-vacciner.Foto: Ole Mortensen

Vanskelig vaccinemangel

Manglen på vacciner har derudover gjort opgaven mere vanskelig, fordi det har betydet, at hele setuppet har været præget af mikrostyring, mener Lone Becker Kjærgaard.

»Hvis der ikke var en så skarp fordeling af vaccinerne, og den ikke var skrøbelig, så var det bare at følge planen og gå i gang fra en ende af, ligesom vi gør med influenzavaccinerne. Men her skulle vi sørge for ikke at spilde en eneste dråbe,« siger sundhedsdirektøren.

Hun oplever, at alle på tværs af sektorer har arbejdet hårdt for at få arbejdet til at lykkes. Og den tætte koordination har været altafgørende, for det har ikke altid været let at planlægge.

»Vi har hele tiden forsøgt at finde de gode løsninger, men det er en ikke en opgave, man bare sådan kan tilrettelægge. Pludselig får vi f.eks. en melding om, at der kommer et færre antal vacciner, og så kan alt det, vi planlagde i går, ikke længere bruges,« siger Lone Becker Kjærgaard.

Mange processer i spil

En vaccineansvarlig i alle kommuner er en vigtig brik i Region Sjællands succes med udrulning af vaccination til borgerne, forklarer Kasper Sonne, der er sundheds- og socialdirektør i Ringsted Kommune, og kommunal repræsentant i det tværsektorielle samarbejde om vaccineudrulningen i Region Sjælland.

»Nu er vi stort set i mål med de målgrupper, der er tilknyttet vores kommunale plejearbejde. Målsætningen var på forhånd, at 80 pct. af borgerne tilknyttet os skulle vaccineres, men mange kommuner ligger over 90 pct. Det er jo en kæmpe succes, at vi har et system, hvor det har kunne lade sig gøre. Det kræver tillid og en tro på vaccinationsprogrammet og myndighederne. Det er en blåstempling af, at vi gør det godt i Danmark,« siger han.

Selve opgaven med at vaccinere plejehjemsbeboere har for ham at se ikke været så vanskelig. Det handler om, at beboerne skal være klar i specifikke tidspunkter. Det har været et større logistisk arbejde at planlægge vaccinerne til borgerne uden for plejehjemmene.

»Der er mange processer, der skal spille sammen. Vi skal i kontakt med borgeren og undersøge, om de vil vaccineres eller ej. Herefter skal vi måske planlægge transport til dem. Logistikken har skullet spille for at sikre, at borgerne kom til vaccinationen på det rigtige tidspunkt, for ingen vacciner skulle gå til spilde. Den opgave har trukket tænder ud rundt omkring i kommunerne,« siger Kasper Sonne.

Flere tider vil løse problem

Vaccinearbejdet har været også noget af en mundfuld for Inge Jekes, der er udviklingssygeplejerske og vaccineansvarlig i Kalundborg Kommune og formand for de kommunale sygeplejersker. Hun synes, det er et omfattende arbejde at skulle ringe frem og tilbage til borgere og regioner.

Mange af borgerne i målgruppe to og tre kunne ikke selv bestille tid til vacciner, fordi der ikke var tider nok

Inge Jekes, vaccineansvarlig, Kalundborg Kommune

»Mange af borgerne i målgruppe to og tre kunne ikke selv bestille tid til vacciner, fordi der ikke var tider nok. Vi har så ringet rundt til dem, og hvis de er interesseret i at få en vaccine, skal vi ringe til regionen for at bestille en tid, hvorefter vi skal ringe tilbage til borgeren med tiden og evt. sørge for transport,« siger Inge Jekes.

Hvis det så viser sig, at borgeren på dagen for vaccinen ikke kan overskue det, så skal skal kommunen begynde forfra med at arrangere tid med vaccinationscentret og arrangere transport.

»Hvis der bare var tider nok tæt på borgerne, kunne mange borgere langt hen ad vejen selv håndtere det. Nu er det en kommunal koordineringsopgave, og det er altså en stor opgave,« siger Inge Jekes.

Hun har dog også oplevet stor fleksibilitet blandt borgere over 85 år, der kan komme ud af døren på 10 minutter, hvis de får at vide, at der er nogle vacciner til overs på et center, som skal bruges inden for kort tid.

Nødvendigt håndholdt arbejde

Inge Jekes oplever hele processen med vaccinationer som værende meget manuel og håndholdt. På samme måde oplever Kasper Sonne det som en håndholdt arbejdsgang, men han anerkender også, at håndholdt arbejde er en nødvendighed i situationen.

»Arbejdet er nødt til at være håndholdt, når det omhandler en gruppe mennesker, der ikke er så digitale eller ikke altid kan klare sig selv. Så bliver vi nødt til at koordinere ekstra meget, og sådan fungerer det også ofte i en hverdag uden coronavirus. Det håndholdte er også en vigtig faktor, når vi med ganske kort varsel får at vide, at der er et vist antal vacciner tilgængelige, så vi hurtigt skal finde en 10-30 borger, der er klar på at blive vaccineret. De borgere har vi fundet, men det har krævet en stor fleksibilitet og manuel arbejdsform,« siger Kasper Sonne.

Han oplever, at strukturen er blevet langt bedre i den seneste måned, både i forhold til de nye tilkaldelister, hvor borgere hurtigt kan rykke, hvis der er ledige vaccine-doser, men også ved, at der er kommet mange flere vaccinecentre.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.