De to seneste regeringer har forsøgt at få vedtaget en lov om et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker, og nu har endnu et udkast til et lovforslag været i høring.
På sygehusene arbejder sygeplejersker på delegation af læger, og der fungerer samarbejdet uproblematisk. Det bør ikke undermineres
Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
Det nye udkast har opbakning fra flere parter, men ikke fra Lægeforeningen, selvom foreningen har fået flere ændringer igennem i forhold til det første forslag:
»Udkastet til lovforslag er fortsat alt for vidtgående og kan være problematisk for patientsikkerheden og ressourceforbruget. Patienter risikerer, at sygeplejersker sætter gang i unødvendige behandlinger, og læger risikerer at skulle bruge en masse ekstra tid på at følge op på prøver og behandlinger, som er overflødige. Det er spild af tid og kræfter i et sundhedsvæsen, som i forvejen mangler arbejdskraft,« siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
Anette Lykke Petri er læge ligesom Camilla Rathcke og desuden direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed. Hun deler ikke bekymringen:
»Patientsikkerheden er naturligvis det vigtigste for mig, og jeg mener ikke, at ændringerne vil kompromittere patientsikkerheden,« siger Anette Lykke Petri.
Med eller uden delegation
Udkastet lægger op til, at sygeplejersker får mulighed for at udføre en række opgaver som for eksempel at tage blodprøver og anlægge kateter uden at spørge en læge først.
»De fleste opgaver udfører sygeplejerskerne allerede i kommunerne og på sygehusene, her sker det blot på delegation af en læge. Hertil kommer, at det fortsat vil være ledelserne, der beslutter arbejdsdelingen,« understreger Anette Lykke Petri.
»Sygeplejerskerne skal som autoriserede fortsat udvise omhu og samvittighedsfuldhed jævnfør autorisationslovens paragraf 17, hvilket betyder, at de ikke må give sig i kast med opgaver, som de ikke er fortrolige med. Det er sjældent, at vi har tilsynssager indenfor de områder, som sygeplejersker nu er tiltænkt at skulle udføre selvstændigt,« tilføjer hun.
Lægeforeningens formand mener, at netop spørgsmålet om delegation af en læge er essentielt:
»På sygehusene arbejder sygeplejersker på delegation af læger, og der fungerer samarbejdet uproblematisk. Det bør ikke undermineres, hvilket dette lovforslag rummer en risiko for,« siger Camilla Rathcke.
Læger takker nej
Robusthedskommissionen fremlagde for nylig sine 20 anbefalinger, og en række af dem skal blandt andet være med til at frigøre mere tid til sundhedsfagligt personale. Hvis lovforslaget om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker bliver vedtaget, slipper læger for gang på gang at blive afbrudt af en sygeplejerske, der skal spørge om lov til at udføre opgaver som for eksempel at måle et infektionstal.
Vi bør tale hinanden op og være mere forandringsvillige, hvis sundhedsvæsenet skal udvikle sig
Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed
Tid er en mangelvare i et presset sundhedsvæsen, så man kunne tro, at Lægeforeningen var glad, men det er ikke tilfældet. Formand Camilla Rathcke forklarer:
»Vi takker for tilbuddet om at spare os tid, men vi synes faktisk, at tiden er givet godt ud, når vi som læger tager stilling til, om det er relevant for udredning og behandling af den enkelte patient at tage en blodprøve. Derfor er svaret fra os nej tak.«
Lægeforeningen mener, at det kræver lægefaglig viden at foretage en samlet vurdering af, om en blodprøve er relevant, og hvordan der skal følges op på svaret.
»Hvis sygeplejersken alligevel skal kontakte lægen for at kunne handle på et blodprøvesvar – og det skal sygeplejersken – kan lægen lige så godt kontaktes, inden blodprøven tages. Det giver lægen mulighed for at foretage en samlet vurdering af patienten og tage stilling til, om en blodprøve overhovedet er relevant,« siger Lægeforeningens formand.
»Den ændring, som der lægges op til, giver risiko for unødige bekymringer hos patienter og overudredning. Vi mener, at det er en uklog måde at bruge sundhedsvæsenet ressourcer på, og som i sidste ende ikke vil spare lægen tid, tværtimod,« siger Camilla Rathcke.
Direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed forstår ikke Lægeforeningens argumentation:
»Det er en påstand, som der ikke er evidens for. Tværtimod er der gode erfaringer fra lande som Sverige, England, Holland, New Zealand, Canada og USA, hvor sygeplejersker allerede har et selvstændigt virksomhedsområde,« siger Anette Lykke Petri.
Sygeplejerskeformand: Det er sund fornuft
Hvis et kateter falder ud på en borger, anlægger sygeplejersken i dag ofte et nyt uden at spørge lægen først. Dermed bryder sygeplejersken den nuværende lovgivning, men handlingen vil være i overensstemmelse med de nye regler, hvis lovforslaget vedtages.
Når det sker, at sygeplejerskerne handler på trods af lovgivningen, så er det fordi, at det er sund fornuft, forklarer Inge Jekes, formand for fagligt selskab for kommunale sygeplejersker under Dansk Sygeplejeråd.
»Når et topkateter ryger ud, lukker kanalen hurtigt, og derfor er det vigtigt at få anlagt et nyt. Det gør hamrende ondt på borgerne, hvis de ikke kan komme af med vandet. Så er der altså ikke altid tid til at ringe til borgerens læge først,« siger hun.
Selv om de kommunale sygeplejersker har et akutnummer til den praktiserende læge, bliver telefonen som hovedregel taget af klinikpersonale, der derefter skal forsøge at fange den travle læge.
»Ofte får vi at vide, at lægen ringer tilbage om for eksempel en halv time, og det kan være længe at vente. Set fra vores synspunkt er udkastet til lovforslaget sund fornuft.«
»Det vil give smidigere arbejdsgange for både læger og sygeplejersker og spare tid. Kompetencerne skal udnyttes bedst muligt, og opgaverne skal løses der, hvor det giver mest mening,« siger Inge Jekes.
Anette Lykke Petri mener, at en ændring af lovgivningen kan være med til at gøre sundhedsvæsenet mere robust og smidigt.
»Loven burde være ændret for mange år siden. Dengang havde sygeplejerskerne en to-årig uddannelse, i dag er det en professionsbacheloruddannelse, og nogle sygeplejersker er højt specialiseret indenfor bestemte områder med selvstændigt ansvar.«
»Sygeplejerskerne skal selvfølgelig uddannes, og fortsat leve op til autorisationsloven, men jeg har fuld tillid til, at de kan løfte opgaven. Vi bør tale hinanden op og være mere forandringsvillige, hvis sundhedsvæsenet skal udvikle sig. Det har været alt for konservativt gennem alt for lang tid,« mener direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Der er vel kun en vej at gå: Stram evaluering, quasi-eksperimentel implementering, så vi kan følge forholdet mellem nytte/spild/skade ved hhv. model med og uden ordination fra læge.
På den måde kan vi udbygge eller indskrænke selvstændige virksomhedsområder for sygeplejersker.
Vi kan ikke nøjes med at tale hinanden op og være forandringsparate (det er da også godt), men vi må have evaluering på hårde data før vi aner om det bliver bedre eller værre at flytte rundt på ansvar.
Så: udfordringen er og bliver langt bedre dataadgang (#testhverdagen (LVS) – lad os nu få nogle samtykkemodeller for deling af data på tværs i sundhedsvæsenet, der giver mulighed for at gøre os klogere undervejs når vi finder på nyt.
Man kunne jo forstille sig modeller, hvor hjemmesygeplejen ikke skal vente på at konferere syge borgere med en praktiserende læge, som har travlt med alle mulige opgaver med raske, som vi på ingen måde har dokumentation for ligger bedst hos lægen.
mvh Anders Beich, prakt.læge