Sundhedsstyrelsen til ansatte: Du skal hjælpe, selvom du mangler værnemidler
Overlæge Bolette Søborg i Sundhedsstyrelsen forstår godt, at ansatte er bekymrede for coronasmitte, men mener ikke, at Danmark er løbet tør for værnemidler i primærsektoren.Foto: Anders Hviid-Haglund

Sundhedsstyrelsen til ansatte: Du skal hjælpe, selvom du mangler værnemidler Overlæge i Sundhedsstyrelsen forstår godt, at ansatte er bekymrede for coronasmitte, men mener ikke, at Danmark er løbet tør for værnemidler i primærsektoren. Hun anbefaler, at sundhedspersonalet nøje følger styrelsens retningslinjer.

De ansatte på sygehusene og i primærsektoren er bekymrede for det, de oplever som mangel på værnemidler.

I Sundhedsstyrelsen påpeger overlæge Bolette Søborg, at der er lavet en række tiltag og anbefalinger, der skal forebygge, de ansatte bliver syge.

Forstår I bekymringen for smitte på grund af manglende værnemidler, der er i almen praksis?

»Ja. Derfor telefonvisiterer vi uden om almen praksis, når det drejer sig om personer, der mistænkes for COVID-19. Så vi gør, hvad vi kan, for at almen praksis kan friholdes fra at se patienter med COVID-19,« siger Bolette Søborg.

Det er muligt at møde patienter med coronavirus i almen praksis. Enten fordi de er asymptomatiske, eller fordi de får forvildet sig ind i praksis, selvom de er inficerede. Kan du forstå, at lægerne er bekymrende for de scenarier, når de ikke har værnemidler?

»Hvis folk kommer ned, og de ikke har symptomer på COVID-19, så skal de behandles, ligesom man vanligvis behandler personer, som potentielt kan være smittefarlige,« siger Bolette Søborg.

»Hvis vi generelt taler om værnemiddel mangel, så kan jeg sagtens forstå, at håndtering på plejehjem selvfølgelig er bekymrende for de ansatte, hvis de får mangel på værnemidler,« fortsætter hun.

I Italien er 46 læger og tandlæger døde af COVID-19 ifølge den italienske lægeforening, FLOMCeO. Den første læge, der døde i Italien var Roberto Stella, formand for en regional lægeforening i Norditalien.

Han blev smittet efter hospitalet, han arbejdede på, ifølge mediet Medscape var løbet tør for masker. Han fortsatte sit arbejde uden åndedrætsværn og blev efterfølgende smittet.

Hvis man møder en borger eller patient, hvor der kan være mistanke om coronavirus – og mistanken begynder ifølge WHO allerede ved snotnæse – må man så lade være med at gå ind til denne, hvis ikke man har de nødvendige værnemidler?

»Nej, vi har skrevet, at hvis du har en akut situation hos en borger, så skal du selvfølgelig håndtere borgeren og så sørge for god hygiejne bagefter. Det vil sige, at du skifter dit tøj, og vasker hænder rigtigt grundigt,« siger hun.

Så de skal tilse patienten?

»Hvis det er almindelige rutinebesøg, så skal de gøre det,« siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Og hvis der er symptomer på coronavirus?

»Så skal du bruge de almindelige retningslinjer, der er udsendt for, hvad det er for nogle værnemidler, du skal bruge. Du skal selvfølgelig beskytte dig selv for at beskytte andre.«

Hvornår kommer der nye forsyninger af mundbind, masker og handsker til primærsektoren?

»Det er noget, du må spørge regionerne om. Det er ikke noget, jeg kan oplyse om,« siger Bolette Søborg.

Jeg har talt med vicepræsidenten for rådet for læger- og tandlæger i Italien. Han fortæller, der er 37 døde læger (tallet voksede i dagene efter til 46, red.). Han kender ikke antallet af døde sygeplejersker og plejepersonale i Italien. Han siger, at man skal have værnemidler – ellers er det at sende personalet ud på en selvmordsmission. Hvad siger du til det?

»Det er da fuldstændig sikkert, at når man er på sygehuset med kendt COVID-19, og man skal foretage nogle af de procedurer, hvor man kommer til at producere dråber, der flyver rundt i luften, så skal man gøre det med de værnemidler, der er påskrevet.«

Hvad med i primærsektoren?

»Der skal man bruge de værnemidler, der er påskrevet for primærsektoren.«

Er du bekymret for, at sundhedspersonale, der går på arbejde for samfundets skyld, risikerer at blive alvorligt syge?

»Jeg kan ihvertfald sige, at den her mangelsituation er noget, vi gør alt for ikke skal vokse. Hvis vi så står i en mangelsituation, så må vi simpelthen finde ud af, hvordan vi skal håndtere det. Det er ikke noget, vi skal lade flyve hen under radaren. Det er noget, vi skal tage aktiv stilling til,« siger Bolette Søborg.

Du siger, at hvis man som sundhedspersonale ser en borger eller patient, der har det dårligt, så skal de handle. Risikerer man så ikke at komme i en situation, hvor personalet betaler for manglen på værnemidler, med deres helbred – og i yderste konsekvens med deres liv – når de går ind til sådan en borger?

»Nej, det er faktisk sådan, at COVID-19 er en dråbesmitte. Det vil sige, at man faktisk kan gøre rigtigt meget for at komme af med smitten bagefter. Hvis man forestiller sig, det er noget, man får på hænderne, så er den (virus, red.) følsom for vand og sæbe. Hvis man vasker hænderne rigtigt godt, som man ved, hvordan man gør i sundhedsvæsenet, så er man rigtig langt. Det er en forskel i forhold til at stå på et sygehus og faktisk producere sekret ved at tage et sug nede i lungerne på folk.«

Ifølge en artikel fra New England Journal of Medicine har forskere fundet levedygtig virus »i aerosoler op til 3 timer efter aerosolisering.«

Dråber, der kan bevæge sig gennem luften i mere end en meter, er dog ifølge WHO »begrænset til aerosolgenererende procedurer,« som foretages i det præhospitale beredskab og på hospitalet.

Hvis man i primærsektoren kommer ind til en borger, der hoster, hvor lang tid kan de mindste dråber hænge i luften?

»Dråberne er lidt tunge, så hvis man er de her to meter væk, så kan man ikke hoste den (virus, red.) over.«

Men hvor lang tid kan de mindste dråber hænge i luften?

»Det ved jeg faktisk ikke, men ikke længe.«

Mener du, at to meter er tilstrækkeligt for, at man kan være sikker på ikke at blive smittet?

»Ja, det vil jeg sige,« siger Bolette Søborg.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.