Professor til kommuner: Tænk ulighed ind i jeres corona-tiltag
Virussmitte er ikke udelukkende biologi, det har også rigtig meget at gøre med ressourcer og levevilkår, siger Pernille Tanggaard Andersen, professor i sundhedsfremme. Derfor skal kommuner have fokus på ulighed i deres corona-tiltag for at undgå, at coronaepidemien medfører store sociale konsekvenser.

Professor til kommuner: Tænk ulighed ind i jeres corona-tiltag Coronavirus kan ramme alle, men levevilkår spiller ind på smitterisiko. Derfor skal der fokus på ulighed i sundhed, mener professor i sundhedsfremme, og kommuner skal holde hånden under udsatte.

Coronavirus startede med at ramme den højere middelklasse i Danmark. Det var mennesker på skiferie, kongresser eller på arbejde i udlandet. Men efter at coronavirus kom inden for landets grænser, er det vigtigt at holde øje med den sundhedsmæssige ulighed, for professor i sundhedsfremme Pernille Tanggaard Andersen fra Syddansk Universitet er sikker på, at coronavirus har en social slagside.

»Uligheden i sundhed kan blive glemt, fordi man ofte tænker, at virus rammer høj, lav, sort og hvid. Det er også rigtigt, men der ligger samtidig nogle bagvedliggende forklaringer på smittespredningen, og mange kan glemme, at virussmitte ikke udelukkende er biologi. Smitte har også rigtig meget at gøre med de ressourcer og levevilkår, man har – den dimension er vigtig at have for øje,« siger Pernille Tanggaard Andersen.

Politisk opmærksomhed på problematikken

I weekenden er alle partier i Folketinget blevet enige om en aftale om hjælp til sårbare og udsatte grupper. I aftalen bliver 215 mio. kr. fordelt på forskellige initiativer, der skal sikre, at socialt udsatte børn og voksne og mennesker med handicap kan komme bedst muligt igennem tiden med COVID-19.

»Det er dejligt at se, at der er et politisk fokus på de socialt udsatte. Først så vi, at der kom penge til de ældre, og nu er det så de sociale initiativer. Det bevidner, at man er opmærksom på problematikken om, at det gælder om at sætte ind nu, så coronaepidemien ikke får store sociale konsekvenser,« lyder det fra Pernille Tanggaard Andersen.

Kommuner kan have udfordringer, fordi uligheden i sundhedsvæsenet i høj grad bliver påvirket af de mere strukturelle dimensioner som f.eks. uddannelsesniveau, hvilket ikke lige er til at ændre under en pandemi. Dog kan de afbøde smitten ved at tænke ulighed i sundhed ind i deres tiltag.

»Kommunerne er sundhedsvæsenets forlængede arm, og derfor er det så vigtigt med de afsatte midler. De betyder, at kommunerne kan lave målrettede indsatser for hjemløse, sofaborgere eller ensomme ældre på plejehjemmene, så de i højere grad kan holde hånden under de udsatte,« siger Pernille Tanggaard Andersen.

Mistro påvirker adfærd

Coronavirus skiller sig ikke nødvendigvis ud i forhold til andre sygdomme, hvor uligheden også viser sig. Men når det kommer til virussen, er det vigtigt at have tilliden til sundhedsvæsenet med som faktor. De seneste uger har været præget af mange informationer fra myndighederne og politiske pressemøder. I Danmark er tilliden til sundhedsvæsenet ret høj, men den mindskes, jo længere man kommer ned på den sociale rangliste, forklarer Pernille Tanggaard Andersen.

»Tal for Sverige viser, at børn af flygtninge og indvandrere har mindre tillid til myndigheder, og at de derfor ikke i samme grad følger de nationale anvisninger. Der kan også være tale om sprogbarrierer, en større mistro til velfærdsstaten, og det kan spille ind på den måde, man agerer og handler på, hvorved man kan blive mere udsat for smitte,« siger hun.

Hun har dog hørt, at danske kommuner har været hurtige til at sprede informationsmateriale i ghettoer, som netop kan blive rigtig hårdt ramt, hvis smitten kommer, da det er et tæt befolket område.

Vaccine er ikke eneste middel mod smitterisiko

I Danmark kan det være svært på nuværende tidspunkt at konkludere, hvorvidt coronavirus rammer socialt skævt eller ej, fordi det ofte viser sig i dødelighed, og her er Danmark heldigvis ikke ramt i sådan en grad, at der er et stort datasæt at vurdere noget ud fra, siger Pernille Tanggaard Andersen. Men hvis hun kigger på det globale perspektiv, kan hun se et problem.

Uligheden viser sig specielt i USA, hvor Pernille Tanggaard Andersen henviser til tal fra USA’s Centers for Disease Control and Prevention, der viser, at 30 pct. af coronasmittede i USA er af afroamerikansk afstamning, mens denne gruppe udgør 13 pct. af den samlede befolkning i USA.

»Det er stadig for tidligt at sige, hvorfor denne gruppe bliver ramt i så høj grad, men det er en meget nærliggende grund til at tro, at det skyldes levevilkår, hvor denne befolkningsgruppe f.eks. ofte bor flere sammen på mindre plads, og hvor de hygiejniske forhold også er dårligere,« siger Pernille Tanggaard Andersen og fortsætter:

»Jeg tror, at vi på verdensplan vil se en stærk social slagside, når anden bølge er ovre. Det er ikke så overraskende for en som mig, der arbejder med ulighed i sundhed, men nogle gange har man det med at glemme, at det at finde en vaccine ikke alene løser sygdomssmitte. Den kan selvfølgelig hjælpe rigtig meget, men risikoen for smitte handler også om bagvedliggende levevilkår, det vil de gøre ligegyldigt hvilken sygdom, der er tale om,« siger hun.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.