Myndigheder på slingrekurs om værnemidler: Faglige organisationer kræver forklaring
Torben Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i FOA, bliver bekymret, når nye vejledninger om masker i forbindelse med coronavirus ikke stemmer overens med panedemiplanen.

Myndigheder på slingrekurs om værnemidler: Faglige organisationer kræver forklaring I pandemiplanen før coronakrisen vejledte Sundhedsstyrelsen sundheds- og plejepersonalet til at bruge de mest sikre åndedrætsværn. Da pandemien ramte, blev vejledningerne ændret markant. Læger og sosu’er kræver forklaring.

Der er forskel på, hvordan Sundhedsstyrelsen mener, at personalet skal beskytte sig mod virussmitte før coronakrisen og i dag. Det fremgår af Sundhedsstyrelsen beredskabsplan for pandemisk influenza fra 2013, som Kommunal Sundhed har gennemgået.

Før corona-pandemien ramte Danmark anbefalede Sundhedsstyrelsen eksempelvis plejepersonalet i kommunerne at »anvende FFP3-maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse,« står der i beredskabsplanen.

I planen fra 2013 anbefaler Sundhedsstyrelsen ligeledes personalet på sygehusene at bære FFP3-masker ved direkte patientkontakt.

Men i de nyeste anbefalinger om værnemidler fra 23. april 2020 vurderer styrelsen, at det kun er hospitalspersonale, der er inden for to meters afstand af såkaldte aerosolgenererende procedure, som skal bære FFP2- eller FFP3-maske. Det er ved de aerosolgenererende procedure, at risikoen for corona-smitte er størst.

Tavshed

Før corona-krisen skrev Arbejdstilsynet om FFP2-masker, et mindre filtrerende åndedrætsværns end FFP3-masker, at de ikke beskytter mod »bakterier og virus«. I Sundhedsstyrelsens beredskabsplan fra 2013 nævnes FFP2-masker heller ikke med et ord.

I dag vurderer Sundhedsstyrelsen, at læger og sygeplejersker, der løber den største smitterisiko, kan nøjes med FFP2-masker.

Det er ikke lykkedes at få svar på spørgsmål fra Sundhedsstyrelsen om de faglige begrundelser for ændringerne i styrelsen anbefalinger fra 2013 til i dag. Styrelsen henviser til Statens Serum Institut, som heller ikke har svaret på spørgsmål.

Læs også: Pandemiplan før corona-krisen: Kommunalt ansatte skulle bruge særlige masker fra start

Både Danske Regioner og Lægemiddelstyrelsen har under coronakrisen meldt ud, at det er begrænset med værnemidler. Hos Lægeforeningen forstår formand Andreas Rudkjøbing Sundhedsstyrelsens ændrede vejledninger som en konsekvens af mangelsituationen.

Det handler både om de ansattes sikkerhed og deres familiers risiko for at blive smittet

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

»Jeg opfatter det her som en prioritering af værnemidler i en situation, hvor man ikke har haft tilstrækkeligt med værnemidler. At vi overhovedet er endt i sådan en situation, er dybt problematisk,« siger han.

Hvis de ansatte ikke kan beskytte sig ordentligt mod coronavirus, så løber de nemlig en risiko – både på deres egen, deres families og samfundets vegne, påpeger lægeformanden.

»Det handler både om de ansattes sikkerhed og deres familiers risiko for at blive smittet. Men det handler også om, at den samlede indsats mod epidemien bliver svækket, hvis der opstår smittekæder på sygehusene, hvor ansatte risikerer at blive syge og patienter at blive smittet. Værnemidler er en fuldstændig central del af at have et effektivt respons mod en epidemi,« siger Andreas Rudkjøbing.

Lagre af værnemidler

Kommunal Sundhed har tidligere beskrevet, hvordan myndighederne siden 00’ernes epidemier med fugle- og svineinfluenza var klar over, at vi kunne løbe tør for værnemidler, hvis en pandemi brød ud.

I 2008, da Beredskabsstyrelsen lavede den daværende plan for pandemisk influenza, understregede den, at der kunne opstå mangel på masker ved en pandemi: »Masker kan blive en mangelvare, når pandemien er en realitet,« skrev Beredskabsstyrelsen dengang.

I beredskabsplanen for pandemisk influenza fra 2013 slår Sundhedsstyrelsen videre fast, at regionerne skal opbygges »et lager« af FFP3-masker.

Men allerede få uger efter corona-pandemien ramte Danmark talte myndighederne om, at vi kunne løbe tør. Og det er problematisk, mener Andreas Rudkjøbing.

»Det er uheldigt, at det er nødvendigt at gå ind og prioritere så hårdt i brugen af værnemidler i en mangelsituation. Vi burde jo have haft lagre af værnemidler, der havde muliggjort en optimal beskyttelse af medarbejderne hele vejen igennem,« siger han.

Er det dit indtryk, at Sundhedsstyrelsen har forklaret fyldestgørende, hvorfor man i dag kan nøjes med en FFP2-maske ved en aerosolgenererende procedure, og man slet ikke behøves at have en FFP2-maske på, hvis bare man holder to meters afstand?

»Nej, det undrer jeg mig da over set i lyset af de anbefalinger, som de har lagt frem i tidligere beredskabsplaner. Det er klart,« siger Andreas Rudkjøbing.

Notatet fra seruminstituttet

En mulig forklaring på forskellene i vejledningerne om værnemidlerne under en pandemi fra 2013 til i dag gemmer sig i et notat fra seruminstituttet er fra 6. april 2020.

Notatet vejleder om, hvordan sundhedspersonalet beskytter sig bedst i de mest risikable arbejdssituationer, de aerosolgenererende procedure. Her er der en række referencer til internationale guidelines, blandt andet det Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og –kontrol, ECDC.

I notatet skriver seruminstituttet, at ECDC anbefaler, at der ved alle »pleje- og behandlingsopgaver« af mistænkte og bekræftede COVID-19 patienter skal anvendes FFP2 eller FFP3-masker.

Jeg bliver lidt urolig, for jeg troede kirurgisk maske type to var nok, og så kommer der sådan en gammel vejledning frem, som fortæller noget andet. Så bliver jeg lidt usikker på, hvad der er rigtigt og forkert

Torben Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i FOA

»Med den tilføjelse, at såfremt der er mangel på åndedrætsværn, så skal disse reserveres til det sundhedspersonale, der udfører aerosolgenererende procedurer,« skriver Statens Serum Institut i notatet, hvor de altså henviser til anbefalingerne fra ECDC.

Det er uvist i hvor høj grad prioriteringen, som ECDC anbefaler, er forklaringen på ændringen i værnemiddel-vejledningerne. Gennem corona-pandemien har Statens Serum Institut dog flere gange gjort klart, at de følger udmeldingerne fra ECDC.

Vær ærlige

Hvis der er tale om en prioritering, så har kommunernes personale ikke stået øverst på Sundhedsstyrelsens prioriteringsliste.

Som nævnt i indledningen, så anbefaler Sundhedsstyrelsen i sin beredskabsplan fra 2013, at kommunens personale bærer FFP3-masker, det mest sikre åndedrætsværn. Men i styrelsens seneste retningslinjer for brug af værnemidler fra 23. april 2020, kan plejepersonalet eksempelvis nøjes med kirurgiske mundbind type to som maske, »hvis der er mistanke om eller påvist COVID-19 hos patienter/borgere,« skriver styrelsen.

Læs også: Sundhedsstyrelsen til ansatte: Du skal hjælpe, selvom du mangler værnemidler

Det bekymrer Torben Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

»Jeg bliver lidt urolig, for jeg troede kirurgisk maske type to var nok, og så kommer der sådan en gammel vejledning frem, som fortæller noget andet. Så bliver jeg lidt usikker på, hvad der er rigtigt og forkert. Efter den slingrekurs, som Sundhedsstyrelsen har haft på hele ældreområdet, så er der grund til at blive en lille smule ængstelig,« siger han.

Torben Hollmann er urolig for, at det ikke er evidens men helt andre overvejelser, der ligger bag Sundhedsstyrelsens ændrede værnemiddel-vejledninger til de medlemmer, han repræsenterer.

»Man leder efter en fornuftig forklaring, for man kan næsten ikke få det over sine læber, at det er fordi, der ikke er værnemidler nok, og man derfor prioriterer sygehusområdet over ældreområdet. Hvis det er tilfældet, så er det fuldstændig skandaløst. Jeg synes, det kræver en forklaring fra nogle styrelser på, hvorfor de vurderer coronavirus er mindre farligt end det, man har forberedt sig på i pandemiplanen. Der er et eller andet, der ikke hænger sammen.«

Hvad bør Sundhedsstyrelsen gøre nu?

»De skal være ærlige. De skal fortælle, hvad de bygger deres vejledninger på. Er det fordi man gennem forskning har fundet ud af, at det er rigeligt med kirurgiske mundbind, så er det fair nok. Men er det fordi, at der ikke er nok af dem (FFP3-masker, red.), så må de melde det rent ud. Især fordi vi åbner samfundet mere og mere op, så smittetrykket stiger. Så skal vi vide, om det vi går rundt med, er godt nok,« siger Torben Hollmann.

Til DR siger Elsebeth Tvenstrup Jensen, der er overlæge på instituttets Central Enhed for Infektionshygiejne, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut, at hvis forsyningssituationen havde været ukompliceret, tror hun, at man havde fastholdt retninsglinjen om brugen af FFP3-masker.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været forsyningsproblematikker. Det har også haft indflydelse på, at vi har sagt, at med den viden, vi har om smittemåden, har vi ikke set et problem med, at man bruger FFP2-masker, når man ved, det er dråbesmitte og aerosoler,« siger hun til DR.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.