»Vi forsøger at betragte den nyankomne borger i en helstøbt kontekst. Vi ser både på det biologiske, det sociale, det psykologiske og det kulturelle, og det gør os i stand til at levere en rapport til den praktiserende læge, der sikrer, at lægen kan være meget velforberedt før sit første møde med den nye borger.«

Sådan siger Niels Jørn Lindgaard-Kjeldsen, der er ledende socialoverlæge for Sociallægeinstitutionen i Aarhus Kommune.

Sociallægeinstitutionen blev etableret i 1948 med fokus på familier, børn og forsorgsområdet. Siden har den udviklet sig i takt med samfundsudviklingen, og i dag er institutionen forankret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, hvor den primære opgave er at hjælpe medarbejdere på tværs af kommunens forvaltninger med at udrede borgere med helbredsproblemer.

Siden sommeren 2013, hvor integrationsloven blev ændret, så nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt et helbredstjek inden for tre måneder, har det haltet gevaldigt i kommunerne med at leve op til loven, og en gennemgang, som Rigsrevisionen har foretaget, viser, at kun halvdelen af flygtningene har fået tilbudt helbredstjek inden for de tre måneder.

Det er dog ikke tilfældet i Aarhus Kommune, hvor Sociallægeinstitutionen siden lovændringen i 2013 haft ansvaret for denne opgave.

I lovændringen blev der ellers lagt op til, at de praktiserende læger skulle løse opgaven, men den aarhusianske organisering giver store fordele, fortæller Niels Jørn Lindgaard-Kjeldsen.

»Kommunen kunne se en fordel i at samle alle undersøgelserne på ét sted, dels fordi erfaringerne så bliver akkumuleret inhouse, og dels for at borgerne har ét sted at henvende sig. Aarhus er jo en relativt stor by, og når flygtningene kommer til landet, kan de bo alle mulige midlertidige steder, men de flytter ofte hurtigt fra første indkvarteringssted, og så kan de risikere at skulle skifte læge. Med denne løsning har de – uanset hvor de bor – ét sted, de kan henvende sig, og vi kan så de indsamlede informationer videre til rette sted, både myndigheder og praktiserende læge.«

Glade praktiserende læger

De lokale praktiserende læger er glade for løsningen, blandt andet fordi det giver dem mulighed for at springe direkte til arbejdet med de helbredsmæssige opmærksomhedspunkter, Sociallægeinstitutionens medarbejdere har opstillet i den udarbejdede rapport.

»Desuden skal den praktiserende læge selvfølgelig stå for den rent helbredsmæssige opfølgning, men mange andre rehabiliterende tiltag for flygtningene ligger i kommunalt regi, og dem har vi måske en lettere adgang og et større kendskab til,« fortæller Annette Abell, der er en af Sociallægeinstitutionens socialoverlæger.

Når en ny flygtning ankommer til Aarhus, bliver de i første omgang mødt af en sagsbehandler, der tilbyder dem en integrationsplan – og derunder et helbredstjek. Tjekket rekvireres efterfølgende hos Sociallægeinstitutionen, lægen bestiller en tolk, helbredstjekket bliver gennemført, hvorefter lægen skriver en rapport, der bliver sendt til den praktiserende læge og til andre relevante myndigheder. Flygtningene får også taget blodprøver med henblik på screening for visse sygdomme, og de bliver bedt om at kontakte deres egen læge en uge efter for at få svar på prøverne. Sagsbehandleren hjælper med at sikre, at det sker.

Antropologer med på sidelinjen

Sociallægeinstitutionen råder udover læger med forskellige specialer og også over bl.a. psykologer og antropologer, og især antropologerne kan af og til spille en vigtig rolle, når det kommer til helbredstjeks af flygtninge.

»Vi er med til at briefe sagsbehandleren om, hvordan de skal præsentere selve undersøgelsen for borgerne. Og hvis en læge skønner, at der er behov for en udredning af borgerens kulturelle forståelse, så kan vi også sidde med ved selve undersøgelsen,« fortæller Helene Højbjerg Loft, der er en af institutionens antropologer.

»Vi får nogle gange flygtninge, der er meget kulturelt fremmede for os, og i de tilfælde er der en del problemstillinger, vi ikke kan klare uden en antropolog,« tilføjer Niels Jørn Lindgaard–Kjeldsen.

Sociallæge Jette Kraft nævner et eksempel,  hvor en afrikansk familie er kommet til Aarhus som flygtninge, og et par af familiemedlemmerne har i hjemlandet været mistænkt for at være hekse.

»Det kan jo have en social betydning for den enkeltes syn på sig selv: Tror vedkommende på anklagen? Og hvad betyder dette eventuelt for at indgå i en relation med lægen og for behandlingen? Antropologerne går ind og vurderer borgernes egen vurdering af sin situation, så vi kan tilpasse kommunikationen og sikre, at de forstår de systemer, de er kommet til,« siger Jette Kraft.

»Vores antropologer laver vel en form for kontekst-transformation – de sørger for, at vi forstår den kontekst, flygtningene kommer fra, og at vi korrekt kan formidle den kontekst, de skal indgå i,« tilføjer Niels Jørn Lindgaard-Kjeldsen.

Deler erfaringer

Det er ønsket, at de erfaringer, man i Sociallægeinstitutionen gør sig med helbredstjek af flygtninge, også kan bidrage positivt til arbejdet med flygtninge i andre dele af kommunens forvaltninger. Repræsentanter fra Sociallægeinstitutionen deltager jævnligt i tværsektorielle møder, og i møder mellem forskellige kommunale forvaltninger.

»Vi vil også på sigt gerne bidrage til at sætte fokus på, hvordan man bedst hjælper traumatiserede flygtningebørn, så som gennem et samarbejde mellem skole, behandlingstilbud og så videre. Det er jo vigtigt at flygtningebørnene hurtigt kommer ud blandt danske børn, men de bliver særlig udsatte, hvis de for eksempel bliver slået af andre børn i institutionen fordi de ikke umiddelbart kan begå sig. Vi har dog i Sociallægeinstitutionen ikke specifikke kompetencer på dette område, men har en samarbejdsaftale omkring en deleansættelse af en Børne- og Unge-læge på trapperne. Børne- og Unge-lægen skal hjælpe os med at sikre, at vi klarer den del af opgaven på en god måde,« fortæller Annette Abell.

Ledende socialoverlæge Niels Jørn Lindgaard-Kjeldsen forventer ikke, at en kommende aftale mellem KL og Lægeforeningen omkring organisationen af helbredstjeks vil ændre på den måde, man gør tingene i Aarhus.

»Jeg tror, man er tilfredse med at opgaven ligger her. For mig er det faktisk mere interessant at vende den om og se bredt ud over landet. Vil man også andre steder vælge alternative løsninger, hvor sociallæger tager sig af helbredstjek, før kontakten overgår til den praktiserende læge?«