Ringkøbing-Skjern Kommune har som led i et toårigt forsøg ansat tre mentorer til at støtte kommunens elever og nyansatte, der er nyuddannede, skriver kommunen i en pressemeddelelse. Mentorordningen kommer på baggrund af, at kommunen har erfaret, at de unge i dag har andre udfordringer end tidligere generationer. »De, der vælger fagene som sygeplejerske og social- og sundhedshjælper eller -assistent, kommer ud i en mere presset hverdag på arbejdspladserne. Samtidig kommer de ud til borgere, hvor pårørende i dag har større...
