Seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Paul Bloch, er en glad mand.
Siden ‘Tingbjerg Changing Diabetes’ blev søsat i 2015, har han stået i spidsen for initiativet, som gennemføres i boligområdet Tingbjerg i det nordvestlige København.
Initiativets formål er at styrke området socialt, trivsels- og sundhedsmæssigt. Herunder gælder det også at forebygge diabetes og andre kroniske sygdomme og mildne de komplikationer, sygdommene medfører.
For selvom Paul Bloch hele tiden har vidst, at initiativet var den rette vej at gå, så kan han endelig sort på hvidt aflæse effekten af det samarbejde, der er i lokalområdet mellem borgere, boligforeninger, kommunale forvaltninger, offentlige og private virksomheder og frivillige og professionelle organisationer.
Begyndende fald i forekomst
Analyser, som Steno Diabetes Center Copenhagen har foretaget, viser nemlig, at forekomsten af diabetes i Tingbjerg er faldende.
I 2021 havde 9,7 pct. af de voksne beboere i boligområdet type 2-diabetes. I 2022 var det 9,3 pct.
Og i 2023 ser tallet ud til at lande på 8,4 pct. Procentsatsen for 2023 mangler dog den endelige validering og to streger under fra Stenos statistikere, så Paul Bloch understreger, at tallet skal tages med forbehold endnu. Ikke desto mindre er den nedadgående kurve tydelig, og han er begejstret.
»Det er meget interessant og nærmest usædvanligt, vil jeg sige. Kurven er steget i området siden 2003 og fladede ud omkring 2019-2021, men nu tyder alt på, at vi ikke bare ser en mætning, men også et begyndende fald,« siger Paul Bloch.
»Vi var egentlig tilfredse med, at kurven havde toppet, så det er jo fantastisk, at den nu begynder at falde. Det er det første kvantitative tegn på, at vores indsats i Tingbjerg bærer frugt,« uddyber han og påpeger, at prognoserne på landsplan desværre ikke er lige så positive.
Utal af aktiviteter
Navnet Tingbjerg Changing Diabetes refererer til det internationale globale projekt ‘Cities Changing Diabetes’, som Tingbjerg-projektet blev født ud af. Men som sagt handler indsatsen i Tingbjerg ikke udelukkende om diabetes.
Det er en helhedsorienteret indsats for at fremme sundheden blandt beboerne i det, der er et af landets største almene boligområder. I Tingbjerg bor omkring 6.900 mennesker med et væld af forskellige etniske og kulturelle baggrunde.
Den Gyldne Tråd 2024
Tildeles enheder inden for det nære sundhedsvæsen – forstået som samspillet mellem kommuner, regioner og praktiserende læger – samt i relaterede institutioner og virksomheder.
Initiativet skal leve på op til følgende kriterier:
- Tværsektorielt samarbejde
- Borgerinddragelse
- En utraditionel og velfungerende organisationsform
- Nytænkning og engagement i det nære sundhedsvæsen
- Dokumenterede resultater
- Skaleringspotentiale
- Implementeringsgrad
Prisen bliver uddelt på Den Gyldne Tråd- konferencen 2. maj. Dommerkomitéen har valgt tre nominerede kandidater blandt indstillingerne.
De tre kandidater skal præsentere deres initiativ på konferencen, hvor dommerkomiteen vil have mulighed for at spørge ind og kommentere. Herefter voterer komiteen, og vinderen af Den Gyldne Tråd 2024 bliver kåret.
Tanken bag projektet er, at sundhed er betinget af gode sociale omstændigheder, og at sundheden i almene boligområder kan fremmes via koordinerede og integrerede indsatser og mange forskellige aktiviteter.
Det er f.eks. en beboerdrevet café, madlavningskurser, udelivsaktiviteter for børn og børnefamilier, urte- og grøntsagsproduktion i små haver og drivhuse, tekstil-, træ- og cykelværksteder, hønse- og biavl, praktikforløb for socialt udsatte og ikke mindst støtte til borgernes møde med sundhedsvæsenet.
I forhold til reduktionen af forekomsten af type 2-diabetes er den tætte kobling mellem sociale tiltag og diabetesspecifikke tiltag helt afgørende, mener Paul Bloch.
»Den styrker borgernes livskvalitet og fremmer deres sygdomsmestring,« siger han.
Opsporende indsats
For netop at fremme sygdomsmestringen og livskvaliteten for borgere med diabetes i området lancerede Steno Diabetes Center Copenhagen IDIT-projektet (Integreret Diabetes Intervention i Tingbjerg) under den overordnede projektparaply i 2022.
Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Center for Diabetes og Hjertesygdomme under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, Den Boligsociale Helhedsplan i Tingbjerg og Utterslevhuse og civilsamfundsorganisationen Social Sundhed.
IDIT har til formål at styrke sammenhængskraften i diabetesbehandlingen hos de borgere, der lever med diabetes og deres pårørende. Samtidig handler det også om forebyggelse og opsporing af prædiabetes og diabetestilfælde.
»Det er den mest hårde og direkte indsats på sundhedsområdet, som vi laver. Eller den mest kontante, om du vil. Og også her begynder vi at få nogle rigtigt spændende resultater, fordi vi arbejder på tværs af sociale medarbejdere og sundhedsmæssigt personale i en ligeværdig dialog med borgerne,« forklarer Paul Bloch.
Jeg får ofte skudt i skoene, når jeg fortæller om Tingbjerg, at vi har en ‘luksusudgave’ med mange ressourcer, men hvad kan det bruges til andre steder i landet?
Paul Bloch, seniorforsker, Steno Diabetes Center Copenhagen
For rent faktisk lykkes det at opspore borgere med prædiabetes.
»Det er noget, man hidtil har haft udfordringer med at gøre i Københavns Kommune. Vi ved, at der er et stort skyggetal af borgere, som går rundt i Danmark med diabetes eller er i høj risiko for at få sygdommen. Men vi går aktivt ud og finder nogle af dem og får dem ind i behandlings- og rehabiliteringsforløb,« siger Paul Bloch.
Succes at finde folk i risikozonen
Det kan lade sig gøre, fordi der med set-uppet i Tingbjerg er vokset en tillid frem mellem borgerne og projektets ansatte.
Gennem spørgeskemabaserede risikotests og måling af taljemål ved en lang række sociale arrangementer har man fundet, at 64 pct. af de borgere, der tager imod tilbuddet om at blive testet, enten er i høj risiko eller meget høj risiko for at udvikle diabetes.
Blandt de 64 pct. har 81 pct. taget imod tilbuddet om at få målt deres langtidsblodsukker, og her har det vist sig, at 19 pct. enten har prædiabetes eller reel diabetes. Af dem har 90 pct. taget imod tilbuddet om at følge et kommunalt rehabiliteringsforløb lokalt i Tingbjerg. Og at det er muligt at opspore diabetes og forankre en indsats, gør for alvor Paul Bloch glad.
»Det er en succes i sig selv, at vi kan gå ud og finde folk i risikozonen og få dem i et rehabiliteringsforløb, for det er virkelig svært i et boligområde, hvor det personlige overskud til at handle på egen sundhed kan være meget begrænset. Derfor er det her et andet kvantitativt mål, som vi faktisk er endnu mere glade for end faldet i forekomsten i diabetestilfælde, der kan være påvirket af faktorer, som vi ikke har helt styr på. For eksempel til- og fraflytning,« påpeger han.
Udbredelsesmodeller på tegnebrættet
IDIT stopper som projekt med udgangen af året, men 2.0-versionen er allerede på tegnebrættet. Det handler dels om at konsolidere indsatsen i Tingbjerg og få styr på data, men også om at udbrede IDIT-modellen.
»Vi går rigtigt meget op i udbredelse og skalering i øjeblikket. Derfor er vi ved at lave IDUB – Integreret diabetesintervention i udsatte boligområder, så det ikke kun handler om Tingbjerg, men at vi får en generisk model, som kan bruges i andre udsatte og almene boligområder,« fortæller Paul Bloch.
IDUB sætter forskellige scenarier op, hvis man vil lave en integreret diabetesintervention under forskellige forudsætninger. Hvis man ikke har et sundhedshus i boligområdet eller en fremskudt indsats fra kommunen, hvad gør man så? Eller hvis man ikke har en boligsocial helhedsplan eller lige så mange foreninger, som der er i Tingbjerg, hvad gør man så?
Skaleringsmodellen, der er ved at blive lavet, svarer på alle disse ting.
»Jeg får ofte skudt i skoene, når jeg fortæller om Tingbjerg, at vi har en ‘luksusudgave’ med mange ressourcer, men hvad kan det bruges til andre steder i landet? Derfor er der behov for at lave den slags modeller,« siger Paul Bloch.
Udbredelse på tre ben
I forbindelse med udbredelsesmodellerne arbejder Paul Bloch og hans folk med en udbredelsesstrategi, der står på tre ben.
Det første handler om kommunikation, som betyder, at holdet stiller op i alle sammenhænge og fortæller om, hvad de laver. Hvad enten det er på sociale platforme, i medierne, til konferencer eller ude i foreningerne.
»Lige så snart vi får en invitation, er vi der, og vi har været et hav af steder og fortælle om indsatsen i Tingbjerg for at skabe synlighed og dialog om, hvordan man kan arbejde med lokale udfordringer på andre og mere helhedsorienterede måder,« siger Paul Bloch.
Andet ben i udbredelsesstrategien er ekspansion, hvor andre aktører opsøges og samarbejdsrelationer udvikles inden for en rimelig geografisk distance, hvor medarbejdere kan bevæge sig relativt let frem og tilbage mellem boligområderne.
»Vi har et stærkt samarbejde med aktører i Husum, der er et naboområde til Tingbjerg, men arbejder også sammen med den boligsociale helhedsplan Amagerplanen og med tilsvarende aktører i Folehaven og Sydhavnen i København. Desuden er vi ved at opdyrke relationer og tiltag for eksempel i Slagelse. Vi vil gerne ud steder, hvor vi har fælles værdier for at samarbejde.«
Tredje ben i udbredelsesstrategien er det sværeste og kaldes technology transfer.
»Den handler om, hvordan vi kan løfte vores indsats op og placere den et helt andet sted i verden. Hvordan kan vi samarbejde med for eksempel boligområder i Bogota i Colombia eller i Lissabon i Portugal. Hvad kan vi føre videre, og hvad kan vi ikke? Og hvordan kan vi gøre det på en ligeværdig måde, så vi ikke kommer og er bedrevidende?«
»Det er vigtigt at have styr på det nære og lokale, men vi skal også kunne begå os internationalt. Det er udfordrende, men vi tager det meget seriøst, investerer mange ressourcer og går meget op i det,« understreger Paul Bloch.
Læs også om det første nominerede initiativ til Den Gyldne Tråd 2024:
»Det er første gang, jeg har oplevet, at uanset, hvilken bold man kaster, så bliver den grebet«
Det siger dommerne om Tingbjerg Changing Diabetes:
Da dommerkomitéen valgte Tingbjerg Changing Diabetes som en af de tre nominerede kandidater til Den Gyldne Tråd 2024, var der stor begejstring omkring projektet.
Det blev bl.a. kaldt spændende og nytænkende for at være med til at skabe mere lighed i sundhed for en stor gruppe borgere.
En styrke ved initiativet er, at der fokuseres så indgående og meget omfattende på borgernes hverdagsliv og de naturlige relationer, der er og kan være i et boligområde.
»Initiativet har udviklet sig til en omfattende tværsektoriel indsats, hvor parterne består af offentlige institutioner, civilsamfundsorganisationer og private virksomheder samt ikke mindst lokale aktører i og omkring Tingbjerg,«, siger Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse og konstitueret vicedirektør på Rigshospitalet, og medlem af årets dommerkomité.
Hun håber at initiativets specifikke og veldokumenterede tilgange og metoder vil vise sig at være mulige at overføre og implementere i andre udsatte boligområder nationalt og internationalt.
»Som noget ret unikt integrerer initiativet projektet sundhedsfremmende aktiviteter med de sociale og samskabende aktiviteter, så borgerne i Tingbjerg involveres og bidrager med det der er kendetegnet ved Tingbjerg – stor etnisk diversitet med mange forskellige sprog, kulturer og traditioner,« siger Helen Bernt Andersen.
Den stille sundhedskatastrofe
Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen, er enig.
Han påpeger, at Danmark står overfor det, han kalder, ‘en stille sundhedskatastrofe’ med cirka 360.000 personer med diabetes og en årlig tilgang på over 25.000 nye tilfælde af diabetes. Samtidig med at over 100.000 er udiagnosticerede.
Det er en ‘en kæmpe udfordring’, siger Claus Richter. Dels på grund af antallet af diabetesramte, dels fordi diabetes er præget af stor ulighed, og dels fordi personer med diabetes ofte falder ned i den berømte Bermuda-trekant i sundhedsvæsenet.
»Her bidrager den helhedsorienteret tilgang til sundhed, som Tingbjerg Changing Diabetes har, til både at fokusere på behandling af diabetes, men også på at forstå og handle på de sociale determinanter for sundhed. Initiativet anerkender vigtigheden af gode sociale omstændigheder for sundheden og stræber efter at styrke hverdagslivet i udsatte boligområder gennem koordinerede indsatser på tværs af sektorer,« siger Claus Richter.
Dommerkomiteen Den Gyldne Tråd 2024:
- Pia Kürstein Kjellberg, projektchef, VIVE
- Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse og sundhedsfaglig direktionskonsulent, Rigshospitalet
- Jonatan Schloss, kommunaldirektør, Egedal Kommune
- Gunver Lillevang, praktiserende læge, Roskilde
- Liselott Blixt, 1. viceborgmester (UP), formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Greve Kommune
- Claus Richter, adm. direktør, Diabetesforeningen