Danskernes tandsundhed er overordnet blevet bedre i løbet af de seneste 30 år. Det fremgår blandt andet af et KU-studie om trends ved danskernes tandsundhed mellem 1987-2017, der særligt viser en fremgang i tandsundheden hos den ældre del af befolkningen. Her er tandløsheden blandt befolkningen faldet fra 18 til 3 pct., mens den for andelen af 65-74-årige er faldet med 51 pct. Samtidig er andelen af 65-74-årige med funktionelt tandsæt steget fra 16 til 69 pct.
Der er altså mange gode nyheder i undersøgelsen, men de står desværre ikke alene. Hos yngre voksne på 25-44 år, er der sket et fald på mere end 25 pct. i antallet af årlige tandlægetjek for denne gruppe. Det oplever vi selv på klinikkerne, hvor særligt overgangen fra den kommunale tandpleje til voksentandplejen i alt for stort omfang resulterer i frafald. Vi hilser selvfølgelig initiativerne i Finansloven med gratis tandpleje for 18-21-årige velkommen. Men vi har fortsat en opgave med at forhindre, at vi ikke blot udsætter frafaldsproblematikken.
Hvis vi skal vende billedet, er det derfor oplagt at kigge på både tandlæge og tandplejeruddannelserne
Samtidig kan vi se, at tandlægesundheden halter gevaldigt blandt udsatte. Her er det kun omkring hver tredje voksen med dårlig økonomi, der går til tandlægeundersøgelse en gang om året. Og for borgere af anden etnisk baggrund end dansk er der tale blot om 24 pct.
Behov for åben drøftelse om nye tiltag
Vi har altså nogle patientgrupper, hvor der er behov for en voldsom forbedring af tandsundheden. Men hvordan når vi ud til dem, og hvilke tiltag skal vi i givet fald bringe i spil? Det er vi nødt til at have en åben drøftelse om.
Hvis vi antager, at folk på lave indkomster eller helt udenfor arbejdsmarkedet, afholdes fra deres årlige tandlægetjek på grund af økonomi, kan det være oplagt at undersøge tilskudsreglerne. I dag gives tilskud primært til behandlinger, og det skal vi naturligvis fortsætte med. Men vi bør samtidig undersøge, om tandlægetjek med fordel kan gøres tilskudsberettiget, så vi formår at forebygge i tide. Alternativet er, at vi fastholder det nuværende billede, hvor særligt udsatte fanges i en negativ spiral, som både har en dårlig indvirkning på økonomi og livskvalitet.
Mangel på tandlæger og tandplejere kan blive akut
Endeligt kommer vi ikke udenom at tale rekruttering, når vi skal tale om fremtidens tandsundhed. For som det fremgår af Sundhedsstyrelsens egne prognoser, mangler vi tandlæger. Allerede mellem 2006 og 2015 faldt antallet af beskæftigede tandlæger med næsten 10 pct. Det fald forventes at fortsætte frem mod 2030, hvor det samlede antal tandlæger forventes at falde med hele 355. En forventet stigning på mindre end det halve (165) frem mod 2040, rokker ikke ved det samlede billede; at vi står over for massiv mangel på både tandlæger og tandplejere.
Fra Dansk Tandsundhed har vi åbnet debatten, og vi håber at se både organisationer og politikere stemme konstruktivt i, så sunde munde og tænder også kommer på den politiske dagsorden
Hvis vi skal vende billedet, er det derfor oplagt at kigge på både tandlæge og tandplejeruddannelserne. Og her er der flere knapper, politikerne kan skrue på. Enten ved at øge optaget eller også ved at oprette en ny filial af uddannelsen på Syddansk Universitet, så den bliver bredt ud til yderområderne.
Det vil både sikre større en større fødekæde på tandlægeskolen i København og Århus, men også samtidig hjælpe med at udbrede uddannelsen i områder, hvor klinikkerne i forvejen har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Dog kommer vi fortsat ikke udenom at øge optaget på både tandlæge og tandplejerstudiet, så flere kvalificerede kandidater får mulighed søge denne vej.
Der er således rigeligt at tage fat på, hvis vi skal sikre danskerne en ordentlig tandsundhed. Fra Dansk Tandsundhed har vi åbnet debatten, og vi håber at se både organisationer og politikere stemme konstruktivt i, så sunde munde og tænder også kommer på den politiske dagsorden.
