Mandag i sidste uge præsenterede regeringen sit seneste udspil ‘Danmark kan mere III’, der bl.a. har til formål at reducere bureaukratiet og implementere en række nye tiltag, som skal højne kvaliteten på velfærdsuddannelserne. Formålet er at håndtere de demografiske ændringer, der i øjeblikket sætter sit præg på det danske velfærdssamfund, hvor der bliver flere ældre og færre medarbejdere til sikre pleje og behandling af den voksende gruppe.
I Dansk Tandsundhed mærker vi de demografiske ændringer på nærmeste hold, og hvordan der bliver stadigt færre tandlæger og tandplejere til at kunne behandle den voksende gruppe af ældre, som ganske vist har en bedre tandsundhed end tidligere generationer, men stadig har behov for flere komplicerede behandlinger, idet de lever længere.
Overordnet hilser vi derfor regeringens tanker om højere kvalitet i uddannelserne velkommen. Dog ser vi hellere, at fokus fjernes fra helt nye uddannelsesspor og i stedet erstattes af en række simple initiativer til at løse behandlerkrisen, som forhåbentlig kan inspirere det øvrige velfærdsområde.
Lad mig fremhæve de væsentligste nedenfor.
Øget optag er det bedste sted at begynde
I en tid, hvor behandlermanglen er markant, er det paradoksalt, at adskillige kvalificerede studerende bremses af begrænsninger i optaget på tandlæge- og tandplejerstudierne. På tandlægestudierne i København og Aarhus optages ca. 10 pct af ansøgerne, mens der på tandplejerstudierne blot blev optaget 81 af 437 ansøgere på Aarhus Universitet og 78 af 634 ansøgere i København. Adgangskvotienten for optag var henholdsvis 8,8 (Aarhus) og 9,1 (København).
Helt konkret ser vi meget gerne, at det bliver muligt at lade de kliniske dele af uddannelserne foregå ude på klinikkerne
Derfor vil den gode og simple vej til flere behandlere være at øge optaget markant på både tandlæge- og tandplejerstudierne.
Det første skridt blev taget med udmøntningen af udflytningsaftalen, hvor pengene til oprettelsen af en ny tandlægeuddannelse i Hjørring er blevet kanaliseret over i de eksisterende uddannelser i København og Aarhus. Det bør snarest følges op af en markant forøgelse af optaget på tandplejerstudierne, så fremtidens motiverede behandlere ikke risikerer at gå forgæves allerede i uddannelsesfasen.
Lad store klinikker skabe brohovedet mellem uddannelse og job
Regeringens egne tal viser, at der er store udfordringer for studerende i overgangen til fuldtidsarbejde, hvor 42 pct. finder overgangen svær. Derfor præsenterer regeringen i udspillet en række nye uddannelsestiltag i form af en ny erhvervskandidat, en 1-årig kandidatuddannelse på 75 ECTS-point og en 2-årig specialiseret kandidatuddannelse.
Fra Dansk Tandsundheds side finder vi det meget positivt, at regeringen vil tænke ud af de normale eksisterende rammer i forsøget på at skabe et bedre brohoved mellem uddannelse og arbejdsmarked.
Vi mener dog ikke, at der er behov for at skabe helt nye uddannelser. I stedet kan de eksisterende rammer for uddannelserne med fordel ændres, for at skabe bedre sammenhæng mellem tandlæge- og tandplejeruddannelserne og de klinikker, der skal tage imod de nyuddannede behandlere.
Helt konkret ser vi meget gerne, at det bliver muligt at lade de kliniske dele af uddannelserne foregå ude på klinikkerne. Dette kunne være på certificerede klinikker uden for uddannelsesbyerne, hvilket også vil kunne bidrage til at imødekomme manglen på behandlere i yderområder. De certificerede klinikker skal selvfølgelig være store, faglige fællesskaber, så de studerende møder en bred vifte af specialister under uddannelsesforløbet.
Der er altså mulighed for at løse behandlermanglen gennem målrettede uddannelsestiltag. Derfor opfordrer vi regeringen, uddannelsesinstitutionerne og den tandplejefaglige branche til at gå i fælles dialog om at sikre fremtidens løsninger, som ikke behøver at være drakoniske, men blot kan findes gennem en kombination af øget optag og innovative samarbejder mellem uddannelsesinstitutionerne og de enkelte klinikker.
