På trods af mangel på behandlere i yderområder og en stadig større interesse for at blive tandplejer, blev årets optagelsestal på tandplejerstudierne i København og Aarhus en kedelig genudsendelse. 

Således blev der blot optaget 89 af 542 ansøgere på Aarhus Universitet, mens tallet for 2024 på KU lå på 78 af 735 ansøgere, hvilket ellers er en stigning i antallet af ansøgere. Adgangskvotienten for optag var henholdsvis 9,3 (Århus) og 9,2 (København). 

Vi står dermed fortsat med en situation, hvor der er en markant interesse for at blive tandplejer. Det er utroligt positivt og et udtryk for, at det er lykkedes for den tandplejefaglige branche at holde sig relevant blandt de nyere generationer.  

Så meget desto mere er det uforståeligt, at vi ikke udnytter momentum og øger optaget. Også i den tandplejefaglige branche er der nemlig massiv mangel på behandlere, og vi risikerer derfor at forspilde en stor chance, hvilket vil få betydelige konsekvenser for tandsundheden i Danmark. 

Forebyggende tandpleje skal give samfundsøkonomisk gevinst

De demografiske ændringer kan mærkes i sundhedsvæsenet, og det gælder selvfølgelig også på det tandplejefaglige område. Flere ældre vil få behov for mere komplicerede behandlinger, og politikere og sundhedsfaglige eksperter har i øjeblikket hovedbrud over, hvordan vi får sikret effektive forebyggelsestiltag. Læg dertil, at også det tandplejefaglige område, udfordres af manglen på behandlere i yderområderne, hvor der typisk er en højere koncentration af ældre og patienter med kroniske sygdomme. 

Netop på dette område kan tandpleje være et særdeles vigtigt værktøj til både at forebygge, men også at holde sygdomme som leddegigt, hjerte-kar-sygdomme og diabetes nede. Dette gælder særligt for patienter, som er ramt af parodontitis, som kan forværre de nævnte sygdomme yderligere. Parodontitis er en betændelsestilstand i tandkødet, som godt 40 pct. af danskerne rammes af og som kræver jævnlig rensning af tænderne, hvilket typisk vil blive udført af en tandplejer. 

Derfor håber vi fra Dansk Tandsundheds side, at tandplejen vil komme højere på dagsordenen i forhold til særligt de udsatte patienter, som kommunerne får flere og flere af. Men det kræver, at det prioriteres fra Christiansborg, så kommunerne ikke står alene med opgaven eller finansieringen.  

Åbent vindue for forbedringer

I efteråret 2024 skal der i Folketinget drøftes nye rammer for voksetandplejen med input fra en samlet tandplejefaglig branche. Her ønsker vi fra Dansk Tandsundheds side, en indsats, der går på to ben: 

En indsats, hvor vi sanerer tilskuddene så multisyge, udsatte og patienter med kroniske sygdomme får bedre adgang til forebyggende tandpleje. 

Men skal vi sikre bedre forebyggelse, spiller kapacitet selvfølgelig også en rolle. Derfor er andet led, at vi skal have flere behandlere. I 2022 blev der afsat penge til at optage 120 flere bachelorstuderende på Københavns Universitet og Aarhus Universitet i perioden 2023-2026. En god start, som helt logisk bør følges op af øget optag på tandplejerstudierne.  Enten ved at øge optaget på de eksisterende studier eller ved at åbne en ny tandplejeruddannelse i Odense på SDU og/eller ændre i uddannelsen, så dele af den kliniske undervisning vil foregå på certificerede uddannelsesklinikker, som vi fra branchens side stiller til rådighed. 

Med andre ord er der løsninger, hvis vi tør tænke nyt og høste den samfundsøkonomiske gevinst, der vil være ved at give forebyggende tandpleje en mere central rolle i fremtidens sundhedsvæsen og kommunale forebyggelsesindsats.