Det står lysende klart for alle, at vi skal have en målrettet satsning på nye teknologiske løsninger, der frigør velfærdsmedarbejderne, mener direktør Christian Boel fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.Foto: Aarhus Kommune

Bæredygtig velfærd går gennem teknologien I juni er Aarhus Kommune sammen med Region Midtjylland værter ved en stor international konference under temaet Where Care Meets Tech. Konferencen er en optakt til det danske formandskab for EU og har fokus på, hvordan vi i højere grad kobler velfærdsteknologi og relationel velfærd.

»You better start swimming or sink like a stone, for the times they are a changing.«

Strofen fra den gamle sang af Bob Dylan er på mange måder – desværre – et rammende afsæt for det, der lige nu sker i verden. Og med lidt god vilje tillader jeg mig også, at bruge den som afsæt for det, der sker lige nu på velfærds- og sundhedsområdet i kommunerne, hvor der er færre kommer til at tage sig af flere.

Senest har Ældreminister Mette Kierkegaard (M) gjort opmærksom på, at vi får brug for 88.000 flere offentligt ansatte frem mod 2030. Og det står lysende klart for alle, at vi skal have en målrettet satsning på nye teknologiske løsninger, der frigør velfærdsmedarbejderne, så de undgår nedslidning og ikke mindst får frihed til at fokusere på kerneopgaverne.

Hvordan realiserer vi det fulde potentiale

Udover den massive rekrutteringsudfordring som rammer hele Europa, står vi også over for udfordringer, som kræver innovative løsninger, understøtter nytænkning og bidrager til en stærkere social samhørighed i alle dele af samfundet.

Tag f.eks. AI-teknologien, som kører af sted med vild hastighed i andre regimer, mens vi i kommunerne afventer vejledninger på, hvad vi kan og må bruge teknologien til

Det er vi blandt andet optaget af, når vi sammen med Region Midtjylland samler nogle af Europa og USA’s skarpeste hoveder inden for ældrepleje,  social omsorg og velfærdsteknologi for at udforske, hvordan vi hver især kan inspirere hinanden til et skabe værdige løsninger for borgerne til et mere retfærdigt og inkluderende Europa.

Med et vigtigt og omfattende program for konferencen har vi skabt en unik platform for vidensdeling på både sundheds, ældre- og socialområdet, hvor ét af konferencens hovedtemaer bliver: Hvordan kan vi ved hjælp af datadrevne indsigter og innovative velfærdsteknologier skræddersy støtte, så den tilpasses til borgernes individuelle behov, forbedrer trivsel og fremmer autonomi.

På konferencen får vi inspiration fra mere end 30 forskellige projekter fra hele Europa. Det er alt fra datadrevet opsporing af ensomhed blandt ældre (Spanien), til integration af skræddersyede individuelle løsninger i plejen af ældre mennesker gennem brobygning mellem relationel pleje og teknologi og til vores egen Helle Øbo, direktør for AskovFonden, som bl.a. har udviklet appen Relationsmåling, designet til at monitorere og understøtte kvaliteten af interaktioner mellem professionelle og borgere.

Samtidig får vi anledning til at vise de cirka 700 deltagere fra Europa, Australien og USA, hvad vi kan, når det gælder relationel velfærd, samarbejde med civilsamfundet og velfærdsteknologi i Danmark: Gennem studiebesøg og samarbejdet med civilsamfundet – bl.a. via vores senior-til-senior initiativ, hvor vi sammen med Ældre Sagen i Aarhus sikrer, at ældre får hjælp til at bruge velfærdsteknologiske hjælpemidler gennem et frivilligkorps, som vejleder og støtter ældre i at anvende hjælpemidler – og sidst men ikke mindst – gennem vores workshop på selve konferencen med Aarhus Kommunes anbefalinger til at indfri det fulde potentiale i de teknologiske hjælpemidler.

Legacy – at udfordre de strukturelle rammer

Ud over at dele viden og erfaringer med vores europæiske kolleger er det vores ambition, at vi kan løfte udbyttet af konferencen tilbage til nationalt niveau og med inspiration fra andre lande udfordre de strukturelle rammer, som lige nu skaber barrierer for den fulde anvendelse af den teknologi, vi har til rådighed. Tag f.eks. AI-teknologien, som kører af sted med vild hastighed i andre regimer, mens vi i kommunerne afventer vejledninger på, hvad vi kan og må bruge teknologien til.

Så kan jeg kan kun opfordre: Kom og vær med til at sætte jeres præg på udviklingen af velfærdsteknologien i Danmark. Konferencen Transforming Sicial Services afholdes i partnerskab mellem European Social Network (ESN), Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Social- og Boligministeriet og Ældreministeriet samt VisitAarhus.

Man kan læse mere om konferencen og tilmelde sig på ESSC’s hjemmeside.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.