Arbejdet med at færdiggøre stregerne for fremtidens sundhedsvæsen er i fuld gang i disse uger. Målet med sundhedsreformen er at sikre borgere og patienter i Danmark et bedre, mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen. Det er ambitioner, vi i Aarhus kun kan bakke op om. 

De første lovudkast i rækken af mange er nu sendt i høring, og når vi dykker ned i lovforslaget om den nye forvaltningsstruktur, er vi meget optagede af, hvordan vi kan forme og udvikle samarbejdet i de kommende sundhedsråd.  

I Sundhedsråd Aarhus får tre af vores byrådspolitikere plads i maskinrummet i rådet – samtidig med, at de også får mulighed for at bringe vores virkelighed med ind til bordet. Det bliver en central nøgle til at skabe et forpligtende tværsektorielt samarbejde. 

Vi skal ikke have nye stole, vi kan tabe borgerne imellem 

I Aarhus har vi en lang tradition for at samarbejde omkring de borgere, som har det største behov for hjælp fra vores dygtige fagfolk. Vi har i Aarhusklyngen flere eksempler herpå, blandt andet vores tætte samarbejde med Afdelingen for Ældresygdomme og almen praksis. 

Ved at have tæt dialog og faste arbejdsgange har vi mulighed for at starte behandling i eget hjem, så vi kan skabe ro og tryghed omkring de mest sårbare borgere. Dette uden at gå på kompromis med det lægefaglige behandlingsansvar. 

Vi har også i et samarbejde mellem Afdelingen for Lungesygdomme og Aarhus Kommune etableret et fælles udkørende lungeteam, som er med til at skabe tryghed for borgerne – og samtidig forebygge indlæggelser.  

Vi skal skabe forudsætningerne for, at de to reformer går i takt og ikke trækker i hver sin retning. 

Christian Boel, direktør, Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune

Den tradition håber jeg, at vi kan bygge videre på med det nye sundhedsråd. Vi skal – for at bruge et populært reform-udtryk – sikre det fælles populationsansvar, og blive ved med at være nysgerrige på, hvordan vi kan skabe gode overgange for borgerne, også når regionen får et større ansvar for det nære sundhedsvæsen.  

Og her kommer initiativretten for de kommunale pladser i sundhedsrådet i spil. For mig at se, kan kommunalpolitikerne bringe nogle andre perspektiver ind i sundhedsrådene, fordi de med deres kommunale kasket er tættere på det levede liv hos aarhusianerne. Jeg håber, at de med det blik kan inspirere og til tider udfordre patientperspektivet, så vi som samlet sundhedsvæsen får skabt bedre løsninger for borgerne. 

Vi er i kommunerne allerede i gang med den spændende, men svære opgave at implementere ældrereformen. Her er øvelsen at tage endnu mere udgangspunkt i den enkelte borgers behov og samtidig skabe bedre kontinuitet i borgerforløbet. Vi skal skabe forudsætningerne for, at de to reformer går i takt og ikke trækker i hver sin retning.  

Sekretariatsbetjeningen er nøglen 

Som supplement til kommunalpolitikernes initiativret i sundhedsrådene, har vi naturligvis også kigget på, hvad lovudkastet siger om sekretariatsbetjeningen af de kommende råd. 

Vi havde naturligvis håbet, at den kommunale forvaltning kunne få tildelt en mere eksplicit rolle i betjeningen af sundhedsrådene – også via delt sekretariatsbetjening, da vi ser dette som en forudsætning for at kunne løfte det fælles populationsansvar. Det har vi gode erfaringer med fra klyngerne, hvor vi har en årelang tradition for dette. 

I Aarhus oplever vi det som enormt givende, at vi i fællesskab mellem forvaltningerne og i samarbejde med hospitalet, civilsamfund, erhvervsliv og de praktiserende læger sikrer fagligt kvalificerede beslutningsoplæg til politikerne. 

Jeg håber, at der kan findes en samarbejdsmodel, som på den ene side anerkender, at det formelle ansvar for sekretariatsbetjeningen påhviler regionen, da sundhedsrådene er et stående udvalg under regionsrådet, men på den anden side kobler sig på og videreudvikler de stærke lokale samarbejdsstrukturer, vi finder mange steder i landet.