Vi står som samfund over for en stor udfordring: Hvordan sikrer vi større lighed i sundhed? Svaret ligger i at skabe sunde muligheder lokalt, og her kan foreningslivet være nøglen, så flere, især i socialt udsatte områder, får mulighed for at indgå i sunde fællesskaber. Én vej dertil er via en målrettet foreningsudvikling, der løfter frivilligkompetencen og skaber nye samarbejder med lokale aktører, hvilket bidrager til et varigt, robust lokalsamfund.
Som kommune og idrætsorganisation har vi stort fokus på at skabe robuste lokalområder. I samarbejde har vi i DGI og Aarhus Kommune blandt andet ansat foreningsudviklere lokalt i idrætsforeninger, og nu ser vi, at den indsats bærer frugt.
En nylig evaluering af foreningsudviklerne viser nemlig, at når vi investerer i foreningslivet i udvalgte områder, ser vi tydelige resultater i form af øget medlemsdeltagelse og anvendelse af fritidspas.
Hvis vi vil have endnu flere børn og unge ind i foreningslivet, er et tæt samarbejde mellem skoler og foreninger afgørende
Foreningsudviklere er nøglepersoner, der støtter det lokale, frivillige drive og arbejder for at øge foreningsdeltagelsen og skabe flere sunde fællesskaber. De fungerer som bindeled mellem foreninger, skoler, boligforeninger og andre lokale aktører, og de er afgørende for at initiere og forankre nye aktiviteter.
I områder som Gellerup/Toveshøj og Frydenlund har foreningsudviklerne allerede skabt markante resultater. Deres indsats har ført til en tydelig stigning i anvendelsen af fritidspas og flere medlemmer i de lokale foreninger. For eksempel er medlemstallet i Frydenlund steget med 9 pct. siden 2021, og anvendelsen af fritidspas er steget fra 34 pct. til 50 pct. fra 2021 til 2023.
Foreningsudvikling sikrer fællesskaber i udsatte områder
Særligt i socialt udsatte områder er der færre foreningstilbud og lavere idrætsdeltagelse. Det er derfor afgørende, at vi investerer i foreningsudvikling for at skabe grobund for nye aktiviteter og styrke samarbejdet med lokale aktører. En foreningsudvikler fungerer som bindeled mellem aktører som skoler, boligforeninger og NGO’er, hvilket har skabt mange nye fælles aktiviteter.
Den tidlige indsats er essentiel. Hvis vi vil have endnu flere børn og unge ind i foreningslivet, er et tæt samarbejde mellem skoler og foreninger afgørende. Foreningsudviklerne i Aarhus har allerede bevist deres værd ved at skabe nye tilbud, der engagerer børn og unge, og der er registreret en stigning i medlemmer under 18 år i flere områder.
Nu står vi ved en skillevej. Vi kan godt blive ved med at fokusere alene på sygdomsindikatorerne i samfundet. Eller vi kan også lade en kommende forebyggelses- og kvalitetsplan på sundhedsområdet fokusere på det raske og forebyggende for eksempel i form af foreningsdeltagelse, og hvor mange der trives i deres robuste lokalsamfund og et stærkt foreningsliv. Hvis vi vil sikre, at alle børn og unge, uanset baggrund, får muligheden for at blive en del af et sundt fællesskab, skal vi fortsætte med at investere i foreningsudvikling. Det er en investering i fremtidens samfund.
