Som leder i ældreplejen, glæder jeg mig over at ældreloven er landet. Den sætter fokus på det, borgerne har bedt om, og medarbejderne har efterspurgt. Nemlig muligheden for, at borgerne og medarbejderne i fællesskab kan snakke om, ‘hvad der skal ske i dag’, og ‘hvordan skal vi tilrettelægge hjælpen, så du kan leve det liv, du altid har levet, trods din funktionsnedsættelse’. 

Den mulighed glæder jeg mig til at udfolde sammen med borgere, medarbejdere og ledere. 

Nu har vi muligheden for at tilrettelægge hjælpen efter borgernes livsforløb og livshistorie

Det bliver ikke nemt, men det er en god faglig udfordring, som jeg glæder mig til at arbejde med. For det er svært at træde ind i et menneskes liv, et menneske der har levet sit liv selvstændigt i 80 år, med rutiner og en livshistorie, vi ikke kender, men skal lære at kende. Medarbejderne kan ikke erstatte livsledsagere og familierelationer, men med ældreloven kommer vi tættere på at løfte kvaliteten af ældreplejen.

Hjælp efter aftale

Nu skal vi nemlig arbejde med 1-5 plejeforløb pr. borger, hvor vi har mulighed for at tilrettelægge dem efter det behov og ønske, der er hos borgeren. Det er klart, man ikke bare kan stoppe den røde hjemmeplejebil på gaden og bede om hjælp hver onsdag – man skal igennem visitationen i kommunen. Men herefter kan hjælpen, og måden hjælpen udføres på, aftales med den medarbejder der er hos borgeren. 

Det er nyt og det er godt, for nu har vi muligheden for at tilrettelægge hjælpen efter borgernes livsforløb og livshistorie – samtidig med, at vi kan ændre den efter behov, ønsker og livssituation. Det forventer jeg mig meget af, det bliver svært, men vi skal nok klare den.

Men det er også her, jeg venter i spænding! På nuværende tidspunkt arbejder vi med sundhedsloven, serviceloven og nu også ældreloven. Det er selvfølgelig en lov mere end vi plejer, men det skal nok gå, udfordringen ligger et andet sted. 

Hvad kigger Ankestyrelsen efter?

Når visitationen laver en afgørelse, så er den vurderet ud fra en konkret individuel vurdering, hvor borgerne ved, hvad de får hjælp til. Men kan vi leve op til det i den nye ældrelov, hvor hjælpen tilrettelægges i samarbejde med borgerne? 

Hvordan vil Ankestyrelsen forholde sig til det? For afgørelsen om hvilken hjælp, der skal leveres, bliver til under forvaltningsloven, og den er ikke ændret.

Jeg håber, at Ankestyrelsen kigger på tildelingen af hjælp med nye øjne, for gør den ikke det, betyder det, at medarbejderne skal bruge endnu mere tid på at beskrive, hvordan hjælpen leveres, hvorfor den hjælp leveres, og i hvilket omfang den leveres – det var ikke det der var meningen med ældreloven.

Jeg venter i spænding og krydser fingre.