Udfordringerne i ældreplejen er til at få øje på. Frem mod 2030 forventes der således 160.000 flere ældre +80-årige, 30 pct. af vores medarbejdere er seniorer (55 år og derover), der er stort frafald på SOSU-uddannelserne, generelt højt sygefravær i  ældreplejen og mange af vores medarbejdere er ansat på deltid …

2022 har budt på masser af skønne udfordringer og muligheder. Således blev jeg i begyndelsen af året udpeget til at sidde med omkring bordet i det rådgivende panel til regeringens ældrelov.

Det var en utrolig spændende proces at være deltager i, som medførte et 37 siders idékatalog fyldt med tanker og ideer omkring ændrede arbejdsgange og tiltag, som understøtter mindre bureaukrati og mere nærvær og omsorg for vores ældre. En af anbefalingerne lød, at pårørende skal inddrages i plejen og omsorgen for den ældre. Der er tale om en kommunal ‘skal-opgave’.

Hos os har vi netop haft fokus på at styrke samarbejdet med pårørende for at imødekomme   nogle af de mange udfordringer i ældreplejen. Og det har været en fantastisk rejse.

Inden vi søsatte pårørende-projektet oplevede vi af og til medarbejdere, der ‘forsvandt’ fra gangen, når pårørende kom på besøg, og medarbejdere kunne opleve pårørende som besværlige og krævende. Det var en ond spiral. Pårørendes frustrationer blev større, og når den endelig slap ud, var det desværre ofte ikke særlig konstruktivt eller ordentligt, hvilket igen medførte til dårlig trivsel hos medarbejderne og enkelte sygemeldinger grundet det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdet med de pårørende blev indledt i 2019, hvor jeg fik uddannet 10 ambassadører på hvert af mine plejecentre (Dragsbækcentret i Thisted og Klitrosen i Klitmøller). Undervisningen stod Videnscenter for Værdig Ældrepleje for, og deres dygtige formidlere kom ud lokalt på centrene.

Det var intet mindre end fantastiske forløb, som efterfølgende pludselig blev meget brugbare, da Danmark som bekendt blev lukket ned første gang i foråret 2020 grundet coronavirus. På den måde blev vores nye viden og redskaber virkelig tryktestet, fordi de pårørende i en længere periode ikke måtte komme indenfor, og vi var derfor dybt afhængige af, at pårørende havde tillid til os.

Slut med »undskyld, jeg lægger mig fladt ned-møder«

Jeg valgte tilbage i 2019 at sætte fokus på samarbejdet med pårørende, fordi vi helt bestemt kunne forbedre vores indsats. Jeg havde forud for tiltaget afholdt rigtig mange »undskyld, jeg lægger mig fladt ned-møder« med pårørende og sagt undskyld. Noget måtte gøres for at lave en mere systematisk tilgang, så pårørende føler sig set, hørt og forstået, når deres kære flytter ind på mine plejecentre.

Personalet skulle have redskaber til at kommunikere med pårørende, også når de var i krise, som tilfældet i mange situationer er, når deres kære er på plejecenter.

I begyndelsen var der ofte medarbejdere der sagde til mig: Hvordan vil du have, vi skal få tid til at tale med de pårørende og drage omsorg for dem? Min påstand har altid været, at vi ikke har tid til at lade være.

Vi skulle arbejde med en mere individuel tilgang også overfor pårørende for at kunne lykkedes. Vigtigst var helt klart, at vi blev i stand til at foretage et bevidst perspektivskifte og bevæge os over i de pårørendes sko.

Ret hurtigt blev vores erfaring, at de pårørendes sko ofte ”klemmer”. De pårørende er pressede og tyndslidte, og måske har deres kære igennem lang tid været i systemet. Samtidig er mange af de pårørende selv syge og har brug for at blive aflastet, og at vi drager omsorg for dem.

I begyndelsen var der ofte medarbejdere der sagde til mig: Hvordan vil du have, vi skal få tid til at tale med de pårørende og drage omsorg for dem? Min påstand har altid været, at vi ikke har tid til at lade være. Den tid vi bruger proaktivt på forkant, er tjent ind på bagkanten, og det lader til at min tese holder stik!

Vi har siden slutningen af 2019 ikke modtaget klager fra pårørende, men formået at have dialogen løbende og tillige kontinuerligt forventningsafstemt.

Det er utrolig så stor betydning et ‘VELKOMMEN’ har, når pårørende kommer på besøg, og man skal ikke underkende værdien af en kop kaffe og et øjebliks hyggesnak. Jeg oplever så ofte, hvordan denne omsorg kommer trefoldigt tilbage, når pårørende drager omsorg for andre end deres egne kære i huset. At de pårørende stopper op og drager omsorg for mine medarbejdere, er lige så uvurderligt.

Dialog om samarbejdet

Forventningsafstemning var et andet ord vi brugte meget tid på at omdanne til praksis i forløbet. Vi har nu en helt fast procedure ved indflytning, hvor de pårørende og ofte deres kære kommer på for-besøg forud for indflytning. Her er det altid en teamleder eller mig, der viser rundt. Under dette besøg får vi en ganske god fornemmelse for, hvad de pårørendes forventninger er og tillige en fornemmelse af kommende beboers behov.

Vi tilstræber efterfølgende at lave det rette match i forhold til kontaktperson, så denne både fagligt og personligt matcher bedst muligt. Tillige får teamleder og jeg afdækket, hvad pårørende har brug for hjælp og støtte til frem mod indflytningen, og hvordan vores kommunikation skal være. Er det telefonisk, via SMS eller mail, og er der konkrete opgaver, vi kan være behjælpelig med omkring indflytningen osv.

Oplevelsen af tilgængelighed for pårørende har gjort en mærkbar forskel i vores samarbejde og også optimeret medarbejdernes arbejdsmiljø

Når beboeren er flyttet ind afholder teamleder, kontaktperson og sygeplejerske indenfor de første ca. 3-4 uger en velkomstsamtale, hvor alle praktiske ting og gensidige forventninger bliver gennemgået.

Vi er så heldige, at have plejehjemslæger tilknyttet, og de deltager ofte også i opstartssamtalen, hvor aktuel sygdomssituation og medicin gennemgås. Ofte drøftes også ønsker for den sidste tid, så vi sikre, at beboernes ønsker herfor tilgodeses. Plejehjemslægerne gør en stor forskel i at skabe tryghed for såvel beboerne samt deres pårørende, ligesom de i den grad er med til at løfte det faglige niveau hos plejepersonalet.

Når beboeren har boet hos os i cirka 10-12 uger, inviterer teamleder eller jeg pårørende (og beboer) til en snak igen, hvor vi udfylder et pårørendehjul, der er et slags spørgeskema rettet til pårørende, som er udviklet i projektet med Videnscenter for Værdig Ældrepleje. Spørgeskemaet omhandler den pårørendes oplevelse af værdighed omkring indflytningen til nu. Resultatet af dette bruges fremtidigt i vores samarbejde

Når de første tre måneder er gået, og pårørendehjulet er udfyldt, aftaler vi individuelt med pårørende, hvordan vores fortsatte samarbejde og dialog skal være. Nogle har fortsat brug for fastlagte møder, mens langt de fleste nu er trygge og klar til blot at henvende sig, når de møder udfordringer eller har spørgsmål.

Bedre trivsel

Vores kontakt med pårørende sker også skriftligt. Vi har i alle lejligheder dialogbøger liggende, som pårørende/medarbejdere kan skrive små beskeder til hinanden i. Det kan være praktiske ting som: »der mangler shampoo« eller »mor skal til frisør, næste gang frisøren er i huset«. Beskeder eller spørgsmål, der kræver hurtigt svar på, rettes direkte til teamleder eller mig. På den måde risikerer vi ikke, at svar trækker ud på spørgsmål, som er vigtige for pårørende at få svar på.

Ligeledes har vi siden coronavirussens indtog ugentligt sendt et nyhedsbrev med en masse billeder til pårørende med løst og fast fra ugen, der er gået, samt nyt om personalesituationen, arrangementer og tilsyn. Nyhedsbrevet er meget populært hos de pårørende, ikke mindst hos dem, hvor pårørende bor i København eller Italien og ikke så tit kommer fysisk på besøg.

Oplevelsen af tilgængelighed for pårørende har gjort en mærkbar forskel i vores samarbejde og også optimeret medarbejdernes arbejdsmiljø.

Gevinsten ved vores indsats har klart medført trygge og tilfredse pårørende, mere glade beboere (fordi deres pårørende også trives), glade medarbejdere med lavt sygefravær som trives og bruger deres tid på kerneopgaven i stedet for ‘brok’.

At trivslen generelt er høj, giver også point i forhold til bedre at kunne rekruttere og fastholde samt skabe et godt og lærende miljø for vores mange elever – guldet – som er altafgørende for, at vi også i fremtiden kan levere en værdig ældrepleje.

Pårørendeindsatsen har medvirket til at skabe en kultur hos os, hvor vi ser hinanden som lidt af en stor familie (på godt og ondt). Den nærhed og samhørighed er GULD. Når medarbejderne trives og blomstrer, kommer det I DEN GRAD beboerne og de pårørende til gode. Det medfører gode historier og positiv omtale, hvilket er helt afgørende både for nutiden og fremtiden.

Læs også:

Fra revisorassistent til SOSU-elev: Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv

Dekan: Tænk vores dimittender ind i udviklingen af det nære sundhedsvæsen