Jeg kunne i Kommunal Sundhed den 26. marts læse, hvordan fagligt selskab for kommunale sygeplejersker, mente at man ulejliger lægen med banaliteter, samtidig med at formanden ønskede accept til at udføre målinger uden lægeordination.
Jeg er fuldstændig enig i, at man i kommunalt regi bruger unødige ressourcer på lægekontakter, når man selv kan starte en udredning og konsultere lægen, når man har samlet alle relevante informationer.
Til gengæld læser jeg det også som et ønske om generelle rammeordinationer på de seks nævnte ting: Blodsukker, CRP(infektionstal), HgB (blodprocent), vurdering af laxantia (afføringsmiddel), engangskaterisation (ved manglende blæretømning) og smertebehandling med Paracetemol
Det modsætter Anders Beich, formand i Dansk Selskab for Almen Medicin sig, og det forstår jeg godt. Han mener, at der burde være lokale aftaler og rammeordinationer.
Jeg sparker bolden ind i debatten, og ønsker at fremhæve at vi om 18 måneder er knap 50 APN-sygeplejersker, der bliver uddannet i at foretage disse vurderinger som Anders Beich ønsker. Lige nu knokler vi for at tilegne os avanceret sygeplejefaglig viden til at kunne foretage helhedsvurdering af borgerne, herunder klinisk udredning. Vi uddanner os til at kunne forholde os til patofysiologiske og polyfarmaceutiske problemstillinger og samtidig demonstrere omfattende viden om multisygdom.
Jeg er egentlig ked af at modsige gode kollegaer og gode tanker, men jeg mener også, at man skal arbejde inden for de rammer, man kan stilles til ansvar for og generelt har faglig kompetence til og viden om.
Det vil derfor ikke fungere, at alle hjemmesygeplejersker har sidestillede kompetencer. Til gengæld kan man opfordre Anders Beich og hans kollegaer til at løsne grebet og videregive ordinationsret på simple undersøgelser og præparater til de kommende APN-sygeplejersker, der vil have den nødvendige viden og det relevante overblik, til at kunne handle bedst for borgeren.
Læs også: Kommunale sygeplejerskers formand: Vi ulejliger lægen med banaliteter
Jeg har stor respekt for din uddannelse og venter spændt på, at de første APN sygeplejersker lander i kommunerne.
Jeg er også helt enig i, at kommende APN sygeplejersker skal tildeles ordinationsret indenfor en defineret ramme og også retten til at stille visse diagnoser.
Der er brug for, at den evidensbaserede praksis får bedre vilkår og fodfæste i primær sektor og det vil efter min opfattelse i høj grad være en del af APN sygeplejerskens virksomhedsområde at bidrage til det.
Jeg opfatter også Inge Jekes indlæg, som et vigtigt indspark til den debat og ikke mindst ift. at der er behov for, at anerkende de kompetencer, som allerede findes hos sygeplejersker.
Jeg er enig i, at ikke alle hjemmesygeplejersker frit skal kunne tage beslutning om måling af diverse bl.pr. Dog foregår den beslutning allerede idag i mange Akutteams i kommunerne i forbindelse med helhedsvurdering og klinisk udredning af borgeren og anerkendes og bruges i høj grad af mange praktiserende læger.
Så, jeg synes det er ærgerligt, at du underkender faglighed og beslutningsdygtighed hos hjemmesygeplejersker og mener, at det ikke vil fungere med sidestillede kompetencer, fx. i forbindelse med vurdering af behov for måling af Bl.s. og RIK…..? Det ansvar tror jeg de fleste hjemmesygeplejersker gerne påtager sig.
Jeg er af den opfattelse, at sygeplejersker i kommunerne i høj grad arbejder ansvarligt og har faglig kompetence bag de beslutninger der tages.
Desuden vil sygeplejersker ansat på plejecentre, Midlertidige pladser ol. i min optik være i stand til på et fagligt funderet grundlag at ordinere paracetamol samt laxantia til kendte beboere; måske kan du som APN sygeplejerske undervise og sikre den faglige standard og uddelegere det ansvar til dine kolleger i fremtiden?
Du vil som kommende APN sygeplejerske ikke blive arbejdsløs, hvis ovenstående blev en realitet. Det ville derimod lette og smidiggøre arbejdsgange og frigøre ressourcer i den kommunale sektor.
Og hjemmesygeplejerskerne er jo dine nærmeste samarbejdspartnere fremadrettet.