Den politiske aftale om sundhedsreform 2024 er nu på plads. En aftale, som også markerer begyndelsen på arbejdet med en egentlig folkesundhedslov – altså en lov, som har til formål at forpligte sektorer på tværs og civilsamfundet, i at arbejde systematisk med at skabe sundhed for alle.
Behovet har været der længe, og nu er der tid til at få noget ned på papir, så vi der allerede arbejder med forebyggelse, rehabilitering og folkesundhed kan tilpasse, bygge ovenpå eller måske dreje mere til siden i forsøget på at skabe folkesundhed for alle.
Men hvem har bolden, og hvordan forpligter vi hinanden til at løbe med den bold? Og hvor konkret har vi brug for at lovgivningen skal være, hvis vi sammen skal sætte massivt ind på området?
Det er nu, vi sammen skal træde i karakter
Det ser på mange måder lovende ud. Nu skal vi til at samle al vores viden og erfaring på området, og koge den ned til en konkret lov, som vil være ledestjernen for danskernes folkesundhed.
Men lad os lige stoppe op engang. For os som til dagligt arbejder med folkesundhed, forebyggelse og rehabilitering, og som har den viden og erfaring der er brug for, skal jo bidrage konstruktivt til lovens indhold. Og med det bidrag skal vi blive enige om, hvorvidt vi tør at være så ambitiøse med vores folkesundhed, at vi med loven stiller krav til hinanden og forpligter hinanden?
En ambitiøs og brugbar folkesundhedslov kræver nemlig vi bevæger os ud på dybt vand, og tør tage ansvaret på os.
Vi skal opstille konkrete mål
En ambitiøs folkesundhedslov bør indeholde konkrete målsætninger for folkesundheden. Mål, hvor vi forpligter hinanden på, at følge op og tager ved lære af, hvad der sker.
Det kan være, at loven skal indeholde et mål om bekæmpelse af svær overvægt for alle børn i folkeskolen? Vi ved fra den nationale Sundhedsprofil, at der er flere overvægtige end normalvægtige i Danmark – det gælder også for børn- og unge mennesker. Så hvorfor ikke sætte ind med daglig motion?
Når vi tager fat, skal vi huske, at folkesundhed ikke kun skabes i sundhedsvæsenet.
Måske skal vi med loven være med til at sætte hele Danmark i bevægelse? Måske skal vi rette fokus mod vores misbrugstilbud eller sætte rammer for udbuddet af nikotinprodukter?
Vi ved godt, at Folketinget står for at sætte rammen for de strukturelle udfordringer, men vi skal stå klar, når og hvis målene skal ud at leve.
Mål kræver opfølgning
Med konkrete mål for en folkesundhedslov, følger en klar og tydelig opfølgning. Mål om konkrete indsatser er intet værd, hvis ikke vi følger op, evaluerer og tager ved lære af den viden, der kommer, når vi sætter målene.
Derfor er forskningen en vigtig del af folkesundhedsloven, for skal vi løfte folkesundheden, så skal vi arbejde evidensbaseret. Og det gør vi i DEFACTUM, når vi f.eks. afprøver nye interventioner på ensomhedsområdet i samarbejde med civilsamfund og kommunerne, eller bidrager til et forskningsbaseret løft af rehabiliteringen med kommunerne. Det samme gør sig gældende, når vi arbejder med pårørende i psykiatrien, arbejder med social ulighed i sundhed, kommunale data eller hjælper unge kræftoverlevere tilbage til hverdagen.
Vi er med på, at den helt store opgave ligger i implementering, spredning og skalering. Og her bliver kommunerne, regionerne og ikke mindst de nytilkomne sundhedsråd centrale i forhold til at løfte interventioner og udviklingsprojekter ind i driften.
Når 2+2 = 5
Med konkrete målsætninger for vores folkesundhed opnår vi samtidig fokus på det, som vi alle er enige om gnaver og gør ondt. De områder, som skaber social ulighed i samfundet, og hvor det kan være svært for nogle at råbe op.
For vi er vel enige om, at det ofte er den, som råber højest, der bliver hørt. Det er bare ikke nødvendigvis der, behovet er størst.
Det betyder også, at lovens konkrete målsætning kan have flere ansigter og rumme forskellige indsatser. Den differentiering kræver, at vi alle har et vågent øje og samarbejder på tværs af sektorer og har fokus på den fælles sag, identifikation og efterfølgende handling.
Vi kan altså kun lykkes med at forbedre folkesundheden, hvis vi tænker sundhed ind i alle forvaltningsområder, og vi hjælper hinanden med at påtage os det ansvar.
Vi har allerede et godt fundament
Men det er jo heldigt vi allerede ved hvad vi taler om. Ved udformningen af folkesundhedsloven og den efterfølgende implementering, ligger vi tilsammen inde med en massiv (e)viden(s) på de folkesundhedsmæssige områder.
Flere kommuner i Region Midtjylland spiller allerede en aktiv rolle i Sammen om Praksisnær Rehabilitering (SPR). Og det er blot et af flere eksempler på et nært samarbejde mellem forskningen (regionen) og kommunerne om forebyggelse, rehabilitering, kvalitetsudvikling og organisationsudvikling.
Også befolkningsundersøgelsen Sundhedsprofilen har resultater om de enkelte kommuner. Den viden, bliver vigtig for den enkelte kommune, når de skal implementere folkesundhedsloven.
Så det er bare om at samle og tage fat. Og når vi tager fat, skal vi huske, at folkesundhed ikke kun skabes i sundhedsvæsenet. Nej, folkesundhed skabes alle steder i samfundet. I daginstitutionerne, i skolen, på arbejdspladsen, i naturen, i privaten, i foreningslivet – alle steder.
Det betyder også, at vi i arbejdet med folkesundhedsloven skal bevæge os ud i forskellige kroge, inddrage forskellige samarbejdspartnere og tænke bredt og tænke kreativt. Og så skal vi inddrage og lade os udfordre, men vigtigst af alt skal vi turde forpligte os og tage opgaven til os.
Lad os nu vise dem, hvad vi kan.