’Postnummerlotteri’ er et populært ord i sundhedsdebatten. Ordet signalerer, at der er noget helt galt i vores sundhedsvæsen. Det handler ofte om, at der er forskel i behandlingsmuligheder og behandlingsresultater afhængigt af, hvor man ’tilfældigvis’ bor i landet.
Der er med andre ord tale om en ’vilkårlig’ forskelsbehandling af borgere, hvilket naturligvis er ’uretfærdigt’. Det er svært at være uenig i. Problemet er bare, at lodderne i postnummerlotteriet ikke er så tilfældigt fordelt, som man umiddelbart skulle tro ud fra ordet.
Geografisk ulighed i sundhed – og det er jo det, vi taler om – er i virkeligheden ofte et udslag af social ulighed i sundhed. Altså det forhold, at din risiko for at blive syg, dine muligheder for et godt behandlingsforløb, dine muligheder for at forblive i arbejde osv. hænger sammen med din sociale baggrund. I stedet for postnummerlotteri skulle vi måske i stedet tale om klasselotteri?
Større muskler
Her er det tid til et eksempel: I Region Midtjyllands sundhedsprofil opdeler vi sognene i fem grupper på baggrund af befolkningens uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og personindkomst. Formålet er at give kommunerne et redskab, hvor de kan identificere områder med store sundhedsudfordringer.
Opdelingen viser markante forskelle i sundhed. I de dårligst stillede områder (her bor 15 pct. af den voksne befolkning) er der sammenholdt med de bedst stillede områder flere dagligrygere, flere fysisk inaktive, flere med et usundt kostmønster og flere med svær overvægt. Kun ved alkoholforbrug er sammenhængen den omvendte.
Lad være med at snakke om ’postnummerlotteri’ som om, det er de rene og skære tilfældigheder, der råder på sundhedsområdet
Befolkningen i de dårligst stillede områder har med andre ord en betydelig større risiko for at udvikle en række kroniske sygdomme. Mange har allerede et udfordret helbred: Der er flere med multisygdom, flere der vurderer deres helbred som dårligt og flere med nedsat arbejdsevne. Den psykiske trivsel er også dårligere sammenlignet med befolkningen i de bedst stillede områder. Flere har et højt stressniveau, en dårlig søvnkvalitet, symptomer på depression og flere oplever ensomhed. Kort sagt, der er social og geografisk ulighed hele kompasset rundt (med alkohol som eneste undtagelse).
Det er vores indtryk, at kommunerne i Region Midtjylland er gode til at bruge den viden, når de tilrettelægger deres forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Det gælder om ikke at smøre marmeladen tyndt ud over hele brødet, men om at koncentrere indsatsen der, hvor behovet er størst.
Flere kommuner har f.eks. valgt at placere sundhedshuse i områder med store sundhedsudfordringer. Men det er også et faktum, at nogle kommuner har større udfordringer end andre, og at de kommunale sundhedsafdelinger godt kunne bruge nogle større muskler, hvis det for alvor skal batte.
Gas på forebyggelsesområdet
Hvordan vil det her se ud efter sundhedsreformen? Det er selvfølgelig for tidligt at sige noget om. To af de mål, som regeringen ønsker at opnå med reformen, er at nedbringe uligheden i sundhed både geografisk og socialt, og at kommunernes forebyggelsesindsats styrkes, så den bliver mere forpligtende, datadrevet og systematisk samt af høj og ensartet kvalitet. Vi kunne ikke være mere enige.
Vi bakker gerne op om indsatsen med relevante befolkningsdata fra sundhedsprofilerne kombineret med data fra Sundhed på tværs mv. Vi synes, at tiden er moden til at give den gas på forebyggelsesområdet, men vel at mærke med afsæt i den viden vi har om social og geografisk ulighed i sundhed. Lad være med at snakke om ’postnummerlotteri’ som om, det er de rene og skære tilfældigheder, der råder på sundhedsområdet. I virkelighedens verden er lodderne desværre ganske skævt fordelt. Her minder det mere om en slags klasselotteri.