Det har været reformernes år. I januar præsenterede regeringen en længe ventet ældrereform, i oktober blev udspillet til en reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser præsenteret på Absalons campus i Roskilde – og en måned senere blev der indgået en bred politisk aftale om en sundhedsreform.   

Samlet danner de tre reformer et billede af, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig i de kommende år, og alle rummer elementer, der kræver øget fleksibilitet, større fokus på borgerens behov og en balance mellem frihed og struktur. 

Det stiller ikke kun krav til kommunerne og regionerne, men også til os som uddannelsesinstitution, der forbereder fremtidens sundhedsprofessionelle til at arbejde i et komplekst sundhedsvæsen. 

Nye krav til sundhedsprofessionelle  

Som professionshøjskole, der bl.a. uddanner sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister og ergoterapeuter, befinder vi os i en unik position til at understøtte reformernes mål. Vi er med til at sikre, at de studerende får de nødvendige kompetencer, så de som fremtidens sundhedsprofessionelle er i stand til at navigere i en verden, der kræver både autonomi og faste procedurer. 

Ældrereformen sigter mod at reducere bureaukrati og administrative byrder, så medarbejderne kan fokusere mere på kerneopgaven: pleje og omsorg. Målet er at skabe faste teams, som sikrer kontinuitet og tættere kendskab mellem medarbejdere og borgere. For den sundhedsprofessionelle betyder det i praksis mere frihed til at træffe beslutninger tættere på borgerens behov, men samtidig stiller det krav til de faglige kompetencer – for der følger et større ansvar med.   

Kun gennem et fælles engagement og koordinering på tværs af sektorer kan vi skabe de bedste forudsætninger for et velfungerende og bæredygtigt sundhedsvæsen. 

Med sundhedsreformen bliver det i højere grad regionen, der er ansvarlig for en lang række opgaver og for at sikre kvalitet og ensartethed. Her stiller udviklingen krav til samarbejde og koordinering i kommuner og regioner – på tværs af sektorer og niveauer.  

Nuværende og kommende sundhedsprofessionelle, der er ansat i en kommune, skal både kunne forstå og navigere i komplekse systemer og arbejdsprocesser, men samtidig kunne handle individuelt, hvis de to reformer skal lykkes.  

Professioner i forandring 

Med den tredje reform vil regeringen med en samlet prioritering på over 2 mia. kr. investere i kvaliteten på de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Målet er at skabe nye fleksible uddannelsesmuligheder og tættere koordinering mellem sundhedsuddannelserne.  

Reformudspillet sigter bl.a. mod at gøre professionsuddannelserne mere praksisnære. Men hvordan griber vi som uddannelsesinstitution opgaven an, når praksis er under forandring? 

Løsningen ligger i uddannelsesreformens fleksibilitet, som giver mulighed for at tilpasse uddannelserne til den enkelte studerendes behov. Med længere praktikforløb, samarbejder med virksomheder og projekter, der simulerer realistiske arbejdssituationer, samt gratis efteruddannelse, kan vi sikre, at de kommende sundhedsprofessionelle er godt rustet til de udfordringer, de vil møde. 

De tre reformer – ældrereformen, sundhedsreformen og uddannelsesreformen – deler et fælles mål om at skabe et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne, mere fleksibelt og kvalitetsorienteret. Som uddannelsesinstitution bliver opgaven at sammensætte uddannelsesforløb, der både forbereder de studerende til at arbejde i systemer med faste rammer og i situationer med større autonomi og ansvar.  

For at sikre at de tre reformer kan gennemføres med succes, er det nødvendigt med et tæt og kontinuerligt samarbejde samt en åben dialog mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og hospitaler. Kun gennem et fælles engagement og koordinering på tværs af sektorer kan vi skabe de bedste forudsætninger for et velfungerende og bæredygtigt sundhedsvæsen.