Må sygeplejersker i de kommunale akutfunktioner kalde sig akutsygeplejersker, og må sygeplejersker, der arbejder med hygiejneindsatser kalde sig hygiejnesygeplejerske?
Svaret er enkelt. Det må de ikke længere, fordi sygeplejerskernes specialuddannelser er blevet titelbeskyttet fra 1.januar 2024. Det betyder, at titlen som akutsygeplejerske og hygiejnesygeplejerske kun må benyttes af de sygeplejersker, som har gennemført en specialuddannelse og har registreret sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det giver rigtig god mening, at specialuddannelserne er titelbeskyttelse, så der er sikkerhed for kompetencerne.
Der findes otte specialuddannelser for sygeplejersker hvor sygeplejerskernes viden og kompetencer øges. Det gælder:
- Sundhedsplejerske
- Hygiejnesygeplejerske
- Borgernær sygepleje
- Psykiatrisk sygepleje
- Anæstesi
- Intensiv
- Kræft
- Akutsygepleje
Men vi har en udfordring i forhold til de kommunale sygeplejersker, som arbejder i akutfunktionerne. Dem har vi nemlig glemt på perronen.
Kun for regionale sygeplejersker
Der er kommet en bekendtgørelse om specialuddannelse for sygeplejersker i akutsygepleje, som trådte i kraft 2. april i år. Uddannelsesordningen er under udarbejdelse i en landsdækkende arbejdsgruppe, og uddannelsen forventes at starte i foråret 2025. Uddannelsen skal sikre, at akutsygeplejersker, der modtager borgere til akut behandling, har de rette sygeplejefaglige kvalifikationer. En uddannelse, som er yderst relevant, og som der er arbejdet på igennem mange år.
Udfordringen er, at uddannelsen kun er målrettet de regionalt ansatte sygeplejersker, og at der ikke findes noget tilsvarende for de kommunalt ansatte sygeplejersker. I bekendtgørelsen er det anført, at der skal indgås en uddannelsesaftale med et uddannelsessted, som skal være en somatisk akutafdeling på baggrund af en samtidig ansættelse i regionen. Dermed er de kommunalt ansatte sygeplejersker udelukket.
Samtidig skal kommunerne efterleve Kvalitetstandarder for kommunale akutfunktioner.
Der henvises mange borgere til de kommunale akutfunktioner, hvor kompetente akutsygeplejersker dagligt er med til at sikre kvalificeret pleje og behandling i eget hjem, så borgeren undgår en indlæggelse. Når sygeplejerskerne kontaktes, præsenterer de sig som akutsygeplejersker, men det må de så ikke fremover, da det er strafbart at bruge titlen og kan medføre bødestraf, hvis man bruger en titel uden at have den.
Hvad med dem uden en specialuddannelse?
Vi har samme problem med hygiejnesygeplejerskerne. Her findes hellere ingen uddannelsesmuligheder. Der har tidligere været udbudt specialuddannelse for sygeplejersker i infektionshygiejnen (hygiejnesygeplejersker), men denne uddannelse er i øjeblikket hvilende.
Der er kun 59 hygiejnesygeplejersker i Danmark, der har en specialuddannelse ifølge autorisationsregisteret, og de er langt fra alle 59 ansat i en kommune. De fleste er ansat regionalt, så man skal se langt efter hygiejnesygeplejersker med specialuddannelse i de 98 kommuner.
Så en klar opfordring til kommunerne er at overveje, hvad skal sygeplejerskerne i de kommunale akutfunktioner kalde sig, hvis de ikke har en specialuddannelse? Og hvad skal sygeplejersker, der arbejder med hygiejneindsatserne uden en specialuddannelse kalde sig?
Måske vi kunne løse problemet ved at sikre en specialuddannelse målrettet sygeplejerskerne i kommunale akutfunktioner og en specialuddannelse for hygiejnesygeplejersker, så vi også fremadrettet sikrer det faglige niveau med ansættelse af akutsygeplejersker og hygiejnesygeplejersker i kommunerne.
