En avanceret klinisk sygeplejerske. Det er en ny sygeplejerske stilling, som otte kommuner håber at kunne uddanne og ansætte. Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København, Norddjurs, Odense, Silkeborg, og Randers kommuner har indgået et samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og Aarhus Universitet, hvor de skal lave et pilotprojekt om at skabe en uddannelse for den nye type sygeplejerske.

Kirstine Markvorsen er sundheds- og omsorgschef i Aarhus Kommune og er en af initiativtagerne bag projektet. Hun mener, at der i kommunerne er brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen i fremtiden.

»De forandringer og udfordringer, der sker i det nære sundhedsvæsen og kommunerne, betyder, at vi får en nøgleposition indenfor sundhedsområdet i fremtiden, og vi er derfor nødt til at tænke i nye veje. Med gode erfaringer fra udlandet er vi nu også i Danmark klar til at tænke medarbejdere med  andre roller, kompetencer og beføjelser ind i nye løsninger. Vi kan ikke bare fortsætte ud af samme spor, vi er nødt til at udvikle vores ekspertise i kommunen og uddanne sygeplejersker til at arbejde i nye sammenhænge,« siger hun.

En af de nye veje er så denne nye type sygeplejerske – avanceret klinisk sygeplejerske (APN-sygeplejerske).

»Den nye type sygeplejerske skal spille en ny rolle og have beføjelser, som vi ikke har set før i landet,« siger hun.

Flere beføjelser

APN-sygeplejersken skal have kandidatuddannelse, der skal forankres ude i praksis. I pilotprojektet skal der findes en form til, hvordan studiet skal se ud. Men Kirstine Markvorsen har en helt klar idé om, hvilke kompetencer en APN-sygeplejerske skal have efter studiet.

Sygeplejersken skal have en øget selvstændighed i det kliniske og være med til at træffe beslutninger, så de skal tænkes ind, ikke bare i praksis, men måske også i tværsektorielle spor.

»APN-sygeplejersken skal afdække mønstre inden for det sundhedsfaglige område og skal være der til at gribe stafetten, når komplekse problemstillinger føres ud i kommunen. Hun skal have kompetencerne til at tage nogle flere beføjelser. Det kan f.eks. betyde, at hun skal være med til at kortlægge konkrete udfordringer og lave forskningsarbejde,« siger Kirstine Markvorsen og uddyber:

»Hun kan også have nogle beføjelser tæt på borgeren, hvor hun kan screene borgere på en ny måde. Det kan være inden for behandling, hvor de kan ordinere noget medicinsk indenfor et afgrænset område i tæt samarbejde med almen praksis. Eller hun kan kortlægge, udrede og indlægge borgere. APN-sygeplejersken skal løse nye typer opgaver, der ikke traditionelt har ligget ved sygeplejersker før.«

Skal sygeplejersker ordinere medicin?

Dansk Sygeplejeråd delte gladeligt nyheden om samarbejdet på Twitter, hvor det skrev:

»Historisk gennembrud for det pressede danske sundhedsvæsen: Danmark får en ny type sygeplejersker.«

Historisk gennembrud for det pressede danske sundhedsvæsen: Danmark får en ny type sygeplejersker #dkpol #sundpol https://t.co/0Pi8AKJSIc

— Dansk Sygeplejeråd (@Sygeplejeraadet) November 6, 2017

Kort efter kommenterede Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, på tweetet, hvor han skrev, at diagnosticering og ordination af medicin er lægeopgaver af klare faglige årsager. Alt andet er uforsvarligt.

Diagnosticering og ordination af medicin er lægeopgaver af klare faglige årsager. Alt andet er uforsvarligt @EllenTraneNorby #sundpol

— Andreas Rudkjøbing (@rudkjoebing) November 7, 2017

Kirstine Markvorsen er godt klar over, at disse opgaver traditionelt har været lægeopgaver, som hun nu gerne vil give en APN-sygeplejerske.

»Formålet er at opnå en mere effektiv, smidig og sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på og til gavn for borgerne, der er opgaver nok at tage fat på og ingen skal føle vi tager noget fra nogen, det handler om at tænke anderledes, udfordre det kendte og være klar til fremtiden,« forklarer Kirstine Markvorsen

Hun mener, at det er vigtigt at udbygge samarbejdet med almen praksis. Hun henviser til erfaringer fra andre lande, hvor nogle sygeplejersker i Sverige f.eks. kan ordinere medicin.

»Det skal selvfølgelig kun være inden for nogle afgrænsede områder, at APN-sygeplejerskerne får øgede beføjelser. Men jeg tror på, at vi kan arbejde smartere og håndtere udfordringerne i det nære sundhedsvæsen bedre, hvis vi får nogle nye aktører på banen. På den måde, kan vi være tættere på, agere hurtigere og fange udfordringer, inden det bliver til problemer,« siger hun.

APN-sygeplejersken skal forankres til særlige udfordringer

En ny uddannelse for sygeplejerske var også at finde blandt de 20 anbefalinger, som udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kom med i juni. Her blev der bl.a. lagt op til en ny specialuddannelse for sygeplejersker i kommuner og almen praksis.

Kirstine Markvorsen mener ikke, at den ene uddannelse udelukker den anden.

»De to typer sygeplejersker supplerer hinanden, men de kan noget forskelligt. Specialuddannelserne løser ikke alene den udfordring, vi står med i kommunerne, hvor meget behandling rykker ud i hjemmet. Specialuddannelsen er for de mange og giver et mere generelt kompetenceløft. Modsat skal vi ikke have mange APN-sygeplejersker, det er en uddannelse for de få, og de skal være forankret til nogle helt særlige typer udfordringer ude i kommunerne,« siger hun.

Nu skal de i de otte kommuner finde ud af, hvilke stillingsbeskrivelser og uddannelseskrav, de vil arbejde videre med, for det er frit op til kommunerne at finde ud af, hvor de synes, at den nye type sygeplejerske vil passe bedst ind. I Aarhus overvejer de at tilknytte APN-sygeplejersker til akut- og demensområdet, ligeså indenfor gruppen af borgere som har flere kroniske sygdomme, siger Kirstine Markvorsen.

Hvis alt går efter planen, begynder pilotprojektet september 2018.