Specialsygeplejerske i Borgernær Sygepleje. Det er titlen på den nye specialuddannelse målrettet sygeplejersker ansat i kommuner og almen praksis, som præsenteres i dag.

Formålet er at løfte sygeplejerskernes kompetencer, hvilket skal sikre en bedre sammenhæng for den enkelte patient og borger, forklarer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

»Vi har nogle dygtige sygeplejersker i Danmark, men der er også nogen, hvor vi kan se, at de skal have flere kompetencer for at kunne håndtere den kompleksitet, der er i borgerens sygdomsforløb, og for at koordinere forløbet med kontakter i sundhedsvæsenet. De skal også være med til i endnu højere grad at have et blik på, hvad patienten fejler, hvad der kan være af behov for hjælp og i tæt kontakt med lægerne holde øje med, hvilken medicin der skal ordineres den enkelte borger,« siger Ellen Trane Nørby.

I forhold til almen praksis forklarer ministeren, at der også er en selvstændig pointe i at løfte endnu flere sygeplejersker ind i almen praksis for at få kapaciteten øget, hvor specialsygeplejerskerne vil være et godt støttepersonale. Det var en også en del af overneskomstforhandlignern med almen praksis.

En specialuddannelse der er meget brug for

I Dansk Sygeplejeråd (DSR) er formand Grete Christensen glad for, at ventetiden på uddannelsen endelig er ovre.

»Det er svært at få armene ned, når der kommer en specialuddannelse, der er meget brug for grundet alle de store udfordringer, alle har i den kommunale hjemmepleje. Det er derfor med glæde og begejstring, at det bliver til virkelighed nu,« siger hun.

Grete Christensen tror, at specialuddannelsen vil betyde en enorm styrkelse af det sygeplejefaglige felt, og det kommer til at betyde noget for sygeplejerskerne, der får uddannelsen, at de kan tage et større ledelsesmæssigt ansvar.

Men den nye uddannelse er ikke det, der får lukket de huller, der er i den kommunale sygepleje.

»Der er mange andre ting, der er medvirkende til, at vi får lukket de huller, og der spiller uddannelsen selvfølgelig væsentligt ind. Men der er ikke noget hokus pokus på løse det. Uddannelsen er virkelig et ønske om at bidrage til, at dem, der har den højeste faglighed i den kommunale hjemmesygepleje, får bedre kompetencer til de opgaver, de står med hver dag,« siger hun.

Ellen Trane Nørby fortæller også, at specialuddannelsen blev præsenteret som en af de 20 anbefalinger fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Uddannelsen skal derfor være med til at løse problemet med sammenhæng, hvilket spiller ind i den sundhedsreform, der bliver præsenteret i foråret.

Ti pct. af arbejdsstyrken er bedre end ikke nogen

Ti pct. af arbejdsstyrken skal tage uddannelsen, hvilket svarer til ca. 9.000 kommunale sygeplejersker og 1.900 sygeplejersker i almen praksis.

I en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, der kom for omkring et år siden, svarede 83 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker, de følte et behov for et kompetenceløft inden for et eller flere områder for at kunne varetage sygepleje på et fagligt forsvarligt niveau.

Dansk Sygeplejeråd ser de ti pct. som en begyndelse.

»Holdningen fra os er, at det er bedre at få uddannet ti pct. end ikke nogen. Tallet som vores undersøgelse frembragte, signalerer helt klart, at behovet er mange gange større, og det må vi så håbe løses undervejs. Vi er nødt til at begynde et sted for at få sat nogen i gang og se på værdien af og behovet for uddannelsen,« siger Grete Christensen.

Sundhedsministeren henviser til, at arbejdsgruppen har vurderet, at behovet lige nu er de ti pct., der inden for en kort årrække skal løftes for at indgå aktivt i kommunerne og i almen praksis. Og med hensyn til DSR’s undersøgelse mener hun, at der blandt de procenter er forskel på, hvem der har behov for et års fuldstidsstudium og hvem, der har brug for et generelt kompetenceløft.

»Det at være i en sundhedsfaglig verden forudsætter en efter- og videreuddannelse og et kompetenceløft på en række områder. Det er den løbende efteruddannelsesopgave, som arbejdsgiveren har ansvaret for. Og så er der denne specialuddannelse, der handler om det målrettede,« siger Ellen Trane Nørby.

»Jeg hører, at der er et stort behov for kompetenceløftet, og jeg tror også, det vil afspejle antallet, der vil søge ind, og som kommunerne selv kommer med til at understøtte. Så må man tage diskussionen og dialogen løbende om de ti pct.,« supplerer hun.

En fælles uddannelse

Specialuddannelsen bliver en fælles uddannelse mellem de to typer sygeplejersker, der vil veksle mellem teori på professionshøjskoler og uddannelse ude i praksis på arbejdspladsen. Det er arbejdspladsen, der skal finansiere uddannelsen. Det ligger endnu ikke fast, hvornår de første sygeplejersker kan søge ind, det kommer an på, hvornår professionshøjskolerne er klar til at udbyde uddannelsen.

Kommunerne er klar til at tage et medansvar i uddannelsen.

»Når de kommunale sygeplejersker videreuddannes, sørger vi for, at de får den viden og de kompetencer, som er nødvendige for at varetage og koordinere pleje og behandling hos borgere med et komplekst sygdomsbillede, som kommer hurtigere hjem fra sygehuset. Samtidig bliver de i stand til at finde tidligere tegn på sygdom, så det tages i opløbet, og borgere undgår at blive indlagt,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Thomas Adelskov (S), formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

Ellen Trane Nørby siger, at vurderingen fra arbejdsgruppen har været, at sygeplejersker i kommuner og almen praksis har meget komplementerende kompetencer, idet mange af de borgere, der får hjælp i eget hjem også er dem, der har stor kontakt med almen praksis. Derfor er det blevet en samlet specialuddannelse og ikke to forskellige

»Uddannelsen skal give give et bredt kompetenceløft, som netop sætter fokus på den tidlige opsporing, ernæring, polyfarmaci, geriatri, psykiatri, hygiejne og palliation. Det bliver et løft på de områder. Det lyder af mange, og det også fordi, det er et bredt kompetenceløft men også samtidig nogle kompetencer, vi kan se mangler, hvad end vi taler kommuner eller almen praksis,« siger hun.

Udover de kliniske kompetencer, skal specialsygeplejerskerne i borgernær sygepleje også have løftet kompetencerne inden for det organisatoriske, så de kan agere et fagligt koblingspunkt. De skal være med til at lave vidensoverførsel fra det specialiserede sygehus, når en borger udskrives og ud i kommunen og også vidensoverføre til andre kommunalt ansatte, hvilket bl.a. gælder sosu-medarbejdere og andre sygeplejersker

»At en sygeplejerske har taget en uddannelse, skal ikke kun komme den enkelte til gavn, og de borgere, vedkommende møder. Det skal være med til at løfte vidensniveauet generelt, og det skal også være et bindeled mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsnet og være med til at skabe bedre sammenhæng,« siger sundhedsministeren.