For leder af akutsygeplejen i Middelfart Kommune, Anne Krogsøe, er der ingen tvivl.

Det samarbejde, der har kørt mellem kommunens akutsygeplejersker, almen praksis og Middelfart Sygehus siden efteråret 2022, giver virkelig god mening. Både for kommunens borgere og for sygeplejerskerne.

»Vi kan hjælpe borgerne meget hurtigere og på den måde ofte undgå, at deres tilstand bliver så krævende, at de skal indlægges. Og samtidig har det at få løftet nogle kompetencer i teamet gjort meget for arbejdsglæden,« fortæller Anne Krogsøe.

Rammedelegation er nøglen

Kort fortalt er akutsygeplejerskerne i Middelfart Kommune blevet udstyret med et såkaldt POCT-apparat (Point of Care Testing), som indenfor få minutter kan måle og give svar på blodprocent, blodsukker, infektions- og væsketal. Dermed kan tallene måles direkte hos de ældre i eget hjem eller på plejehjemmene, og akutsygeplejerskerne kan så handle ud fra det i samråd med behandlingsansvarlig læge.

Det er en rammedelegation, som betyder, at en læge, som ultimativt har behandlingsansvaret, kan uddelegere opgaver indenfor en fastsat ramme, og dermed sikre, at sygeplejerskerne har lov at foretage prøverne.

»Det afkorter nogle arbejdsgange, at vi ikke skal ringe og bede om lov til at tage nogle af de her målinger. Og det betyder, at vi kan hjælpe borgerne meget hurtigere,« siger Anne Krogsøe.

Samtidig har akutsygeplejen direkte telefonnumre til en praktiserende læge i dagtimerne og til bagvagten på den fælles akutmodtagelse (FAM) på Middelfart Sygehus i aften- og nattetimerne. På Middelfart Sygehus har akutsygeplejerskerne et depot, så de kan køre ind og hente væske eller antibiotika, hvis det ordineres af den behandlingsansvarlige læge.

»Der er altid en vej ind, og altid nogen, der griber bolden. Jeg tror virkelig, at det er første gang, jeg har oplevet, at uanset, hvilken bold man kaster, så bliver den grebet. Der er altid nogen, der hjælper én videre. Også selvom man måske ikke lige spiller bolden til den rigtige i første omgang. Det er nyt for mig at opleve,« siger Anne Krogsøe.

Færre indlæggelser 

Resultaterne i projektet taler da også for sig selv. En opgørelse viser, at indlæggelser er blevet forebygget tre ud af ti gange. Og der er sket en reduktion i andelen af genindlæggelser med 50 pct. i 2023 i forhold til 2019. Samtidig har den kommunale akutsygepleje i 2023 foretaget 328 vurderinger af borgere i eget hjem. I samme periode har almen praksis oplevet et tilsvarende fald i antal hjemmebesøg.

Der er altså konkrete gevinster at hente hos alle aktørerne i det tværsektorielle projekt.

Samtidig peger undersøgelser på, at ældre har brug for op mod 30 pct. ekstra hjemmeplejeydelser efter en indlæggelse på grund af funktionstab.

Derfor giver færre indlæggelser i bogstaveligste forstand stærkere ældre og mindre hjemmepleje og færre udgifter for kommunen. Mens de praktiserende læger sparer hjemmebesøg, og sygehusene kan koncentrere sig om andre mere nødvendige indlæggelser.

Virkelighedsnært

Derfor var der heller ingen tvivl i dommerpanelet om, at det tværsektorielle initiativ mellem Middelfart Sygehus, almen praksis og den kommunale akutsygepleje skulle være et af de nominerede initiativer til Den Gyldne Tråd 2024.

Det handler både om, at man får lov at bruge sin faglighed, men også om at få vist en tillid fra de praktiserende læger

Mette Stage Malmgren, akutsygeplejerske i Middelfart

Projektet i Middelfart er en oplagt kandidat, fordi det lever op til alle kriterier. Det er både nytænkende, tværsektorielt og skalerbart, påpeger Jonatan Schloss, kommunaldirektør i Egedal Kommune, og medlem af dommerkomiteen.

»Projektet går på tværs af alle tre sektorer: sygehus, kommune og almen praksis, og så har det en praktiserende læge som projektleder. Det giver en helt anden dynamik og virkelighedsnærhed, end når et projekt er drevet af et regionalt udviklingskontor eller et konsulentfirma,« siger Jonatan Schloss med reference til Jonas Strunge, praktiserende læge og praksiskonsulent i Middelfart, som har været primus motor for at få projektet op at stå.

Gunver Lillevang, praktiserende læge i Roskilde, er på linje med sin dommerkollega:

»Projektet viser et konkret eksempel på nye smidige arbejdsgange i forhold til at forebygge indlæggelser af ældre patienter, en opgave, vi nødvendigvis skal blive bedre til i fremtidens sundhedsvæsen. Samtidig har projektet et fint blik for relevant brug af de sundhedsprofessionelle ressourcer og for god sammenhæng mellem kommune, almen praksis og sygehus,« siger hun om projektet i Middelfart.

Større arbejdsglæde

Og for de kommunale medarbejdere, der står med fingrene nede i det daglige arbejde, er der da også stor begejstring.

»Det har virkelig været et fantastisk samarbejde. Det betyder utroligt meget, at jeg kan bruge mine kvalifikationer og have muligheden for at samarbejde med de praktiserende læger og FAM. Med hurtig og sikker analyse i borgerens hjem kan vi tidligt opspore og forebygge kritisk sygdom, og give en bedre diagnostisk sikkerhed for borgerne,« siger Mette Stage Malmgren, akutsygeplejerske i Middelfart.

Hun har været sygeplejerske i 6 år, og før det social- og sundhedsassistent i 11 år. Hun blev i starten af projektet oplært for at være fuldt rustet til de udvidede opgaver i akutsygeplejen.

»Vi har fået et kursus fra laboratoriet i at tage blodprøver, hvilket vi har mulighed for at få genopfrisket, hvis vi føler behov for det,« siger Mette Stage Malmgren, der er ekstra glad for at gå på arbejde efter projektet, som betyder, at hun også får tilført nye kompetencer.

»Det handler både om, at man får lov at bruge sin faglighed, men også om at få vist en tillid fra de praktiserende læger og FAM til at foretage vurderinger og sammen finde den rette behandling for den enkelte borger,« siger hun.

Akutsygeplejersken oplever, at samarbejdet med de praktiserende læger er blevet bedre, efter at projektet er sat i gang.

»Det betyder meget, at vi har mulighed for at samtale med lægen med det samme, når vi er hos borgeren. Ofte sætter vi telefonen på medhør, hvilket lægen ved, så borgerne også kan høre deres vurdering og inddrages i samtalen. For borgeren giver det  en øget tryghed og ofte en bedre livskvalitet, fordi de kan undgå en unødvendig indlæggelse,« siger Mette Stage Malmgren.