En forebyggelse af indlæggelse tre ud af ti gange og en reduktion på 50 pct. af genindlæggelser i 2023 i forhold til 2019.

Det er de konkrete resultater i Middelfart Kommune, hvor et akutteam i sygeplejen via et såkaldt Point of Care Testing-apparat og en rammedelegation, har fået mulighed for at måle blodprocent, blodsukker, infektions- og væsketal og inden for få minutter få svar på testresultaterne hos ældre i eget hjem eller på plejehjemmene.

Projektet har kørt i 2023 og betyder, at sygeplejerskerne med input fra hjemmeplejen selv kan vurdere, om der er behov for konsultation hos egen læge, direkte indlæggelse på Sygehus Lillebælt eller om borgerens problem kan klares på stedet med f.eks. antibiotika- eller væskebehandling.

»Der er ikke nogen, der ikke vinder på det her. Arbejdsgangene fungerer, og det giver god mening både for kommuner, almen praksis og sygehuset. Og ikke mindst borgerne, der slipper for en tur på hospitalet,« forklarer Jonas Strunge, praktiserende læge i Middelfart og praksiskonsulent, som har været primus motor på at få projektet op at stå.

Let at skalere

Undersøgelser peger på, at ældre har brug for op mod 30 pct. ekstra hjemmeplejeydelser efter en indlæggelse på grund af funktionstab. Derfor giver færre indlæggelser stærkere ældre og mindre hjemmepleje og færre udgifter for kommunen. Mens de praktiserende læger sparer hjemmebesøg og sygehusene kan koncentrere sig om andre mere nødvendige indlæggelser.

Problemet er, at gevinster og udgifter ligger lidt på kryds og tværs af sektorerne

Kurt Æbelø, afdelingschef for tværsektorielt samarbejde, Region Syddanmark

Derfor arbejder Jonas Strunge nu på at få opskaleret forsøget i Middelfart, der hidtil primært har været finansieret af sundhedsklyngen Lillebælt, til at komme i regulær drift i Vejle, Kolding og Fredericia og en del af Vejen Kommune, som alle benytter Sygehus Lillebælt.

»Der er tale om en udgift på cirka en halv akutsygeplejerske om dagen i Middelfart, så det er en relativ beskeden sum, og det er noget, der er let at skalere,« siger Jonas Strunge.

Jura blokerer

Men selvom skaleringen i teorien ligger lige til højrebenet, er det ikke helt så let i praksis.

»Problemet er, at gevinster og udgifter ligger lidt på kryds og tværs af sektorerne. Det er det vi typisk render ind i i forhold til tværsektorielt arbejde, og her spænder lovgivningen ben for os,« forklarer Kurt Æbelø, afdelingschef for tværsektorielt samarbejde i Region Syddanmark.

Ifølge Regionsloven, må regionerne nemlig ikke støtte kommunale driftsopgaver eller betale for dem.

»Den jura støder vi ind i gang på gang. Arbejdsindsatsen ligger jo i høj grad hos kommunerne, selvom de potentielt også sparer penge, fordi de medfinansierer indlæggelser,« påpeger Kurt Æbelø.

Indtil nu har projektet i Middelfart kunnet lade sig gøre, fordi der er tale om klyngemidler. Men klyngemidler gives til udvikling. Begynder man at bruge dem på drift, opstår der igen problemer.

Det er den nød, som blandt andre Jonas Strunge og Kurt Æbelø i øjeblikket arbejder på at knække.

Politisk beslutning

Kurt Æbelø er dog relativt fortrøstningsfuld i forhold til en opskalering af det succesrige projekt.

»Vi er i gang med at gøre op, hvad der reelt er af omkostninger i det her, så vi kan lave et regnestykke, hvor vi alle skal putte noget i, fordi vi alle får noget ud af det. På den måde kan vi argumentere overfor vores politikere for, at vi bruger penge på det. Det er jo et super godt projekt. For alle sektorer og ikke mindst ud fra et patientperspektiv,« mener Kurt Æbelø.

Jonas Strunge håber, at modellen fra Middelfart kan nå endnu længere ud end bare til Sygehus Lillebælts område.

»Nu må vi se på, hvad der skal til for at vi her i området kan blive enige om, hvordan vi gør. Men det sjoveste ville jo være, hvis vi fik lavet en model, hvor man er enig om, at sådan og sådan gøres tingene bedst, som også kan implementeres andre steder i landet. Så må det jo i sidste ende være op til politikerne at bestemme, hvem der skal betale for gildet,« siger Jonas Strunge.