En ny kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje har set dagens lys og er nu kommet på plads efter et tæt samarbejde mellem otte større danske kommuner, Aarhus Universitet og Dansk Sygeplejeråd.
Uddannelsen vil uddanne såkaldte APN-sygeplejersker (Advanced Practice Nurse), der ifølge Aarhus Universitet med en række akademiske kompetencer vil være i stand til at analysere kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og identificere og foreslå løsninger.
Planen er, at de nye APN-sygeplejersker skal være en saltvandsindsprøjtning til det nære sundhedsvæsen, hvor man kæmper med lægemangel og stadig flere opgaver..
Uddannelsen går i gang fra 1. september 2019 på Aarhus Universitets afdelinger i Aarhus og Emdrup ved København, hvor der vil være 30 pladser på hver lokation. De første uddannede APN-sygeplejersker vil være færdiguddannede i 2021.
En af initiativtagerne bag uddannelsen, sundheds- og ældrechef i Aarhus Kommune, Kirstine Markvorsen hylder samarbejdet med de andre initiativtagere. Hun ser de nye APN-sygeplejersker som et vigtigt tiltag, hvis det nære sundhedsvæsen skal løse opgaver på tilfredsstillende vis.
»Det er intet mindre end et scoop, at vi nu i Danmark har planlagt og fået godkendt en ny APN-uddannelse til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor i fremtiden. Vi skal geare os til de nye opgaver og udfordringer fremtidens sundhedsdagsorden kalder på i det nære sundhedsvæsen, og der er APN-sygeplejersker blot et af mange tiltag, der skal til,« siger Kirstine Markvorsen.
Uddannelsen er et resultat af et samarbejde mellem Aarhus, Aalborg, Randers, Norddjurs, Silkeborg, Esbjerg, Odense, og København kommuner, ligesom Dansk Sygeplejeråd har været involveret.
Ifølge næstformand i Dansk Sygeplejeråd og medformand, sammen med Kirstine Markvorsen, for gruppen af initiativtagere til uddannelsen, Annette Secher, vil de nye APN-sygeplejersker kunne afhjælpe lægemanglen.
»Uddannelsen giver samtidig sygeplejerskerne kompetencer, der betyder, at de kan være med til at afhjælpe lægemanglen,« siger hun til DSR.
Men i hvor høj grad de nyuddannede kandidat-sygeplejersker vil kunne afhjælpe lægemanglen kommer også an på lovgivningen. Kommunerne ligger nemlig ikke skjul på, at de gerne så, at sygeplejerskerne skal have mulighed for at ordinere medicin og diagnosticere. Noget sundhedsloven ikke tillader i dag.
»Der er et ønske om, at APN-sygeplejerskerne får beføjelser til medicinordination af håndkøbsmedicin og til at justere på dosering af allerede ordineret medicin til borgere med nærmere aftalte diagnoser. Derudover så vi gerne, at de fik mulighed for at diagnosticere og igangsætte behandling af tilstande omfattet af diagnosegrupperne for forebyggelse indlæggelser,« siger Kirstine Markvorsen.
Læger er kritiske
Ønsket om øgede beføjelser får en hård medfart af Lægeforeningen, hvor formand Andreas Rudkjøbing ser med bekymring på en kommunal sundhedssektor, hvor man vil have sygeplejersker til at udføre lægefaglige opgaver.
»Det er ikke vejen frem, at man laver en bemyndigelse af visse sygeplejersker, så de udfører lægefaglige opgaver,« siger han og uddyber:
»Vi står overfor en rigtig stor og virkelig udfordring med det kommunale sundhedsvæsen, hvor der stadig er et stykke vej, før det matcher det regionale. Og i den forbindelse er det godt med målrettet uddannelse og efteruddannelse for sygeplejersker, der spiller en stor rolle i de kommunale sundhedsopgaver. Men vi trækker en grænse, når det handler om at flytte lægefaglige opgaver som at ordinere lægemidler. Der dur det ikke med en generel bemyndigelse til en gruppe af sygeplejersker. Hvis denne type opgaver skal udføres af sygeplejerske, skal det ske efter delegation fra en læge. Det indebærer en lægelig vurdering af opgaven, og at den foregår under lægeligt ansvar,« siger han.
Formanden har ellers lutter roser tilovers for sygeplejerskestanden, der især i det nære sundhedsvæsen løfter en stadig større opgave. Men han er ikke tryg ved et sundhedsvæsen, hvor det bliver reglen frem for undtagelsen, at sygeplejersker løfter lægefaglige opgaver af særlig karakter.
»Konkret kan man i en praksis godt aftale sådan noget i mindre omfang og og delegere det til en sygeplejerske. Det kan man jo allerede i dag. Men selv et løft i uddannelsen ændrer ikke på vores opfattelse af, at det at diagnosticere og ordinere lægemidler er vores område og ekspertise. Og hvis man skal ændre på ansvaret, så skal det ske i tæt samarbejde med en læge. Det handler simpelthen om, at det skal være fagligt forsvarligt.«
Faglige fyrtårne
Udover ønsket om en række nye beføjelser, er kommunernes plan med de nye sygeplejersker, at de skal være et nyt stærkt bindeled mellem den praktiserende læge og borgeren i borgerforløb, hvor borgeren har kroniske sygdomme eller multisygdomme. Derudover skal de se mønstre på tværs af borgerforløb og arbejde med systematisk dataindsamling. Sidst, men ikke mindst, er planen, at de nye APN-sygeplejersker skal være et »Fagligt fyrtårn for professionsbachelorer og specialuddannede sygeplejersker,« som Kirstine Markvorsen beskriver det.
Kommunal Sundhed: Men er det ikke et utilfredsstillende tilbud for borgerne og en lappeløsning, når de skal til at blive behandlet af sygeplejersker i stedet for læger i kommunalt regi?
»Nej, tværtimod. Mange borgere vil formodentlig opleve en større kontinuitet i deres forløb ved, at der er kommunalt ansatte sygeplejersker, der varetager forløbskoordineringen, som i langt de fleste tilfælde vil foregå i tæt samarbejde med den praktiserende læge. Den kommunalt ansatte sygeplejerske er jo tættere på borgeren i deres nærmiljø, og det giver nogle andre fordele, hvor indsatserne bedre kan målrettes borgeren, hvilket særligt svage og udsatte målgrupper, vil have stor gavn af,« siger Kirstine Markvorsen.
Det vil være muligt at tage den nye uddannelse enten som et to-årigt fuldtidsstudium eller som et fire-årigt deltidsstudium.