Gravid kigger på scanningsbillede
Foto: Gorm Kallestad/NTB/Ritzau Scanpix

I Odense griber de sårbare gravide og nybagte forældre, før de snubler Odense Kommune og Familieambulatoriet, Odense Universitetshospital (OUH), er gået sammen i et projekt, der skal sikre en tværsektoriel indsats omkring sårbare gravide og give nybagte familier den bedst mulige start. Projektet er en tidlig, forebyggende indsats allerede i løbet af graviditeten, og det afsluttes, når barnet begynder i skole.

Måske er det en praktiserende læge eller en jordemoder, der har en tidlig bekymring, eller fordi den gravide har fysiske, psykiske og/eller sociale problematikker i sin fortid.

Det gode ved det her projekt er, at vi allerede får første kontakt, mens barnet ligger i maven, og moderen er cirka 22 uger henne i graviditeten

Jane Magaard, familiebehandler, Odense Kommune

I Odense venter man ikke længere med at sætte ind med hjælpende foranstaltninger til sårbare gravide, til barnet er født. Siden 2018 har man arbejdet med en frivillig, tidlig, forebyggende indsats i et samarbejde mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og Odense Universitetshospital.

For de sårbare gravide og familier betyder det, at de bliver mødt af en samlet indsats på tværs af sektorer og forvaltninger. Og det har en helt særlig plads hos kommunens familie- og forebyggelseschef, Sonja Serup Hansen.

»For en del år siden, da jeg var leder for den samlede sundhedspleje i Odense Kommune, blev jeg optaget af de nybagte familiers vej igennem det samlede system, fra almen praktiserende læge til henvisning til sygehus, forløb med en jordemoder og siden sundhedsplejersker,« siger Sonja Serup Hansen.

Den interesse har familie- og forebyggelseschefen taget med sig i sit nuværende job og det nuværende arbejde omkring sårbare gravide og nybagte familier. Hun erkender, at det tværsektorielle samarbejde kan være svært, men løsningen har egentlig været relativ simpel.

»Helt banalt handler det om at sætte os sammen og være nysgerrig på hinandens praksis, uanset om man er familievejleder eller jordemoder,« siger hun.

Projektet kaldes FAMKO, der er en sammentrækning af familieambulatoriet (på Odense Universitetshospital) og (Odense) kommune, og det er støttet med knap 20 mio. kr. af den A.P. Møllerske Støttefond.

Projektet bliver løbende fulgt af VIVE, der sammen med forskere fra SDU og OUH står for en evaluering på forskningsniveau. For nylig udgav VIVE en rapport med karakteristik af de 332 kvinder, der har været med siden opstarten af FAMKO.

Flerfaglighed på tværs

Målet er at skabe et sammenhængende forløb for den gravide og familierne, så der bliver en mere simpel vej igennem de mange aftaler, der kan være i et sårbart forløb. Nøglen har været flerfaglighed.

»Der kan godt være en tendens til, at den enkelte faglighed ser sig selv som central for processen, og det udfordrede vi med det samme. Jeg har forsøgt at skabe et rum, hvor mennesker mødes for at tale sammen om det bedste for borgeren. Det har været i centrum i stedet for fagligheder og sektorer,« siger Sonja Serup Hansen og fortsætter:

»Sektorer skal ikke være optaget af, hvor grænsen til naboen går, men i stedet finde ud af, hvordan man kan lave det overlap og samarbejde, der gør, at dem, vi er sat i verden for at hjælpe, ikke mærker, at de er på tværs af to sektorer eller to fagligheder.«

Især har der været fokus på at skabe aftaler på tværs af kontorer, matrikler og sektorer. Projektet har blandt andet medført, at det at være kolleger er blevet et bredere begreb, end det har været tidligere. Rent lavpraktisk betyder det f.eks., at de forskellige fagpersoner ved, hvem de skal ringe til i kommunen eller på hospitalet, hvis der er brug for koordinering omkring en familie.

Tidlig hjælp gør en forskel

Jane Magaard er familiebehandler i Børn- og familierådgivningen i Odense Kommune og en del af FAMKO-projektet. Hun fungerer som en form for tovholder, der har overblikket over familiens forløb, og hvilke behandlere der er tilknyttet.

Hendes daglige arbejde i projektet er at hjælpe forældrene i deres forældreskab og støtte dem i, at deres barn er i god trivsel.

»Det gode ved det her projekt er, at vi allerede får første kontakt, mens barnet ligger i maven, og moderen er cirka 22 uger henne i graviditeten. Det betyder, at vi allerede dér kan begynde at arbejde med deres forældrerolle, og det er en kæmpe fordel,« siger Jane Magaard.

Normalt ville hun først komme ind i billedet, hvis for eksempel en sundhedsplejerske eller egen læge har været bekymret omkring barnets trivsel eller forældrenes tilgang til forældrerollen.

»Det giver en chance for at reparere på noget, moderen har med i bagagen, allerede inden barnet kommer, eller i hvert fald bygge et stillads af sikkerhed omkring familien. Det synes jeg gør en kæmpe forskel. Jeg kan hjælpe dem til at få fodfæste i forældreskabet, inden de står med barnet i hænderne. I de tilfælde, hvor der er brug for mere hjælp, end FAMKO kan tilbyde, kan jeg også være med til at få sat det i gang,« siger Jane Magaard.

For familier, der har brug for mere hjælp, kan der ofte være tale om et forløb i familiehuset, der mere intensivt støtter forældrene i deres nye rolle. For nogle medfører det en frygt for eventuel anbringelse af barnet.

Kort vej til hjælp og tryghed

Især i begyndelsen bliver familierne fulgt tæt, og Jane Magaard kommer i familiens hjem sammen med eksempelvis sundhedsplejersken, både før fødslen, og når barnet er født. Håbet er, at en tidlig indsats kan være med til at forebygge alvorligere tiltag senere i barnets liv.

»Håbet er selvfølgelig, at vi får hjulpet dem så godt på vej, at der ikke kommer en foranstaltningssag og brug for mere alvorlig indgriben. De kan ringe, hvis de bliver usikre på noget, og de ved, at jeg er der for at hjælpe dem. Det betyder, at de ikke tøver eller går for længe med noget, der egentlig er svært, men kan tages i opløbet,« siger Jane Magaard.

Hendes erfaring er, at familierne bliver mere rolige alene af den grund, at de ved, at de har muligheden for hurtigt at få hjælp og rådgivning eller bare et lyttende øre.

»Jeg har for eksempel en mor, der hurtig bliver bekymret, hvis for eksempel dagplejen har sagt noget om barnet, for betyder det nu, at hun ikke kan have sit barn derhjemme? Det kan vi hurtigt tale igennem, så en bekymring ikke vokser sig til noget alvorligt,« siger Jane Magaard.

Under graviditeten ser hun den sårbare gravide én gang om ugen, fra barnet er 2-12 måneder, ser hun mor og barn to gange om måneden, og derefter ser hun dem 10 timer om året indtil skolealderen. Nogle af mødrene har faste aftaler, mens andre bruger det mere fleksibelt.

»En af mødrene har fortalt mig, at hun har følt mig som en redningsvest. Jeg er der, hvis der er brug for hjælp.«

Fælles sprog

I hverdagen ligger det tværfaglige samarbejde i mange hænder. I Odense Kommune er det blandt andre Trine Vadum, centerchef i Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse under Børn- og Ungeforvaltningen, der skal sikre, at samarbejdet fungerer. Hun er blandt andet leder for kommunens sundhedsplejersker og PPR.

»For nogle år siden var det ikke lige så tydeligt for os, at tværfaglighed er en disciplin i sig selv. Man skal kunne stå stærkt i sin monofaglighed og samtidig være villig til at læne sig helt ud på kanten og ind imod en kollegas faglighed, så man tilsammen kan nå et fælles tredje udgangspunkt eller lade faglighederne komplimentere hinanden i samarbejdet med familien. I dag er det helt centralt for, at et projekt som FAMKO kan fungere,« siger Trine Vadum.

Det har krævet et prioriteret fokus på fælles kompetenceudvikling for de involverede i FAMKO, der sammen skal hjælpe de sårbare gravide og nybagte forældre på vej.

»Vi har haft fælles kompetenceudvikling, så vi får et fælles sprog omkring de her familier og har fundet ud af, hvordan vi kunne mikse faglighederne til deres fordel. Det har krævet noget tid, og det har været udfordrende undervejs, når fagligheder har skullet forstå hinanden,« siger Trine Vadum.

Gode erfaringer

På trods af udfordringer har der været masser af gode erfaringer at hente fra FAMKO-samarbejdet.

»Nu har vi set i praksis, hvordan fagligheder kan komplimentere hinanden omkring borgeren, og det kan vi bruge mange andre steder både internt i kommunen og tværsektorielt. Når vi arbejder sammen, har vi fået mulighed for at støtte tidligere, og familierne skal ikke vente på os,« siger Trine Vadum.

Også på ledelsesplan har projektet kastet erfaringer af sig, der er vigtige for at skabe en succes.

»Når man sidder for bordenden af så mange forskellige medarbejdere i et projekt, der egentlig hører hjemme i flere forskellige afdelinger, så bliver det ekstra vigtigt, at man sikrer, at ledelsen kommunikerer og er samstemt på tværs. Man skal også sikre sig, at der er mulighed for, at medarbejderne kan få sparring på deres kerneopgaver, selvom det ikke er ens egen faglighed. Så må man hente de kompetencer et andet sted fra,« siger Trine Vadum.

Erfaringer fra FAMKO er ved at blive overført i praksis til en indsats omkring skolefravær, der på samme måde skaber et tværfagligt team med én leder, der skal samle trådene.

»Det står på ryggen af de erfaringer, vi har gjort os med FAMKO, og det betyder, at vi nu prøver at organisere arbejdet på en anden måde, end vi tidligere ville have gjort,« siger Trine Vadum.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.