Hjertepatienter skal ikke kunne mærke, at de skifter sektor, når de er en del af et forløbsprogram. Professor og overlæge Ann-Dorthe Zwisler har fået til opgave at koble sygehus, kommuner og almen praksis endnu bedre sammen, så hjertepatienterne på Fyn får et så sammenhængende forløb som muligt.
Ann-Dorthe Zwisler er fra 1. september ansat i en nyoprettet stilling på Odense Universitetshospitals hjertemedicinske afdeling B, hvor hun i stilingen har fuldt fokus på det nære sundhedsvæsen. Ann-Dorthe Zwisler skal få styr på de tværsektorielle forløbsprogrammer, så udflytningen af aftalte kardiologiske aktiviteter kan gå fra sygehuset til kommunen og almen praksis. Samtidig skal hun også forske i det nære sundhedsvæsen med fokus på forebyggelse, rehabilitering og palliation.
Ledende overlæge Tina Svenstrup Poulsen oplevede på egen hånd, hvor komplekst det tværsektorielle samarbejde var, da hun stod i spidsen for HjerteFyn, der skulle implementere de tværsektorielle forløbsprogrammer, som Sundhedsstyrelsen i 2018 udgav for mennesker med hjertesygdom.
Hvis vi får gjort kommunerne og almen praksis rigtig gode til de forebyggende og rehabiliterende indsatser for hjertepatienterne, kan de hjælpe os med nogle af de opgaver, som godt kan foregå tættere på patientens bopæl og hverdagsliv, og vi kan så på sygehuset finde tid og luft til andre opgaver
Tina Svenstrup Poulsen, ledende overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital
»Vi har fået sygehusene til at arbejde godt sammen, og der er meget ensretning, men pludselig at skulle arbejde sammen med ni fynske kommuner, der langtfra er ens – det blev en meget stor og kompleks opgave. Hvis vi skulle have det maksimale ud af opgaven, var det nødvendigt med en person dedikeret til at bygge bro mellem sektorerne,« siger Tina Svenstrup Poulsen.
Kompetenceudvikling begge veje
At få implementeret forløbsprogrammerne for alle typer af hjertepatienter bliver en af Ann-Dorthe Zwislers vigtigste opgaver. Og for at det kan lade sig gøre, skal sektorerne have kendskab og tiltro til hinanden. Det kræver en ny kulturforståelse.
»Vi kender vores egne faglige kvaliteter, men vi ved ikke nødvendigvis, hvad de kan i kommunerne. Det kan skabe en utryghed på afdelingen, og det er en fair bekymring. Vi skal analysere, hvad vi kan gøre, for at bekymringen forsvinder. Her er kompetenceudvikling en vigtig faktor,« siger Tina Svenstrup Poulsen.
Den nye overlæge skal se på, hvordan sygehuset kan udnytte kommunens ressourcer bedst muligt, ved at klæde kommunalt personale på til at kunne løfte deres ansvar i forløbsprogrammerne. Derudover skal der være et netværk mellem kommuner og hjerteafdelingerne, så medarbejdere kan få den rette sparring.
»Det er lige så vigtigt at kompetenceudvikle os på sygehuse, så vi ved, hvad kommunerne kan – for de kan faktisk ret meget. Det hedder jo tværsektorielle patientforløb, så vi skal også vide noget om kommunernes opgaver og kompetencer, så vores medarbejdere er trygge ved at sende opgaver videre til kommunalt regi,« forklarer Tina Svenstrup Poulsen.
Første skridt er at få hjertepatientens overgang fra hjerteafdeling til kommunerne helt på plads. Næste skridt bliver også at få almen praksis fuldt implementeret i forløbsprogrammerne.
En investering
OUH står alene med omkostningerne til den nye overlæge dedikeret til det nære sundhedsvæsen. For Tina Svenstrup Poulsen er det et tegn på, at hospitalet er klar til at vise, hvad de ønsker på den lange bane, og at OUH ønsker at gøre noget godt for patienterne.
Der er et hul mellem det højt specialiserede niveau og det nære sundhedsvæsen, som vi skal have lukket
Ann-Dorthe Zwisler, professor og overlæge dedikeret til det nære sundhedsvæsen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital
»Hvis vi vil have ting til at lykkes, må vi investere i det og vise vejen. Vi har selvfølgelig også en forhåbning om, at investeringen giver afkast på den lange bane, for hvis vi får gjort kommunerne og almen praksis rigtig gode til de forebyggende og rehabiliterende indsatser for hjertepatienterne, kan de hjælpe os med nogle af de opgaver, som godt kan foregå tættere på patientens bopæl og hverdagsliv, og vi kan så på sygehuset finde tid og luft til andre opgaver. En gang imellem må man yde noget selv, hvis man vil flytte udviklingen, og ikke vente på, at vi får det hele foræret,« lyder det fra den ledende overlæge.
Brobygger mellem det specialiserede og nære sundhedsvæsen
Ann-Dorthe Zwisler blev tilknyttet som konsulent til hjerteafdelingen, da de i 2018 skulle implementere de tværsektorielle forløbsprogrammer. Hun arbejdede på det tidspunkt som videnscenterchef på REHPA. I den nye stilling skal hun dele sin tid mellem arbejdet i klinikken som overlæge og som professor i Kardiologisk Forskningsenhed og REHPA.
»Denne stilling er en helt særlig mulighed for mig, hvor jeg kan bidrage med min viden, så jeg bliver brobygger mellem det specialiserede og nære sundhedsvæsen, hvor der er brug for mere kardiologisk viden,« siger Ann-Dorthe Zwisler.
Hun har arbejdet inden for kardiologi i godt 20 år, og i den tid har hun oplevet, at specialet i den grad har rykket sig. Fra at være et speciale, der næsten kun handlede om liv og død, handler det i dag også meget om at leve med en kronisk sygdom. Og mens specialiseringen i at behandle den livstruende hjertesygdom blot er vokset med stor succes, er perspektivet på det gode liv med hjertesygdom ikke prioriteret i samme grad.
»Bagsiden ved den høje specialiseringsgrad er, at hospitalerne har svært ved at rumme hverdagsperspektivet. Vi skal virkelig bevare en høj specialiseringsgrad, og vores speciallæger skal blive ved med at være exceptionelt dygtige. Men der er et hul mellem det højt specialiserede niveau og det nære sundhedsvæsen, som vi skal have lukket. Jeg tror ikke, at jeg laver en stor forandring, men jeg kan være med til at sætte en retning, hvor vi kobler delene i sundhedsvæsenet langt bedre,« siger Ann-Dorthe Zwisler.
Forskning i det samlede patientforløb
Det er et meget bevidst valg, at den nye stilling skal kombinere klinik og forskning. For udover at bygge bro mellem sektorerne, er det for Tina Svenstrup Poulsen også vigtigt at få data for, hvad der virker.
Udover Ann-Dorthe Zwislers professorat vil der på sigt også være nogle ph.d.-studerende, der skal forske i det sammenhængende forløb.
»Hvis vi skal have fuld sikring af kvaliteten for patientens forløb, skal vi have data for hele forløbet. Når samarbejdet er faldet på plads, skal vi kvalitetssikre det samlede produkt og forske i det samlede forløb. Jeg glæder mig til, at vi kan inddrage det nære sundhedsvæsen i vores forskning, så vi ikke kun har fokus på livsforlængende behandling, men rent faktisk også har fokus på, at hjertepatienterne får både et godt og et langt liv,« siger Tina Svenstrup Poulsen.
