»Jeg bliver bekræftet i, hvad sang kan. Der er en hel palet af alle mulige tiltag, vi har hørt om i dag, og det inspirerer selvfølgelig.« Sådan lyder det fra Erik Gustavsson, leder af Kommunikationscenter Thisted og en af de cirka 100 deltagere i konferencen Sundhedssang, der blev arrangeret af Thy Sangskole og Thisted Kommune i sidste uge med støtte fra Region Nordjyllands kulturpulje, Kulturkanten, og Sangens Hus. Der sker noget med vores følelse af samhørighed, når vi synger sammen...
