Demenskorps hjælper kollegerne i Randers Et korps af særligt kvalificerede medarbejdere fra Randers’ ældrepleje rykker ud og hjælper kollegerne på plejecentrene, når de har problemer med at håndtere en borger med demens.

Socialministeriet vil i løbet af 2015 oprette et rejsehold af demensspecialister, der kan rykke ud til landets plejecentre for at hjælpe personalet med særligt vanskelige, udadreagerende demenspatienter.

I Randers har man dog været på forkant, og har allerede oprettet et kommunalt demenskorps.

Med penge fra ældremilliarden har Randers Kommune skabt en løsning, hvor en gruppe medarbejdere fra kommunens plejecentre og hjemmepleje med særlige kompetencer inden for demensområdet kan tages ud af deres sædvanlige arbejdsområde i en given periode. Lederen på medarbejderens arbejdsplads får penge til en vikar, så der ikke bliver huller i vagtplanen.

»Årsagen til, at vi ansøgte om pengene, var, at vi savnede at have mulighed for at kunne hjælpe personalet med at observere og implementere mulige tiltag på bedre vis, end det har været muligt hidtil. Derudover havde vi erfaring med, at vi har mange dygtige medarbejdere rundt i de forskellige afdelinger, som brænder for området og er særligt dygtige til det. De kender også til hinandens arbejdsfelter, da de alle arbejder i praksis. Derfor har vi valgt, at det er vores egne medarbejdere, der deltager i Demenskorpset. De kender arbejdsgangene, og det betyder også meget, at det er en kollega, man kender, der kommer og hjælper én,« fortæller Hanne Pedersen, der er demenskoordinator i Randers Kommune og en af dem, der har været med til at udvikle Demenskorpset.

Gode resultater på kort tid

Demenskorpset i Randers startede i efteråret 2014, men der er allerede stor efterspørgsel og gode resultater, fortæller Hanne Pedersen.

Borgerne får det bedre og bliver mindre udadreagerende, når korpset har været på besøg, og det giver bedre forhold for både borgere og medarbejdere.

»Når der kommer en henvendelse til en demenskoordinator vedrørende en borger med demens, og vi vurderer, at vi ikke kan løse udfordringen med andre redskaber, så sender vi  én fra Demenskorpset ud. Når de kommer ud i plejecentrene eller i borgerens hjem har de først og fremmest en observerende funktion med fuld opmærksomhed på borgeren i et omfang, som det faste personale ikke har mulighed for i det daglige,« forklarer Hanne Pedersen.

Når medarbejderen fra Demenskorpset har fundet de mulige årsager til, at en borger reagerer voldsomt, indgår de i det almindelige plejearbejde, og samarbejder med plejecentrets faste medarbejdere om at løse problemerne.

Den måde at arbejde på skaber en konstant videndeling og udvikling, der også er en del af projektets målsætning.

Konstant erfaringsudveksling

»Der sker jo en erfaringsudveksling undervejs, når demenskorpsets medarbejdere er ude – både til og fra dem. Der bliver talt sammen på en anden måde, og det har også vist sig, at korpsets medarbejdere kan hjælpe de faste medarbejdere med at skabe nogle arbejdsgange, hvor der bliver mere tid og overskud til de svære borgere. Der er flere gode ting i det, end vi umiddelbart forventede,« fortæller Erla Buhl, der tidligere var demenskonsulent og nu er projektets koordinator i Randers Kommune.

Erla Buhl har netop søgt penge til at udbrede den viden og de erfaringer, Demenskorpset gør sig, yderligere.

Ud af de 17 mio. kr., Randers Kommune modtog fra ældremilliarden, er de tre afsat til demensområdet, og det er meningen, at de skal sætte varige, positive spor på indsatsen for kommunens demente borgere.

Skriv kommentar