Med et sæt nye anbefalinger, der netop er blevet politisk godkendt, tager Mariagerfjord Kommune første skridt i en lang proces, hvor hele kulturen på og omkring kommunens plejehjem skal lægges om. Målsætningen er at skabe plejehjem, hvor alle arbejder for at den enkelte beboer kan få et aktivt liv, der ligger så tæt på hans eller hendes liv før plejehjemmet som muligt.

»Vi har spurgt os selv, hvad vi ønskede at det skulle sige at være beboer på et plejehjem i Mariagerfjord Kommune, og hvad vi ønskede skulle kendetegne vores relation til borgerne. Og det har vi nu formuleret i fire fælles anbefalinger og en række områdespecifikke anbefalinger,« fortæller sundheds – og ældrechef i kommunen Carsten Kaalbye.

Der var flere årsager til, at Mariagerfjord Kommune for godt et halvt år siden begyndte processen med at redefinere plejehjemsområdet. Man oplevede, at lidt flere borgere end tidligere søgte plejehjemspladser i nærliggende kommuner, uden at et tilsvarende antal borgere fra andre kommuner søgte mod Mariagerfjords plejehjem. Det fik kommunens øjne op for, at man hidtil havde drevet plejehjem lidt for tilfældigt med mange enkeltstående tiltag, men uden en egentlig plan eller en samlet strategi. I samme periode kom Ældrekommissionen med sine anbefalinger, og det lokale seniorråd og lokalafdelingen af Ældresagen arbejdede med tilsvarende initiativer. Det fik kommunen til at foreslå et samarbejde på tværs.

»Så slog vi pjalterne sammen og begyndte arbejdet med at redefinere et godt plejehjemstilbud i Mariagerfjord Kommune,« siger Carsten Kaalbye.

Fire anbefalinger, store forandringer

Arbejdet er foregået i regi af en styregruppe med repræsentanter for både personale, ledelse, pårørende, Ældresagen og seniorrådet. Styregruppen begyndte med at definere tre faser, der karakteriserer en borgers ophold på plejehjem, og hvilken rolle plejehjemmene skal spille i de forskellige faser:

• Indflytning (heling): Når en ældre borger flytter på plejehjem, er han eller hun ofte i krise. Måske er ægtefællen død, man kan have mistet noget af sin funktionsevne eller sit hjem gennem mange år. Den krise skal plejehjemmet hjælpe borgeren med at håndtere.

»Vi skal faglige formå at møde dem i en krise og hjælpe dem med overgangen, så den bliver så problemfri som muligt,« uddyber Carsten Kaalbye.

• Opblomstring (nyorientering): Krisen er overstået, og plejehjemmet skal sikre, at borgeren kan leve livet så fuldt som muligt og på en måde, der i så vid udstrækning som muligt ligner livet før.

»Vi skal sikre, at borgeren stadig kan gå til frisøren nede i byen og få besøg af venner og bekendte til kaffe,« siger Carsten Kaalbye.

• Hospice (livets afslutning): Når en borger nærmer sig den sidste tid, skal plejehjemmet have de kompetencer og det faglige fokus, der sikrer, at borgeren kan komme herfra med værdighed.

»Vi har fået et stadigt større palliativt ansvar, og derfor vil vi rigtig gerne blive bedre og lære af de rigtige hospices og deres gode erfaringer,« forklarer sundheds – og ældrechefen.

Ud fra de tre faser, der tager afsæt i psykologi og erfaringer, blev tre arbejdsgrupper bedt om at lave et oplæg til de tiltag, der var nødvendige for at få hver enkelt fase til at give mening for plejehjemsbeboerne. Oplæggene blev udmøntet i en række anbefalinger, som styregruppen sorterede og prioriterede, og disse er netop blevet godkendt af sundheds – og omsorgsudvalget i Mariagerfjord. Anbefalingerne fordeler sig på fire generelle anbefalinger og en række mere specifikke anbefalinger til hver fase. Læs om alle anbefalingerne her.

Implementering bliver udfordringen
I løbet af sommeren udarbejder en arbejdsgruppe en implementeringsplan, og fra efteråret begynder processen, hvor de nye anbefalinger skal rulles ud på alle plejehjem. Den er der sat to år af til. Carsten Kaalbye er dog ikke bleg for at indrømme, at det godt kan blive en større opgave, end det umiddelbart lyder til at være.

»Vores usikkerhed går selvfølgelig på, at vi gerne vil opnå en anden kultur på plejehjemmene; én, der i både politik og praktik understøtter et så aktivt liv som muligt for beboerne. Og det med at forandre en kultur, det er ikke det nemmeste. Så vi har også en stor opgave med at finde ud af, hvordan vi skaber ejerskab til den nye kultur,« siger han, og tilføjer:

»Selvfølgelig har vi medarbejdere, der allerede i dag understøtter at borgerne skal leve aktivt, men at leve op til de her anbefalinger kræver et andet og mere bevidst fokus, og det tror jeg kommer til at kræve noget. Både af medarbejderne, men især af centerlederne, for det er alt andet lige dem, der får den ledelsesmæssige forpligtigelse og skal understøtte personalet i processerne. Der bliver en stor opgave i hele tiden at korrigere adfærd, der ikke understøtter den rehabiliterende tilgang.«

Behøver ikke være dyrt
I en periode med valgkamp, hvor vi bombarderes med manglen på ressourcer i ældreplejen er det nærliggende at spørge, hvordan Mariagerfjord dog forestiller sig at få råd til at lave så store forandringer. For de må da koste mange penge? Nej, faktisk ikke, siger Carsten Kaalbye.

»Det er ikke arbejdsgruppernes vurdering, at det her bliver voldsomt dyrt. Det handler om at ændre fokus. I dag gør vi mange ting på plejehjemmene, hvor vi må spørge os selv, hvorfor vi dog gør det. Tag et eksempel: En ældre kvinde har boet på en afsondret gård med sin mand og passet hus og have. Manden dør, og for at undgå at kvinden bliver isoleret og angst får hun tilbudt en plejehjemsplads. Så begynder vi automatisk at gøre rent for hende. Sådan har vi jo traditionelt gjort, men hvorfor dog det? Det er den uhensigtsmæssige side af vores plejehjemskultur, for vi fratager borgerne initiativ frem for at understøtte dem i at bevare det liv, de havde før. Så det er også en del af den nye kultur, at vi skal stoppe med at gøre de ting, beboerne ikke har brug for,« understreger Carsten Kaalbye.